Jeg havde booket ind på 2 workshops, men den ene blev aflyst pga. af for få tilmeldinger.
Jeg havde ellers glædet mig til at prøve Kogin broderi....
Nu er jeg med til
Sømløse kuppelærmer ved Lena Bay
Vi skal se på, hvordan det er muligt at formgive en bluse med lave kuppelærmer strikket ud i et som vi kender det fra raglan og modeller med rundt bærestykke. På workshoppen gennemgår vi formgivningsprocessen og igangsætter strikning af en prøve model. Medbring: Rundpind ikke større end str. 3 40 cm., garn svarende til pindstørrelsen (helst lyse garner, så du kan se maskerne), papir og blyant. Kompendie på prøvemodel 20,-.
Det er fra morgenen... så er der tid til at kigge rundt og snakke bagefter.
Det glæder jeg mig til.
d. 17.3. tager jeg på forårstur med Gitte. Vi plejer at være i Middelfart og få ny inspiration og en tøsetur sammen!
Håndarbejdsmessen i Middelfart
ser dog ud til at være markant mindre.
Kun udstillere i to haller...?
Nogen der ved hvad det skyldes???
I weekenden 18.-19.3. er der forårsudstilling Skolen for Kreativ fritid i Viborg.
Det plejer at være en fin udstilling med flotte arbejder.
Om jeg kommer derover vil tiden vise... Der er jo også møderne med Seriøst strik, Håndarbejdsklubben og strikkehygge på biblioteket...
Dagens bedste tilbud var friske purløg fra haven til min æggemad til frokost!
Ikke til Michelin stjerner...
Men ih, hvor det duftede og smagte godt :-)
Jeg har faktisk også undret mig over så få udstillere i Middelfart. For 2 år siden var der mange mennesker lørdag formiddag. Sidste år var jeg der lørdag 15.15, og det var gratis indgang, da det var efter 15. Jeg havde nærmest messen for mig selv. Det var i hvert fald god til snak og vejledning i hver stand.Regnede ikke med at ville køre efter det i år, men min mor vil gerne på tur,og kører selvfølgelig gerne hende.
SvarSletMærkeligt! Men måske ligger der for mange tilbud for tæt? Der har jo lige været AOH i Rødekro.
SletVi plejer at være der fredag formiddag og altid mange mennesker, god stemning...
Vi vil have vores pigeudflugt, så vi kører alligevel... så må vi lige vurderer hvad vi synes mht. næste år.
Der er heller ikke Quiltefestival i Aulby i år... Øv! Det er Kr. Himmelfartsudflugten, der er slettet....
Der sker bare så mange spændende events rundt omkring på strikkefronten. Jeg håber at komme til fiberfesten, men nu må vi se. Spændende er det i hvert fald,
SvarSletJa, det er svært at prioritere... man vil gerne det hele!
SletKunne være hyggeligt at mødes i Ry :-)
Jeg undrede mig også over de få udstillere i år. Jeg har et ukvalificeret gæt på, at det er fordi, udstillerne ikke sælger nok. Og det gør de ikke, fordi der er for få gode tilbud. Der er mange ting at se på og mange ting at købe, men for mig at se til stort set de samme priser som i almindelige butikker, og så skal man virkelig ville, for turen derover gør for mig, med bro og næsten 400 km kørsel, at det bliver dyrt, så hvis der ikke engang er gode tilbud ... men sådan skal man nok ikke se på det ;-)
SvarSletJeg tror dog jeg springer over i år, selv om jeg har været i syv sind, men weekenden før skal vi til Jylland, så det bliver lidt for meget.
Gode messetilbud er der ikke så mange af mere! Jeg ved ikke om det er salg eller en anden arrangør? Fritidsmessen i Viborg har ændret sig efter et skifte. Den gider vi ikke i år. Måske Middelfart havner i samme dårlige spiral?
SletJeg ville heller ikke køre så langt for Middelfart, som det ser ud nu! Og med andre planer skal der prioriteres...
Så hellere planlægge efter Fredericia til Oktober!
Lige nu daler meget spredte snefnug ned her, og du fortæller om purløg et pr km herfra. Hvilken kontrast.
SvarSletDejlige oplevelser der ligger forude. Min kalender er ikke så booket.
Lokalt vejr! Vi har et hjørne ved drivhuset, hvor der er lidt lunere. Ellers bor vi i et koldt hjørne af byen. Temperaturen falder 1-2 grader fra biblioteket og herud!
SletJeg glæder mig til de to ture. Og især workshop med sømløse kuppelærmer.
Håber du snart er klar til at få mere ind i kalenderen😊