fredag den 18. november 2016

November.. vådt og gråt...


Selv med sen start på dagen og langsom morgenmad er det mørkt!
Der hygges og kigges på fuglene ude på foderpladsen.

Dompap-far er dukket op igen. En enkelt kvækerfinke har været på visit.
Ellers er der spurve og mejser, der myldrer derude.

Indkøb til kalenderpakker er en våd fornøjelse...

Julepynten gør sit bedste for at... pynte!

Foran det gamle rådhus er Juletræet sat op.
Maren er fotogen på alle årstider!

Jeg tror så ikke, der er mange udendørs kunder til Foxen p.t.

Folk følger ruten med flest baldakiner!

Midt på gaden er der ualmindelig god plads...

Det kan man ikke sige om P-pladserne. Det er blevet et spørgsmål om held...
Mens de bygger det nye P-hus er flere "gamle" pladser jo sløjfet.



Hjemme i varmen fik jeg lyst til lidt mere juleagtige nuancer...

Her ligger altid en voksdug på bordet; jeg gider ikke polere det syrede eg med meget korte intervaller...

Men lidt marimekko lookalike og så servietter der passer...
Der er da ret hyggeligt.

8 kommentarer:

  1. Det er simpelthen novembervejr, når novembervejret er kedeligst, men hvis ikke man skulle have det i november, hvornår så?
    Røde farver kan altid sætte humøret lidt i vejret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare så november træls lige nu.😞 Bare det så er overstået i november!
      Levende lys, hygge og rødt på bordet giver en god stemning.😄

      Slet
  2. Jeg er stor fan af november - jeg elsker det. Man kan mærke vejret og så er det så meget hyggeligere at komme ind i varmen og tænde et par stearinlys ☺ Ja og så får man endda lyst til at pynte lidt op - det ser meget mari mekko agtigt ud hos dig. God weekend ☺ ps: hundetræning er måske knap så sjovt i november; -)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er fan af hygge og levende lys.. men ikke af så meget regn! Det er jo ikke vejr at sende en hund ud i... Der er da en større rengøring af pelsen bagefter..

      Slet
  3. Levende lys er altså så hyggeligt. Så fint med de røde farver. Godt at være inde i vejret som giver hagl og regn. Nu er altså nisserne på plads her... Jeg er vild med Maileg nisser....

    SvarSlet
    Svar
    1. Levende lys er nærmest en nødvendighed på denne årstid!
      Vi finder en lun stol og hygger med kaffe og tv. Og lader vejret rase.
      Men nisserne dukker ikke op før 1. Søndag i advent

      Slet
  4. Hej Anne. November er og bliver mørk, trist og grå. Men nu begynder julelysene så småt at dukke op - og det hygger. Var du ikke engang oppe og se bayeux tapetet på Børglum - elle husker jeg forkert ? søgte på din blog .. hvis ikke du allerede har været der, tror jeg det vil interessere dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder også at se julepynten lyse op rundt omkring i haverne nu...
      Jo, jeg har skam været på Børglum, både med mor og med mine to veninder. Det er et spændende sted. Heg ville gerne se det indvendigt. Mener der er offentlig adgang en gang hver jul? Men det er en lang køretur i mørke!

      Slet