mandag den 2. marts 2015

Sprogblomster i syd og nord....

I dag nåede jeg ud og gå før skyerne faldt ned!
Og fik taget billede af en Mussegren!
Jamen, det hedder den...
Jeg er jo halvt sønderjyde og halvt vendelbo og har mange ord i mit sprogbrug, jeg ikke ved hvor kommer fra...
Så jeg spurgte i Sønderjylland Hvad kalder sønderjyder de grå skud på pil... jeg synes altid vi har kaldt dem Musser' og harer for musseharer? og min kusine svarede ja, du har ret, det er mussegrene og det er musseharer, der kommer med vore påskeæg !


Den tradition havde jeg lige glemt....
Påskeharen lægger æg rundt omkring i haven!
En tradition der, lige som juletræet, er vandret ind over grænsen syd fra.
Forklaringerne på oprindelsen er modstridende og åbenbarer og andre sproglige sammenhænge.
Wikipedia fortæller:
Nogle mener, at haren var gudinden Eostres dyr, og hende fejrede man netop ved forårsjævndøgn, en forløber for påsken, hvis navn på engelsk, ”Easter” kommer af netop navnet på Eostre/Eastre. Muligvis er der også en sammenhæng mellem hendes navn og navnet på det kvindelige kønshormon østrogen. April blev på engelsk kaldt Eosturmónaþ / Eastermónaþ og på tysk Ostermond.
Om æglægningen:
En forklaring går tilbage til græsk mytologi. Her er haren oprindelig en fugl, men Ostara skabte den om til haren Lepus, så den kunne undslippe jægeren Orion. Lepus var lykkelig med sit nye liv som hare, men den savnede at kunne lægge æg. Derfor gav Ostara den evnen til at lægge æg én gang om året, og alle æggene fik forskellige farver.
  


Jeg fortalte Erik om historien... Han kendte heller ikke Musser'... men han er jo også fynbo!

Kender du så Troldhekser, spurgte jeg...  ØØØØØHHHHH????  Næh!
Det er da mælkebøtter! I hvert fald i Vendsyssel....



Mens vi venter på foråret, kan vi jo drømme om de flotte gule blomster, som alle bander langt væk, når de dukker op i plænen!



12 kommentarer:

  1. Ja, Danmark er stor når det gælder sproget.. og skønt for det. Mælkebøtter kan vi ikke li i plænen men men en gul mark er jo skøn !

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, det er utroligt, så forskellige udtryk kan være inden for et lille geografisk område!
      Mælkebøtter er smukke... de "rigtige" steder!

      Slet
  2. Jeg har, med jævne mellemrum, tænkt det samme: At det er både sjovt og sært, at vi i så lille et land har så mange forskellige ord for det samme og oven i købet somme tider ligefrem har svært ved at forstå hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Forskelligheden er vel konsekvensen af at man ikke bare flyttede/rejste omkring i "gamle dage"...
      Besøg hos mine bedsteforældre i nordjylland medførte af og til sproglige udfordringer... Og hjemme i Tønder igen, drillede legekammeraterne mig med at jeg snakkede nordjysk!
      Jeg har åbenbart altid været god til at fange tonen i dialekter/sprog.

      Slet
  3. Det er så dejligt med alle de skønne små forskelle på sproget rundt i landet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da sjovt at gætte på, hvor folk kommer fra!
      Og jeg nyder det lige meget, enten jeg står i gaden i Tønder eller Sæby og lytter til folks snakken omkring mig.

      Slet
  4. Hurra for dialekterne! Desværre forsvinder de nok efterhånden i vores globaliserede verden. Det kan jeg jo konstatere i min egen familie, hvor det sønderjyske er stærkt på retur blandt ungdommen.
    Forøvrigt hedder mælkebøtter på alsisk "troldkunne (troldkoner), og musseharer kender vi også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja... det bliver så ensformigt... Ikke mange holder ved deres sprog, som f.x. Kresten Tougaard.
      Aha... så kom der en forbindelse sydpå til trolderiet. Jeg kunne kun finde troldhekser på Google!
      Har jeres musseharer også bragt påskeæg? Og har du bagt mussenødder? (pebernødder).

      Slet
    2. Musseharer har vi nok mest brugt som "babysprog", og mussenødder ved jeg faktisk ikke, om det også hedder det på sønderjysk. Det er måske, fordi vi i mit barndomshjem aldrig har haft pebernødder!

      Slet
    3. Jeg har også forbundet museharer med børnesprog. Jeg var kun 9 år, da vi flyttede til Svenstrup syd for Aalborg.
      Det hedder mussenødder... du kan slå det op på google og få opskrifter mm.

      Slet
  5. Neeej, det var da sjovt med den forklaring på begrebet Påskehare. Jeg er også Sønderjyde, og tog traditionen med haren her op til Nordjyderne. 13-årige Martin kiggede på mig med store øjne og sagde - jamen, harer lægger da ikke æg ?? Det havde han jo ret i, og jeg havde ikke nogen god forklaring at give ham, men det har jeg nu TAK :-) Musseharer kender jeg nu ikke, men Troldhekser jo, jo.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det er jo en anden historie end den med hønen og ægget... jeg kan godt forstå at Martin undrede sig!
      Hvor morsomt, at du også er sådan en nord/syd hybrid. Det giver mange sjove oplevelser rent sprogligt, ikk'?
      Bedstefar i Sæby tilbød mig et styk' sukker... Jeg ville hellere have en bom! Begge udtryk betyder bolche!

      Slet