Jeg strikkede pulsvarmere af resten fra sjalet...
Det er Irenes Pulsvarmere. (Ude i højre side af linket kan opskriften hentes som PDF)
Og jeg sendte en varm tanke til Irene... oppe i himlen.
Moskusuld har ikke uldens elasticitet, så jeg kunne godt havde slået færre masker op...
Men nu bruger jeg dem, som de er;
lette, bløde, varme, lækre!
Sjalet blev vasket i Soak Scentless og derefter spændt ud på gulvtæppet.
Men morgenlyset er ikke til fotos!
Heller ikke med blitz..
Senere rykkede jeg ud i udestuens pralehjørne.
Sjalet måler efter blok 80 x 180cm
Det vejer 89g
Der var 21g tilbage til pulsvarmerne.
Det er en pudsig nuance ulden har...
brunlig, brungrå, gråbrun, mellembrun... alt efter lyset.
Pulsvarmerne vejer 14 g!
Der er 7 g i den lille rest.
Mønstret står fint frem efter blok.
Nålemærkerne forsvinder hurtigt i brug.
Det er et mega let og luftigt sjal.
Garnet er entrådet, løbelængde 400m/50g.
Sjaler kan draperes ...
Med mest på ryggen ...
Eller mest på forsiden...
Jeg er så glad for, at jeg endelig fik strikket med mit moskusuld.
Det har ligget i kassen i flere år. Min kusine var så sød at købe og tage det med fra Ilulissat. Det er af mærket Qiviut.
Man kan købe moskusuld her i Danmark. Jeg så det hos Designværkstedet i Aalborg.
Det kan bestilles online hos Qiviut, Arnica, Magiske Garner.
Ja... det er dyrt.
Men det er en udsøgt nydelse... og så er det 8 gange varmere at bære end fåreuld!