Turist i Silkeborg

Jeg benytter mig af muligheden for at køre på tur, når vejret er godt.
Jeg ville gense Silkebog Museum, besøge Karen Klarbæks butik, se papirmuseet og måske nå ud til Himmelbjerget....

Museet ligger i den smukke hovedgård.

Der fortælles om stedets forhistorie og nyere historie.
For der har været mennesker for længe siden...

Men det er alligevel en ny by; da papirfabrikken blev opført i 1844 boede her kun ca 30 mennesker i området!

Det har sågar ligget et slot...
Og kongerne gik på jagt i skovene.

Ellers er stedet nok mest kendt for Tollundmanden.
Det i år 70 år siden han blev fundet i mosen ifm. tørvegravning.

Der er en indsamling i gang for at skabe bedre formidling om ham. Hvordan han levede osv.

I en anden sal er en udstilling af papir: Papir til kanten.

Der er både store og små ting.
Og ting til eftertanke....

Fra museet gik jeg op ad gaden til Karen Klarbæks forretning.
Der er bare så hyggeligt.
Kom ind og sid ned😀

Jeg købte garn og bog..
Fik en god snak...

Og gik ned ad gaden.. ned til vandet.

Nu var der kommet folk til byen..

Jeg ville over til Papirmuseet.

Det ligger på 1. sal i bygningen.

Fabriksrummet: Kaldet Bøtten.
(Jeg glemte at tage et billede af rummet)


Papir blev lavet af gammelt tøj.

Også cowboybukser...
Det giver det blå papir her.

Gamle, slidte (og beskidt) klude blev indsamlet og fragtet med pramme ad Gudenåen ind til papirfabrikken.
Kludekonerne klargjorde og sorterede kludene.
Kludene blev forarbejdet, en krads omgang, så det blev til små bitte fibre igen.

I Silkeborg blev vores pengesedler trykt. Det papir skulle holde til at blive foldet mange gange...
Derfor skulle der en vis mængde hør i også, for at forstærke bomuldens bløde fibre.

Da sytråd og stoffer efterhånden blev til blandingsprodukter, begyndte man at importere bomuld.

Papirmassen blandes i vand i øsekarrene, hvor papiret bliver samlet op i formen, og støbt til et stykke papir med vandmærke.

De forme blev lavet af specialuddannede på stedet.

Et kæmpearbejde at lægge de mange lag kobbertråd, sy dem sammen med tyndere tråd i krydsene...

Og sy motiverne fast oven på med endnu tynder tråde...

Det kunne tage op til et halvt år at fremstille en form på den måde.

Senere kom så et vævet kobber net.
Det kunne udglødes og formes ..
Et relieftryk.

Den proces var væsentligt hurtigere.


Selve fabriksrummet ser ikke ud af så meget, men de engagerede fortællere giver liv til historien om en driftig papirmager, der skabte en fabrik.. og en by..

Rundt omkring i rummet er en lille udstilling: Papir og Pinde, skabt af GEM'erne, GarnElskende Mesdames.

De var inspireret af historien og udfordret på at skabe noget af papir.

Der hang nogle små strikkeprøver man måtte røre ved. Det har en sprød, stiv struktur.

Der er strikket i former og farver.

Fyldt af indtryk slentrede jeg hen over slusen..

Betragtede de mange, der ville ud og sejle i kano..

Jeg skulle retur til Torvet, hvor jeg parkerede bilen i P-huset.
Meget centralt og nemt!

Torvet er renoveret i forbindelse med bygning af P-huset.

Fliser mm anlagt med inspiration af Asger Jorns formsprog (har jeg læst mig til)


Her ligger det gamle rådhus i den en ende og kirken i den anden.

Det er en smuk, åben og lys kirke man træder ind i.

Renoveret i 2015-17.

Alterbord og smedejernsknæfald af Peter Brandes.

Alterpartiet af Gunnar Hansen.

Ved bordet med lys til lystræet lå denne bog.

Jeg tændte et lys for mit stjerneskud...

Der var ikke plads til flere indtryk...

Jeg fandt min bil og trillede hjemover.


Nåede lige et pit stop med en kop kaffe og en snak hos Gitte😀

Hjemme pakkede jeg ud og reflekterede over dagen. Så meget jeg nåede...

Pashmina købt på museet.
Garn og bog hos Karen Klarbæk, Blåt til mit Mega Mussel og hvidt til mors projekter.
Og brochurer med info fra dagen...

Sikke en dejlig dag.