søndag den 16. december 2018

Juletur til Århus

Vi ville se Århus med lys og julepynt, mine veninder og jeg.
Vi startede på Moesgård Museum.

Stenalderen fik besøg...


Og særudstillingen om flygtninge fra Syrien, som nu bor på Samsø.


En lille, tankevækkende og gribende udstilling.


Og på evolutionstrappen sad den unge generation; undervisningen var flyttet ud på museet.

Vi sluttede besøget med frokost i cafeen .

Vi valgte "Fra havets ressourcer".
En lækker fiskeplatte med lidt for enhver smag.

De runde sushislignende ruller brød jeg mig ikke om... men jeg blev godt mæt alligevel!


Bilen blev parkeret på nederste plads ved Moesgård... og så tog vi bussen til byen.

Startede med en tur rundt i Tivoli Friheden.

Der er smukt pyntet op.
(men vi kan bedre lide Tivoli Kbh.)


Det var sjovt at se rollingernes reaktioner på nisser og andre figurer.

Råkoldt og blæsende var det...

Så vi sluttede runden lidt hurtigt og fortsatte ind til gågaden.

Den stjernehimmel er altså flot!
Dels længden... men også den måde der konstant var lysglimt spredt i stjernevrimlen.


Vi sluttede besøget på toppen!
De to andre skulle da opleve Salling Rooftop.

Der er også smukt i mørket...

Og så gjorde det godt med varm kaffe og kage til de kolde turister!

Vi havde tørvejr i Århus... men turen ud og hjem bød på hele paletten af regn, slud, sne og tørre veje med korte intervaller.
Det var bare med at være opmærksom i trafikken.

Det var en rigtig hyggelig venindetur.

Kalenderpakkerne vækker smil og glæde hver dag..
Indholdet svarer ikke altid til indpakningen 😉


I søndagens pakke lå der en udfordring for mine ti tommelfingre...

Jeg håber, det lykkes mig at samle hjertet rigtigt.. for det er godt nok flot.
Jeg kan se, han har lavet flere smukke julehjerter...

God 3. søndag i advent til alle.

2 kommentarer:

  1. Dejlig dag i havde i Aarhus.
    Inde i Julemandens by, var der et hus, hvor Julemanden gemte sig, og der havde børnene den store fornøjelse at få lov til at tale med ham omkring ønsker og få taget et billede.
    Den sne der faldte omkring Ikast/Silkeborg, lå stadig på markerne om søndagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nød vores udflugt!
      Vi ledte ikke efter julemanden.. Så jeg opdagede ikke at han gemte sig😉
      Jeg er overrasket over at sneen stadig lå der dagen efter. Det var underligt at køre i det hurtigt skiftende vejr!

      Slet