lørdag den 5. januar 2019

Hverdagssysler og en udflugt til IKEA i Aalborg

Blinklyset på Zuki var gået itu, så det krævede en visit hos Tang Biler.

En pære i venstre side bagude var kaput... og det er jo ikke lige noget, man selv ordner.

Så kunne vi køre ud til Nordsmark i Vemb og købe nye - mindre- bukser til Erik.

Han skulle have en størrelse mindre... og benlængden tager jeg mig af!

De skal lige være lidt længere, end det jeg har fået lov at sætte nålene til her...

I julen gik vores elkedel itu.
Gitte hjalp med at finde en fin 1L kedel med temperaturvalg. Hos Coop.
Den kom igår.
Er afprøvet og godkendt.


I dag stod vi tidligt op og kørte til Aalborg.
Afg kl 8 og vi kunne nyde en smuk solopgang i lang tid på vej nordøst efter..
Ank ved IKEA kl 10.
God plads på P-pladserne.
God plads i cafeteriet, hvor vi startede med rundstykke og kaffe/juice.
God plads i varehuset.

Jeg ville gerne have en ny lampe til skrivebordet, inkl trådløs oplader til mobilen

Den fungerer fint og giver et godt lys på bordet.

Og nye badelagner...
De er lagt i koldt vand før vask.

På vej gennem møbeludstillingen fik jeg øje på det lille sidebord med kant.
Nummeret blev lige noteret og kassen hentet på hylden i tag selv møbler på vej ud.

Nu kan Erik forhåbentlig holde styr på dimser og blyanter og viskelæder og....

Jeg fandt også en stol, jeg gerne ville have til udestuen, men kassen fyldte for meget til bagagerummet efter alle de andre indkøb!
Det må blive en anden gang...


I køkkenafdelingen fandt jeg en wok pande.

Peter har lavet wokretter til os et par gange og denne er mere velegnet end en flad pande.

Da vi havde samlet vores varer og lagt dem ud i bilen, gik vi op i cafeteriet og fik frokost.

Det var nu ikk' så ring' endda!

En god tur og godt at komme hjemmefra.


4 kommentarer:

  1. Nu er det hverdag, og i skrivende stund søndag og weekend.
    Skønt med en tur i Ikea. Jeg var afsted i onsdags sammen med yngstepigen, og vi stødte på sønnen, da han var på vej på job. Vi kørte fra Holstebro kl. 8.45, og landede på Ikea´s p-plads kl. 9.55. Der blev ikke hygget med spisning, da vi skulle aflevere noget af det indkøbte i Holstebro inden kl. 14.00.
    Næste gang jeg skal i Ikea, vil jeg gerne have tid til en morgenplatte, jeg vælger at lave den traditionsspise selv - kødboller, kartoffelmos og tyttebær.
    Ønsker dig og dine en dejlig helligtrekonger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal helst have tid nok i IKEA! Og komme tidligt! De åbner caféen 9.30 og butikken kl 10. Jeg må af sted igen, for jeg vil gerne have den stol.. Og et grydelåg til wok panden, det var nemlig udsolgt.
      Tak i lige måde til dig og dine.

      Slet
  2. hej Anne,
    en tur til IKEA er altid hyggelig, især med indbyggede pauser. Jeg er ret vild med det lille bord, og så har de en ny værktøjskasse til børn, som ville være perfekt til sygrej :-)
    mange hilsner
    Angelika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Angelika.
      Vi hyggede! Bordet er perfekt til fjernbetjeninger mm. Men værktøjskassen har jeg ikke set.. Det må udforskes...
      Hilsner
      Anne

      Slet