søndag den 29. maj 2016

En hyggelig mail og hårdt havearbejde...

Midt i havearbejdet kom en dejlig hilsen fra Højfjeldet. "Min" Vemekofte er med på tur, sammen med de andre trøjer,der har fået nyt hjem i Norge. Ejeren har fået så meget ros for trøjerne og sendte en hilsen videre til mig. Det luner da virkelig en strikkers hjerte.
Nu gør trøjerne rigtig god gavn, for der lå sne ved ankomsten: Våren er kun i sin vorden. Birken på spring med løv.
Underligt at kigge ud i egen have. Med grønt og blomster. Og fugleunger, der pjasker i badet....

Vi er gået i krig med vores aldeles uregerlige have...

Der stod 5 meget høje egetræer i bunden af haven, de skyggede og ingenting ville gro... græsplænen var kun mos!


Folk med det rette værktøj fældede træerne.
Her er den sidste eg tilbage...

De blev delt lidt op..
Nu er det hårde arbejde med at fjerne alt kvas, grene og stammer tilbage.

Det er hårdt arbejde.
Det er tungt og tager tid!

Erik saver og slæber...

Der ligger en god bunke brænde.

Og alt kvaset skal på genbrugspladsen...


Jeg angriber fra den anden side...

Fjerne de værste græstuer... og mos...
Når der er ryddet skal området fræses og beplantes...

De glæder jeg mig til!!!

Selv om haven ligner en losseplads, er der skønhed rundt i hjørner og hæk..

De selvsåede Akelejer danser ballet i vinden...

De er så høje, smukke og yndefulde.

Med forunderlige former...


Og mange nuancer...

Jeg nyder dem!

Andre selvsåede er valmuerne under hækken.

Solskin på stilk!


Og stjerneskud under hækken ovre i den anden side af indkørslen...


Vi skal snart på tur...
Og sommerresidensen blev foldet ud for første gang efter vinteren.
Alt var i orden.
Et par top madrasser blev lagt ind, vognen lukket og er klar til afgang... når alt servicet har været en tur i opvaskemaskinen!
Nu håber jeg så på sol og godt vejr!
Nok har vi blæservarme inde i teltvognen, men det er nu sjovest med solskin!

12 kommentarer:

  1. Ja det kan godt køre en træt med tungt havearbejde, men der er jo en belønning når det er overstået, og nyt land kan tilplantes.
    Åh, bliver helt misundeligt på Combi-campen. Vi havde en gammel model da børnene var små, hvor vi holdt nogle skønne sommerferier... Det er et skønt køretøj, ikke nær så tungt at slæbe som campingvogn. Go tur hvorend den går hen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver ømme muskler de mærkeligste steder, Hanne 😉
      Jeg glæder mig virkelig til vi når så langt med af- og oprydning, at vi kan begynde at arbejde med haveplanen.
      Vi har haft CombiCamp før, så blev det til campingvogn i mange år. Og nu er vi tilbage i CombiCamp. Den er nem at køre med. Fin til sommerbrug. Resten af året er det campinghytter eller vandrerhjem; steder der er udsolgt i højsæsonen!
      Tak. Der kommer rejseberetning åå bloggen😊

      Slet
  2. Norske trøjer på tur i Norge, strikket af en dansker :-) Jeg vil gerne have akelejer, mon ikke man selv kan så dem, men stjerneskuddene har jeg også

    SvarSlet
    Svar
    1. Special delivery 😉
      Lene, de er heller ikke kommet helt af sig selv.. men de kommer igen helt af sig selv og helt nye steder i haven 😊 De er så smukke, at jeg ikke kan blive irriteret over det!

      Slet
  3. Der er meget at glæde sig over, og hverdagsglæder kan man slet ikke få for mange af. Nogle kommer man lettere til end andre.
    Det er noget af et projekt I der er gået i gang med, men når det er overstået, er glæden dobbelt stor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hverdagsglæder er livsnydelse, Pia.
      Det er er tungt projekt vi har startet på. Det kan kun blive bedre... men det tager tid og kræfter; fitness i egen have!

      Slet
  4. Fem egetræer må da kunne levere brænde til de næste mange år - vi har også et stort arbejde foran os med det store asketræ i Sverige, men vi kommer jo nok igennem det alle fire, mon ikke?
    Det er rigtigt: Én gang akelejer, altid akelejer, men som du siger, er de smukke nok til at blive tilgivet deres ustyrlighed :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er i hvert fald meget træ, Ellen. Vi har ikke selv pejs, men svoger ville så gerne have det. Erik får til en god huggeblok og en trædrejer i Husflidsgruppen fik et stykke til hans projekter. Som skrevet ovenfor; det er gratis motion med det havearbejde! Jeg kan mærke at strikkemsuskler og havemuskler ikke er i samme kategori!!!
      De ustyrlige akelejer er svære at se sig sur på!

      Slet
  5. Det ser måske slet ud nu, men det bliver godt, når I får ryddet op og beplantet.
    Det giver glæde indeni, når ens strik bliver så vel modtaget <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser skrækkeligt ud, Unni. Det kan kun blive bedre... og jeg ser frem til at få det under kontrol! Det er sjovere at plante end rydde ud/væk!

      Slet
  6. Velfortjent ros, Anne - du har gjort det godt med de trøjer :-) Og så synes jeg, det er godt at vide, at man bidrager til at et andet menneske kan holde sig varm - det er da herligt :-) Kan du ikke komme og rydde lidt ud i vores have - den TRÆNGER ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Lene. Det var bare dejligt at trøjerne bringer varme og glæde i Norge.
      Næh... jeg har rigeligt at se til i mit eget vildnis!!!!

      Slet