Endelig blev der plads i kalenderen.
Vi begyndte rundturen i Viborg. I Søndermarkskirken.
Mor syntes også godt om det meget enkle og smukke kirkerum.
Der ligger informationsmateriale, så man får endnu mere ud af at betragte tæppet.
Det blev nærlæst!
På kortet kan man se, hvor motiverne ligger langs hærvejen.
Desværre er der også et irriterende genskin i glasset, så fotos er problematisk!
De er så fine, detaljerede og med individuelle borter under.
da post var en alvorlig sag...
for ikke alle kunne læse og der blev kun sendt brev i alvorlige anledninger!
Jeg ville vise udsigten ved Ishuset.
Men fik parkeret lidt dumt...
Til gengæld gik vi... 50m.... på Hærvejen!!!
Men udsigten der var ikke spændende.
Og så kunne vi se skrænterne og storheden over bakker og sø.
Vi ville altså gerne lige have haft lidt sol, så efterårsfarverne rigtigt havde lyst op i landskabet!
Jeg/vi kan kun anbefale strikkeglade og andre håndarbejdsinteresserede i at besøge museet.
Der er kun åbent lø-sø her i vinterhalvåret.
Vi har begge strikket mange trøjer.
Og vi nød detaljerne i de udstillede trøjer/kofter.
Den kiggede jeg længe på...
Sjækter og moskusokser.
Også herinde ligger informationspapirer, som kort fortæller om de forskellige dele af udstillingen.
To ærmer på samme trøjer:
Nogen forstår virkelig at lappe!
Med mange forskellige ting; rakkerglas, strikkekits og bøger... faktisk mange bøger.
Jeg måtte da have denne med mig hjem.
For næste weekend skal jeg til Løbbinding hos Anne Birgitte Beyer i Viborg.
Det er fascinererende, hvad man kan skabe med snor og nål.
Ihhhh... hvor jeg glæder mig til at prøve teknikken!
