Der har været stille i lang tid, fordi processen med at sælge hus bare fyldte det hele i mit sind.
Den korte version er, at huset er solgt!
Jeg flyttede ned i lejligheden i går.
I dag afleverede jeg nøgler og forlod nr. 38.
En sidste runde i haven.
De ranke iris står så smukt nu.
Jeg plukkede en buket akelejer til mor og mig selv.
De står og nikker i deres lilla finhed.
Den sidste buket af liljekonvaller skal Erik have. ❤️
Tillykke! Det gik da alligevel relativt hurtigt med at få det solgt, synes jeg, men det er kun godt for dig, for nu kan du komme videre med dit liv - på en måde starte forfra, fordi der ikke vil være for mange minder i din nye bolig.
SvarSletIkke at minder ikke kan være godt, men de kan også bremse, tror jeg.
Tak😊 Hussalget gik heldigvis ret hurtigt. Nu ser jeg fremad.. Finder en ny vej i livet.
SletMinderne tager jeg med mig❤️
Jeg håber du bliver glad for din nye bolig. Det må alligevel være svært at sige farvel til det hus, der har været rammen om jeres liv, men det kan også frigøre noget energi mentalt til at sorgen kan finde sin plads og du kan finde din plads i en ny verden. Du ønskes al mulig godt, kærlig hilsen Lene
SvarSletJeg er allerede glad for mit nye hjem.
SletEfter en klump i halsen da jeg kørte væk, skiftede følelserne til lettelse.
Nu er flyttekasserne tømt.. Gitte hjalp med indretning af køkkenet.
Vi har været samlet til pinsefrokost.
En god start på min nye tilværelse.
Af ❤️ tak kære Lene.
Det lyder så godt, det bliver dejligt for dig, og så komme ind i byen.
SvarSletJa, huset er jo beliggende i et dejligt område, et attraktivt område, hvis det der efterlyses er et veletableret/velfungerende område, og tilvalget er at købe "brugt". Min yngste vil jo blive i Ellebæk, ønsker ikke at flytte til Halgaard eller Mejrup, så det er også "brugt".
Måske løber vi i hinanden nede i byen en dag.
God pinse, og mange kærlige tanker - Karin
Det er også beliggenhed der var møgleordet for køberne. Og de havde spændende planer for renovering af huset.
SletNu er jeg landet så centralt i byen, at alt er i gå afstand 😊
Vi ses lige pludselig 👍
God pinse og tak❤️