mandag den 15. august 2022

Ferie. Dag 2. Tirsdag d.9.8.2022


Efter en god nats søvn var vi klar til nye oplevelser.

Det var en smuk, lun sommermorgen.
Vandet var blikstille. Himlen spejlede sig...


Vi kørte over Farø broen og videre til Lolland.


Vi ville se Dodekalitten.
Efter lidt besvær fandt vi ud af at man skal parkere på Kragenæsvej..nede i Kragenæs.. og så gå ad stien gennem skoven og op på bakken.


En god gåtur. 
Og stenstøtterne ser imponerende ud oppe på bakken med himlen som baggrund og gule høstmarker omkring dem.


Det skulle jo fotograferes!


Der mangler endnu en stensøjle. Der skal være 12 i alt...


Det er en oplevelse at stå der mellem stenansigterne..og lytte til musikken som toner ud fra højtalere under siddestenene. 


Vi gik tilbage til bilen og kørte mod Knuthenborg safaripark. Havde købt billetter online; det er billigst!

Google viste os hen til udgangen! Om igen...
og så vi fandt alléen ned til parken.

Kørte ind i det kæmpestore område. Der er 23 km vej derinde...


Vi startede omme ved abeparken. (der var det nærmeste toilet😉)
Der var kø af børnefamilier ved billethuset til bussen ind til aberne..
Vi valgte det fra.
Spiste i stedet vores madpakker og kørte videre gennem savannen..

Der blev stoppet op og fotograferet.. dyrene gik bare ind i mellem bilerne..
Mange af dyrene lå i skyggen under de store træer.

Bisonflokken gik og græssede. 


Vi fandt om til Dinosaurskoven.. fascinerende at gå mellem de store træer og se dinosaurer af forskellige arter dukke frem. 


De bevægede sig og lavede lyde..høje lyde. Så de mindre børn holdt godt fast i hånden på mor/far.



Der var flyvende øgler og kæmpefugle...


Og reden med de små unger... De lød næsten som krokodilleunger. 


Den allerstørste.... var stor!


T-rex dukkede frem mellem bladene....


T-rex er altid god for et foto shoot!


Vi fortsatte til anden del af udstillingen..

Et smukt gammelt hus rummede skeletter af dyr fra permtiden. 


I en stor ny bygning er starten til en større dinosaur udstilling.

Nu rummer den Big Joe. 


Og info om hans liv og verden.

Et spændende sted.

Vi synes Knuthenborg safaripark er flot. Der er god plads til dyrene. Man kan bygge sin rute op efter egne interesser. Bruge den tid man vil.
Vi var ikke imponeret af skilte til ishus eller til kaffe og så var der lukket...


Så vi kørte hjemad...

til Superbrugsen i Stege. En virkelig flot og indbydende forretning.

Købte jordbær, i stedet for flødeskumskager 😇 

og Møn kiks..

Den mørke er min. Lækker kiks til kaffen!

Vi provianterede ved samme lejlighed. 


Jeg fik alkohol fri øl fra Møn bryghus... Jeg vil have et udvalg af deres "rigtige" øl med hjem, souvenir!

Åh ... det gjorde godt at komme hjem i skygge.. nyde kaffe og jordbær..og kiks...

Resten af dagen var hygge og afslapning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar