Viser opslag med etiketten Iglo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Iglo. Vis alle opslag

fredag den 24. juni 2016

En kombi poncho!

Jeg blev så glad for Sif. Jeg har virkelig brugt den.

Jeg har rigeligt med garn på lageret... altså jeg ville strikke en poncho mere.
Købte så Iglo hos Hyggestrik.
Gennemlæsning af mønstret resulterede i en ændring af planerne!
Den er større og med et ærme. Det bryder jeg mig ikke om.
Strukturen i Iglo er rigtig fin. To tråde supersoft kunne jeg snildt finde...

Og så strikkede jeg efter faconen på Sif og med p 5,5.
Det var rent tv strik!

Igen med en ændring af halsen.

Jeg strikkede 1 ret og 3vrang, på p 5 - 4,5 - 4, 5 omgange af hver og med en rullekant på 6 omgange til sidst.
Det kom til at sidde fint.

Iglo foreslår en farvet hestetømmekant.
Og jeg synes den ser festlig ud.

Fandt farver frem...

Strikkede et stykke...
Njjaaa...

Nej.. det er for meget tuttifruttifarvelade for mig!


Om igen!
Kan godt være det er kedeligt stiligt...
Men det passer bedre til mig!

Kanten blev strikket færdig...


Ponchoen vasket og lagt til tørre... længe...
Med den luftfugtighed vi har her for tiden, går det særdeles langsomt at tørre to tråde uld!

Helt enkel poncho!
Siglo? Iglif?

Fakta:
To tråde supersoft i en grå farve fra lageret!
Forbrug 410g.
P 5,5 + 4,5 og 4 til halsen.

85 cm lang og 75 cm bred.
Ændringer:
Halsen strikket med p 5 - 4,5 - 4 for at få den til at lægge sig pænt.
Skuldersømmene er venderækker i stedet for at lukke af.
Strikkede to pinde ret hen over alle masker til sidst og strikkede så skuldermaskerne sammen og lukkede af.

søndag den 12. juni 2016

Jo... jeg strikker stadig...

Jeg prøver at tage fra lageret... (selvom jeg "kom til" at købe nyt garn i Aalborg)
Der er alt for meget gråt garn. En anvendelig, men ret trist farve!

Jeg havde købt Iglo for at strikke en anden type poncho. Især børnemodellens spraglede kant tiltalte mig.
Men da jeg fik mønstret var det en større/bredere poncho med et lille ærme strikket på.
Det tiltalte mig ikke.

Så det endte med at jeg strikker en combimodel!
Sif form og Iglo struktur.
Ryggen er blevet færdig...

Jeg vil strikke Icord-kanter i farvelademix for at live op på det grå.
Man kan selvfølgelig også strikke den flotte flettekant...

Her er det lagt op for at måle størrelsen.

Jeg strikker efter størrelse L/XL i to tråde supersoft, så får den ca. samme størrelse som Sif med kant i S/M.

Det er mit TV-strik!

På Instagram og blogs har jeg beundret Mairlynds smukke sjaler og købte flere af mønstrene.
Denne hedder Rheinlust. Jeg valgte at bruge Coast fra Garnpusher (og lageret) i farven Tweed. Billederne er taget i hhv kunstigt lys og dagslys.

Det er en UDFORDRING!
Dels er det noget med huller, dels er der et diagram.

Mønstret er på engelsk, men det er ikke længere et problem.
Mønstret er grundigt. Der er en tekstudgave af mønstret og som sagt diagram.

Jeg strikkede første del efter teksten. Så blev jeg lidt fortrolig med mønsterteknikken.

Men jeg vil også gerne blive bedre (ikke svært!) til at læse diagrammer.
Så næste sektion er efter diagrammet.

Der et altså en hjernevrider for mig at strikke baglæns efter tegningen!
Jeg er så vant til at læse i strikkeretningen og slet ikke god til at vende noget på hovedet i hovedet.
Hjernegymnastik...

Det er ikke altid helt afslappet at strikke!


lørdag den 14. maj 2016

Selvdisciplin...

Jeg strikkede to strikkeprøver i går aftes...
Den ene blev god.
Jeg kan godt lide strukturmønstret i den grå.
Det er til ponchoen Iglo.

Men den røde prøve....
Jeg kan så godt lide rødt, men jeg kan ikke finde DEN røde...
Kasseret!

I dag vendte "fornuften" tilbage og jeg fiskede Rose koften op af kassen.

Fik strikket bolen op til sammen sted i mønstret som ærmerne.
Det hele blev samlet på rundpinden..
Nu er de første indtagninger på både ærmer og bolen taget.
De næste er kun på ærmerne.

Det bliver med tilsat ærme. Det sidste skal strikkes frem og tilbage på for og bagstykket...
Spændende!!

fredag den 13. maj 2016

Hverdag, vasketøj, vejrskifte og vægelsind...


Hjemme på egen matrikel igen melder hverdagen sig med vasketøj og rengøring.

Og Kartoffelmad og gnave-gulerødder!
Strikketøjet har ligget stille...
Jeg fik ikke strikke ret meget i Skallerup.
Jeg havde skam Paris Toujours med.. for en sikkerheds skyld..
Man skulle jo nødig få strikkeabstinenser!

Vejrskiftet fik min poncho i brug før beregnet!
Jeg kan konstatere, at Sif er helt fin uden krave. Luner kroppen, luft til armene og ikke noget, der klør på halsen!


Jeg har købt Iglo. Den ser ud til at være over samme idé.
Jeg har fundet en cone grå Supersoft/Holst garn i lageret.
Det skulle kunne række..
Jeg regner ikke med at strikke ærmer.
Til gengæld vil jeg have farvede felter i I-cord-kanten.

Det kan være et projekt på tykke pinde til de dage, hvor man ikke gider p3,5!

Vægelsindet udsprang af en skepsis over for Bits. Synes halsudskæringen bliver alt for stor. Jeg foretrækker den mere lukket eller som let v-hals.

Jeg kiggede på lageret og lagde garn ud på sengen...
Hmmm... de blå kunne blive til en topdown med vilde striber...
De røde... Stikirend fra Ellen Larsen?
Farverne er elendigt gengivet; de bagerste røde er Ulla rød og foran en masse røde nuancer.
Tanken var en tråd Ulla rød og så de andre fra en magisk nøgle, så det giver uregelmæssige farveskift...

mens jeg spekulerer, kan jeg strikke et par strikkeprøver og fortsætte på Paris...