tirsdag den 10. januar 2017

Genbrugsgarn og Haspetræ!

Jeg strikkede Struktur sidste år.

Jeg blev aldrig gode venner med den....
Den sidder bare ikke pænt på mig.
Modellen er bedre en anden figur!

Så.....

Det VAR en trøje....
Agnes garnet er for godt til at kassere eller give væk!

Jeg viklede de små nøgler op til fed...

Jeg brugte min underarm...
Plastboksen de ligger i...
Låg fra en anden boks....

Det var så trættende og bøvlet.
Så jeg stoppede og gik ud for at dampe mine fed...

Det er er så fascinerende at se alle krøllerne rette sig ud i dampstrålen.

Nu er de fed klar til at komme på krydsnøgleapparatet og blive til lækre nye garnnøgle...

Så gik jeg i gang med Google.
For jeg havde set sådan et sjovt, tværstillet trægreb til at vikle på på.

Et haspetræ.

Jeg bestilte et hos Ægbækgård.
De har dem i tre størrelser og i mahogni og valnød og lakeret.
Jeg valgte "lille lakeret".

Pakken kom idag... så det var anledning til en længere gåtur.
(jeg holdt fri i går!)

Jeg har endda holdt mig fri for vabler indtil videre... det er stort!

Jeg pakkede ud og tænkte: Den er godt nok lille!

Jeg måtte lige vende og dreje lidt på den før jeg fandt fidusen og så kunne jeg vikle garn op....

Lille og handy er den.

Viklede cirka det halve af et stort nøgle op...
Det er afgjort lettere end at sidde med låg eller kasser!

Bandt garn omkring fire steder så det ikke "eksploderede", når jeg skubbede det af haspetræet.

For garnet krøllede op...

Det sidste nøgle skal også vindes op og så skal de dampes...

Hvem skulle tro, at det er det samme garn?

19 kommentarer:

  1. hej Anne,
    det er vildt at lidt damp kan redde garnet. Jeg har tit tænkt på at prøve det, men er ikke nået længere . Jeg kan desværre ikke gennemskue hvordan din nye dims fungerer ?-)

    str ikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har jo set mor dampe garn, så det er en fortsættelse af garngenbrugshåndtering 😉
      Jeg trævler op, det vindes i runde nøgler. For at dampe vil jeg have fed; garnet vikles op på haspetræet som du ser det. Jeg holder ved midterpinden og hasper garnet på. Det er meget nemmere med det lille og lette haspetræ end div. låg mm. For en gangs skyld fandt jeg ikke noget på youtube... Viklehilsner Anne

      Slet
    2. tak for info :-) der er opstået et akut behov for et haspetræ, men prisen for forsendelsen skal jeg lige tykke lidt på

      Slet
    3. Velbekomme😃 Den er altså god at vikle op på. Ja Porto er godt nok en post på posten! 79kr for en dims til 75kr😱😡 Ved ikke, hvad du skal betale...
      Den er polsk... prøv at søge på Kromski &sons. Niddy Noddy. Det er tilbehør til væveudstyr!
      Der må være tyske vævere/strikkere, der sælger den!

      Slet
  2. Skønt med sådan eet haspetræ til os der ikke er bange for at hylle strik op.
    Det var en go lange tur lige ud og lige hjem eller blev du hentet i den ende ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god investering 💶 Jeg fik styr på garnet uden at få ondt i skulderen!
      Jeg gik skam heeele vejen ud og heeele vejen hjem😇

      Slet
  3. Øv, men samtidig også ret så tilfredsstillende at få gjort lækkert garn "kampklart" igen. Hvad skal det så blive til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lidt... men pyt. Nu får jeg muligheden for at lave noget andet af garnet. Jeg overvejer et par muligheder... har ikke bestemt mig. Der er en trøje på pindene, så jeg har tid til at tænke....

      Slet
  4. Ærgerligt med et spildt strikkeprojekt, men du er fornuftig og orker genanvendelsen..
    Smart haspetræ - sådanne dimser ligger sikkert på en del gamle lofter. Jeg var i min grønne ungdom på et spindekursus, hvor vi vandt garn op på haspetræ.
    Jeg var ikke klar over at garnet kan rettes ud i damp, det er da bare så smart. Bliver det som nyt at strikke af så?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ingen problemer med genbrug, Hanne!
      Heller det end ærgrelse over en dum trøje. 😡
      Det er en fornøjelse for børn og barnlige sjæle (mig!) at se garnet rette sig ud) Det bliver næsten som nyt. Uld er taknemmelig at arbejde med ❤️

      Slet
  5. Det er så meget øv med spildte strikkeprojekter, så det er dejligt det er muligt at genbruge.
    Mine øv projekter har ikke været så store, men en djævlehue der var for lille etc. Her har jeg bare fjernet ponpon, så kunne den bruges til lille baby ;-)
    Skønt med nogle traveture. Jeg havde planer i dag, men det lyder ikke til turen bliver lang, tror jeg snupper bussen ned i byen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt øv. Og genbrug pynter i garnregnskabet!
      Godt du fik reddet huen😊
      Jeg kommer heller ikke ud og gå i dag. Har en aftale i eftermiddag. Og vejret er da rædsomt!!!

      Slet
  6. Det var da smart! Haspetræ ... hmmmm ... man har snart fødselsdag ... ;-)
    Jeg skal heller ikke ud i dag - jeg blæser bare væk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er smart! Jeg er allerede meget glad for mit haspetræ. Eneste eftertanke er, om jeg skulle have valgt størrelsen Medium? Det giver større fed, men er måske lidt mere besværligt at vikle op på....
      Det er et pænt blæsevejr... jeg bliver inde!

      Slet
  7. Nej, jeg tror ikke du vil finde det mere besværligt at vikle med et større haspetræ. På det næstsidste foto har du bundet lidt for stramt om garnet, synes jeg. Prøv at binde løsere og i en figur 8 konfiguration.
    Inge

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror et større haspetræ vil give tilpas større omkreds på feddet... så man ikke skolder fingrene i dampprocessen ;-)
      Tak, Inge, jeg vil binde løsere og i 8tal. Der var riller i feddene, da jeg fjernede bindingerne. Ikke noget der gjorde skade, men det er bedre uden.

      Slet
  8. Det var da rigtig smart. Har altid tænkt på hvordan man laver sådan et fed. Synd at du lige skulle i baglænsbusen igen, men alt for et godt garn. Spændt på hvad du nu skal lave af det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kendte et haspetræ, men havde ikke selv prøvet det. Det er bare en god løsning til pilopgarn! Og pyt med baglæns, bare der er godt genbrugsgarn at strikke med... Og der blev der.
      Har flere planer, men ikke besluttet mig!

      Slet
  9. På engelsk hedder haspetræet niddy noddy. Under det nå n kan man finde Youtube vejledninger.

    SvarSlet