søndag den 22. april 2018

Helt hen i skoven...


Altså min Silver Forest...
Nogle projekter vil bare ikke fungere.
Jeg har ellers strikket på tyndere pinde og med en rapport mindre i bærestykket...
Men alligevel er den for bred foroven og for tæt forneden!

Det flaner simpelthen for meget...

Faktisk kunne jeg havde strikket med to rapporter mindre i bærestykket

Altså en mindre på for og en på bagsiden...

Men nu gider jeg ikke mere.
Jeg synes stadig, det er et rigtigt smukt mønster..
Men jeg er ikke glad for den måde, der er taget ind på.
Det vil lave bølger i mit bærestykke over borten.

Så..
Det garn kan bruges på et andet projekt ...
en anden dag...

Nu vil jeg deltage i Charlotte Kaaes Sokkebootcamp ind imellem arbejdet i haven.
Holddaop, hvor er der meget at grave op og rive sammen!

Fredag blev dynerne luftet
Og jeg kunne nyde mirabellen begyndte at blomstre.

Lørdag var den hvide sky endnu tydeligere...

Jeg tror det er det skønneste syn i foråret..
(når jeg nu ikke kan komme over og se de japanske i Bispebjerg...)

12 kommentarer:

  1. Ærgerligt med trøjen.. ikke alle opskrifter er lige gode.
    Blomsterende mirabelle et skønt syn, det kan godt vække et par brumbasser til live.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er træls.. Men pyt, så kan jeg strikke noget andet..
      Jeg nød synet af mirabelleblomsterskyer på Fyn i torsdags og nu får jeg fornøjelsen herhjemme 😀 Det summede af bier i trækronen, da jeg tog billederne. Der er fri buffet!

      Slet
  2. Øv øv øv med den ellers meget smukke og så meget Anne-agtige mønsterbort.
    Husk jeg gir kaffe /mad etc hvis du kommer forbi Bispebjerg !
    Måske sku jeg prøve at besøge stedet, jeg har aldrig været der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærgerligt! Nu vil jeg finde en rigtig top down opskrift og genbruge garnet.
      Der er ikke tid(!) til Bispebjerg desværre. Du må besøge stedet for mig!

      Slet
  3. hej Anne, det er virkelig ærgerligt, men sådan kan det gå. Det er en god ide at aflive projektet og bruge gerne til noget andet :-) Sokker er et godt ind-imellem-projekt !

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig. Og det er jo ikke første gang jeg genbruger mit garn 😉
      Jeg er spændt på Sokkebootcamp. Første gang jeg prøver den slags undervisning.
      Strikkeglade hilsner Anne

      Slet
  4. Åh hvor ærgerligt med det store arbejde, dog havde jeg også givet op når det ser sådan ud. Er det mon noget med gradueringen? At der kun er strikket nogle størrelser op og de andre er beregnet. Man kan jo ikke beregne sig til al pasform, har jeg tidligere erfaret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nemlig ærgerligt, for jeg kan virkelig godt lide borten i bærestykket. Aner ikke hvorfor proportionerne er sådan. Der er masser af smukke Silver Forest på Instagram
      Men nu trænger jeg til at se/strikke noget helt andet...

      Slet
  5. Underligt - hvordan så borten ud på billedet på opskriften? Noget er der da galt, i hvert fald.
    Jeg hat kun set Bispebjergs kirsebærblomstallé én gang, men du skulle unde dig selv det en dag - det er ubeskriveligt smukt. Der er bare for mange turister efterhånden, desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den sidder smukt til på billederne på Instagram. Jeg ved simpelthen ikke, hvor det er jeg går forkert i mønstret.
      Jeg har Bispebjerg på ønskesedlen, håber det lykkes en dag. Ser jo det smukke syn på tv. Og alle turisterne!
      Selvfølgelig kommer der mange.. Bare de så ville huske, at det er en kirkegård og agere derefter!

      Slet
  6. Det er da noget øv, jeg kan kun bekræfte dimensionerne ikke stemmer overens. Hvis modet er til at prøve med 2 reporter mindre, og så med 1 str. større i bolden, ved ikke om det er muligt. Bare en tanke.
    Godt haven kalder, og du så samtidig har dit sokkeprojekt i gang.
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har overvejet din version. . Men jeg synes ikke om den måde indtagningerne efter borten falder ud. De rynker, fordi der tages meget ind.
      Så jeg overvejer stadig hvordan og i hvad!
      Er godt beskæftiget med have, sokkestrik, patchworkprojekter.... Og almindeligt hyggestrik...
      Pudsigt at Sokkebootcamp lige dukkede op nu!

      Slet