Det betyder meget, både for "udseendet" og for "bæreevnen", hvordan haludskæringen er formet...
Jeg vil helst have en udskæring, der lægger sig ind til halsen med en bue dyb nok til, at det ikke generer.
Jeg har tre eksempler her...
Denne går op i halsen...
Mønstret er ud fra Crew Neck i Raglanify, jeg har bare strikket frem og tilbage, så den kan knappes op!
Min Lerwick er strikket efter opskriften.
En åben udskæring
Og så min seneste Raglanify trøje.
Crew Neck 40 cm.
Jeg har genbrugt ribmønstret fra Lerwick.
Det er 1 omgang tre vrang fra retten, to ret og 1 omgang ret, gentaget 4 gange, tog så ind til to vrang mellem de to retmasker, gentog det 4 gange. Til sidst rullekanten; 10 omgange ret og lukkede af.
De tre kraver sidder vidt forskelligt...
Den grønne går selvfølgelig højt op, men lægger sig pænt ind til og rundt om halsen.
Min Lerwick slås jeg med, fordi den åbne udskæring lige rammer halsen og irriterer mig!
Der er strikket flere venderækker, men jeg synes ikke, at fronten går langt nok ned
Den halsudskæring er jeg nødt til at bære et tørklæde under...
Derfor valgte jeg den lidt mere åbne Crew på Raglanify trøjen...
Det er en kunst med de selfies!
Jeg øver mig....
Nu vil jeg fortsætte med at strikke nedad!
Planen er en længde til hofteknækket og så med en længere ryg......
Den der Lerwick ville jeg heller ikke bryde mig om - bortset fra ubehaget skærer den også på et uklædeligt sted, synes jeg - godt man har tørklæder :-)
SvarSletDe andre to halse er rigtig pæne!
Tak... Også lige min mening!
SletJeg får brug for mine tørklæder... hvis ikke jeg simpelthen piller den kant af og strikker en, der passer mig bedre!
Hende Ellen er altså god til at sige lige det jeg ville ha' sagt!
SvarSletTak for en god illustration af halsene, jeg havde ikke lige tænkt så klart over den sag. Jeg blev lidt klogere!
Hun kom bare først ;-)
SletJeg begyndte at tænke over det med halsudskæring, da jeg blev irriteret over min Lerwick... Det blev så til et blogindlæg i dag!
En gang i fordums dage, elskede jeg højhalsede bluser. I dag skal de helst være åbne. Jeg kan slet ikke have noget i halsen, så din Lerwick tror jeg ville være perfekt til mig med en top under. Ingen tørklæder til mig, tak ;-)
SvarSletDen grønne sidder fint. Selvom jeg selv ville blive kvalt i sådan en hals, kan man jo godt synes det ser godt ud.
Højhalset er også rart til noget...vinterligt! Åben hals er også godt til noget... sommerligt!
SletMin konklusion i dag blev, at det er forskellen mellem nakkensømmen og bunden af udskæringen, der afgør om den sidder ordentligt!
Min Lerwick skal længere ned foran...
Og så kan jeg egentlig bedst lide udgaven med knapper, så der kan "luftes" ud....
Den bliver nu flot din nye trøje - jeg synes du har truffet et rigtig godt valg :-)
SvarSletTak Lene... Jeg tror også den bliver en god model... en let "under jakken" trøje!
SletHvis det skal være afstemning, så stemmer jeg for Crew halsen :-)))))
SvarSletDen sidder rigtig flot.
Igen tak for rigtig fine overvejelser om et udvalgt emne.
Tak, Unni... og velbekomme...
SletJeg skriver bare om mine overvejelser undervejs i strikkeriet... Emnerne har deres eget liv!
Men det er dejligt, at det kan give andre inspiration.
Interessant indlæg Anne. Det med hals har egentlig altid været mit problem. Enten for stramt eller for vidt. Når jeg strikker jakker klipper jeg op efter at have syet, og så får jeg den lige som jeg vil. Men det er jo ikke altid man kan det...
SvarSletTak, Lone. Jeg er også bedre til det med at sy og klippe i jakker/kofter. Der er tommelfingerreglen 8 cm ned foran...
SletMen i forbindelse med Lerwick og den nye trøje.. så er jeg da blevet bevidst om at læse mønstrene mere indgående... Hvor mange omgange er forskellen mellem for/bag... ud fra strikkefastheden kan man jo hurtigt se om det er 3, 5 eller 7cm...
Lerwick står på to do listen; den kant bliver pillet op og strikke om!
Rigtigt godt indlæg, det er så vigtigt med en god halsudskæring. Jeg har en som din Lerwick og den irriterer mig konstant, når jeg har den på, fordi udskæringen ikke er dyb nok, den mangler lige 1-2 cm.
SvarSletDin sidste model er bestemt min foretrukne, især med rullekanten som afslutning.
Tak, Bodil. Jeg blev i hvert fald bevidst om nogle faktorer omkring min hals!
SletDet er så irriterende med en skæring, der kradser og generer i det følsomme område.
Og så er der lige det med udseendet, som Ellen påpeger i den øverste kommentar!