fredag den 4. maj 2018

Der' ingen bånd, der binder mig...

Altså .. jeg har købt mig en ny støvsuger.
En genopladelig.

En Bosch Athlete Ultimate 32.4V

Jeg var ikke tilfreds med den gamle/gammeldags støvsuger. Den håndholdte til bilen kunne ikke klare det mere...

Efter at have prøvekørt Gittes besluttede jeg mig så for at se hvad jeg kunne få i Holstebro.. og til hvilken pris; nettet var blevet nærlæst.

En rundtur hos forskellige forhandlere endte op med denne version.
Nyeste model, god batterikapacitet, god pris.

Den blev sat til opladning og så skulle den prøves af på gulvtæpper og linoleumsgulve.

Jeg er pænt imponeret.
Godt fyldt beholder....
om vi en nogle grissebasser eller den gamle støvsuger ikke var effektiv... er egentlig lige meget.

Den tog alle fibre rundt om min strikkestol.
Støv og krummer i køkkenet samt under og omkring spisebordet.

Den er, som man kan se, poseløs.

Den er nem at tømme.
Fnulleret blev rystet ned i skraldespanden.

Det yderste filter er et tæt net.

Jeg tog en blød neglebørste og børstede det let rent.

Inden i er et "harmonikafilter".
Det rystes også nemt rent.

Indvendig er en skrueanordning, der gnider mod rillerne og ryster støvet løst.

Beholderen blev lige tørret af med en fugtig klud og det hele samlet igen.

Klar til næste runde!

I gulvmundstykket sidder en børstevalse.
Den kan trækkes ud og alle tråde og lange hår mm. kan klippes af og børsterne renses.

Effektivt ikk'?

Støvsugeren har tre trins sug.
1. til let rengøring. 2. hvor børstevalsen kører rundt til et stærkere sug. 3. med roterende børster og højeste sug.

Jeg har bare kørt huset rundt på trin 2!
Og batteriet gik kun et trin ned.
Så der er kapacitet til en grundig rengøring!


Der er løsdele med, så støvsugeren kan deles og motordelen kan påmonteres minihåndstykke med  reguleringen på og en slange i stedet for mundstykket. Her kan et møbelmundstykke/ radiatormundstykke påsættes.
Der er også en bæresele, så man kan tage støvsugeren over skulderen og få støvsuget møbler eller bil...
Det har jeg ikke afprøvet endnu.

4 kommentarer:

  1. Den lyder særdeles effektiv. Nu mangler der bare, at den også selv kan løbe rundt og støvsuge - både på gulvet og alle mulige andre steder! Tillykke med den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak 😀 Den er godt nok håndholdt.. Men jeg blev overrasket over hvor meget den fik med 😱

      Slet
  2. Tillykke med "dyret"😄
    Jeg har en poseløs også..en dyson, godtnok med ledning.
    Der er bare mange penge at spare i poser gennem tiden..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak😀😀 Der går overraskende mange penge til de støvsugerposer... Så den bliver vel tjent ind... 🤔😉

      Slet