søndag den 11. december 2016

11. dec. Det er 3. søndag i advent. Jeg leger med farveforløb...


Efter morgenhygge og kalenderpakke fra kalendernissen (lakridsstjerner) og støvlenissen (Georg Jensen køkkenhåndklæde) kunne vi gå i gang med vores egne gøremål.

Jeg havde lavet strikkeprøve.. og vasket den.. og sat den til tørre i nat.

Trods bedre lys er farverne ikke rigtige. Heller ikke en forsigtig billedredigering hjalp ret meget...
Farverne er mere grønlige.

Strikkeprøven siger 22 masker, 32 pinde.
Det overraskede mig, at SilkWool p 3,5 kunne give det resultat...
For min plan er at bruge skulderpartiet fra To sider af samme sag.
Den er til 21 masker, 30 pinde på p 4.

Billederne er taget i dag, der er mere om blusen på bloggen.

Jeg har også brugt designet i en kombinationsbluse...

Mønstret er købt hos Hyggestrik.

Jeg kan godt lide, at det er top down.
At det ligner et tilsat ærme.
At den falder så fint ud over skuldrene....


Jeg målte farvestriberne på den blå bluse og tegnede så op i Excel!

22m og 60 cm bred, det giver 132 masker /kolonner
Og 62 cm høj med 32 pinde / 10 cm giver 199p / rækker.

Så er der en nogenlunde korrekt flade at tegne på....


De forskellige udmålinger er brugt efter lyst.

Jeg har kigget på den blå bluse, fordi fordelingen lyse mørke og kontrast er harmonisk.

Sat op ved siden af hinanden.

Der kan/skal måles og tilpasses undervejs.
Men det giver et godt udgangspunkt....

8 kommentarer:

  1. Spændende projekt du der har gang i, håber du finder både farvesammensætning og det helt rigtige snit, så du ikke skal finde baggear om et par dage.
    God arbejdslyst med projektet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det er jo heldigvis for egen fornøjelse. Jeg synes processen er spændende... så pyt med bakgear en gang imellem.

      Slet
  2. Det bliver spændende at følge din nye trøje, jeg er imponeret over det store arbejde, du lægger i planlægningen

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lide forarbejdet, at få en ide og så prøve at omsætte den til et projekt. Somme tider lykkes det 😉

      Slet
  3. Lydert sagde lige mine ord! Det er et imponerende forarbejde, men det lønner sig helt sikkert. Jeg har bare ikke tålmodighed til den slags, desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som svaret til Lydert, så kan jeg lude at pusle med processen til projektet!
      Vi har nok bare forskellige tålmodighedszoner 😊

      Slet
  4. Gider du lige sende nogle procent af din tålmodighed til mig... He he - helt vildt forarbejde du har lavet. Det kommer til at blive rigtig flot. Held og lykke med prosjektet!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak... Som skrevet til Ellen; vi har forskellige tålmodighedszoner. Jeg synes forarbejdet er en del af fornøjelsen.

      Slet