tirsdag den 27. december 2016

Vi slap fra Urd uden skader.... og Boxy er boxy!

Mens Urd brummede i træerne hyggede jeg med strik og mit nye stearinlys fra Ikea.
Et rigtigt strikkenørdlys!

Et par væltede havemøbler og haveredskaber var alt, hvad der skete her.
Men jeg har godt nok ondt af de husejere, der nu for 3.- 4. gang skal have gulve brækket op og huse renoveret.
Staten må da for pokker tage sig af fælles kystsikring og sørge for diger mm.


Opdatering på Boxy må vist være på sin plads.

For at bedømme længder på krop og ærmer blev fotografen indkaldt

Og spydige bemærkninger medfører en stram mine!!!


Erik kan IKKE lide Boxy...

I hvert fald ikke bagsiden
Han synes, det ser ud som om, der sidder en stor papplade under blusen.
Og det kan han jo have ret i...

Nu er tanken godt nok at Boxy skal være løs og bred...

Men det er, som om skulderbredden er for bred.

Måske skulle jeg strikke den "slankere" og så tage mere ud i ærmerunding og under ærmet...
Måske et tyndere, blødere garn vil falde bedre til...
Blusen falder pænere, når jeg lægger armene over kors!

Nå... den bliver strikket færdig efter planen og så er jeg spændt på at se, hvad en tur i vaskemaskinen kan gøre ved den.
Strikkeprøven blev mindre og meget blødere...

6 kommentarer:

  1. Ja, vi er heldige der bor i lande hvor menneskeliv ikke går tabt i store storme. Men altså, Erik, en boxy sweater er boxy. Det er jo en kasse på en måde. Den bliver da flot Anne. Og når den er vasket og bruges vil den jo også føje sig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis... Og ham der røg i havnen i Hanstholm blev heldigvis reddet, selvom hans bil ikke blev!
      Jo, Boxy skal være boxy, men det skal også falde pænt og blødt.... Jeg håber en vask bløder op på sagen...

      Slet
  2. Spændende lys.
    Urd gjorde ingen unoder hos mig, min genbo havde lidt væltede lanterner, ved ikke andet, da jeg har været på job i dag.
    Der skal en erkendelse til at vi i alt for mange år har forurenet vores jord/univers, og vi skal alle i fælles flok "feje for vores egen dør", og diverse regeringer skal hjælpe der hvor det er nødvendigt, her hos os er det kystsikring. Kunne godt fortsætte, men tror der kommer for meget politik ind, så stopper her.
    Erik har en pointe med ryggen, men hvordan du skal greje den, må jeg undlade at kommentere, har alt for lidt erfaring :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lide sjove lys!
      Det er heldigvis kun få der er ramt... men de er også hårdt ramt..
      Ja, der kan gå politik i sådan en diskussion... Men målet er vi da ikke uenige om!
      Enig også om ryggen på blusen; min erfaring i design er heller ikke stor. Boxy er en stor strikkeprøve og så må jeg lære af det...

      Slet
  3. Ih, hvor er det et fint lys - må da vist en tur i Ikea!
    Det var en jul med julestorm - det er da i det mindste godt, at ikke skibene forliser for et godt ord ude på Nordsøen som i de ikke så gode, gamle dage!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må i IKEA 😉
      Vejret var voldsomt, ser ud til at skaderne ikke er så store som i de foregående storme... og gudskelov ikke som i de gamle dage... uhyggeligt at se strandingskortet på Skagen museum/fortidsminderne (det hedder vist noget andet i dag!)

      Slet