Viser opslag med etiketten Knitting Fools. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Knitting Fools. Vis alle opslag

søndag den 25. juni 2017

Byger, der går og kommer.... det er dansk strikkevejr!

Vandet løber ned ad ruden.
Spejlinger...
Gina står og skuler ud...


Sankt Hans aften var ingen undtagelse...
Den blev nydt inden døre med strik og tv-båltaler..

I det hele taget er det ikke vejr til sommertøj.
Jeg har lagt top med slidser til side.
Trangen til noget lunere vandt...

Det kan være farligt at følge designere på Instagram...
eller surfe rundt på Ravelry...
Heidi Kirrmaier har mange fine designs...

Jeg faldt pladask for det elegante design i Sunshine Coast.
En fin bluse i top down. (Str. 81-137cm i brystvidde)

Jeg købte noget Cottonwool i Gug, da jeg var på Garnrally.
Den blå lokkede mig og nu bliver det til en let bluse.

Mit nye bilstrik!

Jeg købte også mønstret til en vest: Tailfeather.
(Str 76-132cm brystvidde)
Igen er det top down og en smart måde at skabe struktur og facon.

Jeg ved ikke, hvilket garn jeg vil vælge til den...
Den ligger bare klar...


De små grå er forlængst blevet tør.
Jeg havde bare ikke fået taget billeder af den i brug!

Fakta:
Strikket i Supersoft grå fra lager og Bleached White fra lager og en rest Gollum Højlandsuld.
Vægt 265g
Mønstret er De små grå fra bogen Knitting Fools af Annette Danielsen.

Let og lun.


Åsemors kofte måler nu 36cm.
Den vokser stille og roligt.

søndag den 30. april 2017

En rigtig strikker har mindst 7 strikketøj i gang...

Det har jeg nu ikke! Men jeg er nødt til at have flere projekter på pindene:
Et til fordybelse, et til tv og snak, et til hjernefri strik....

Mit norske projekt er gået i stå, fordi jeg ikke er tilfreds med det satinskråbånd jeg har syet på over klippe kanterne.

Trøjen er syet sammen.
Ærmerne er monteret.

Jeg har syet en række maskesting over skuldersyningen.

Jeg har syet skråbånd over kanterne....
Men jeg er ikke tilfreds med strukturen i trøjen nu!
Den skal ikke være så stiv i det. De andre skråbånd jeg har syet i er meget blødere og fleksible... og de er købt samme sted!
Mystisk.
Jeg prøver med et andet bånd...

Jeg prøvede trøjen på...

Modtager er slankere end jeg...,
så jeg tror den bliver fin til hende.

Jeg skal også pille kraven op og genstrikke, gerne med en lidt tættere hals...

Men det kræver lidt overskud at rekonstruere...
Og jeg må indrømme, at hjernetræningen til nye høreapparater/ny lyd er meget anstrengende!
Jeg er så træt p.t.
Jeg kan snildt sove om eftermiddagen og stadig sove om natten... noget jeg eller slet ikke praktiserer!

Så jeg har fundet et mønster til De små grå!!!!

Jeg har lånt bogen Knitting Fools på biblioteket og der mønstret i.

Det er vævestrik og tilpas enformigt og langsomt til mine trætte små grå...

Jeg havde en mellemgrå og noget Bleached White supersoft/højlandsuld på lageret.
Spørgsmålet var, hvilken kontrastfarve jeg skulle vælge.

Første indfald... selvfølgelig de blå farver...

Den nederste blå lyser jo op!

Jeg begyndte på en strikke prøve og fik nye ideer...

Der må gerne være en god kontrast...

Det er der med Gollum!!!

Igen er det fascinerende, hvad farverne gør ved hinanden.

Den blå lyser op, når tråden ligger oven på...
Men forsvinder næsten i strikketøjet.

Så min kontrastfarve bliver i Gollum.
Festlig forårsfarve!

Nåh ja...
Jeg har et strikketøj mere...
Det til fordybelse!

Åsemors kofte.

Grundmønstret i koften er nemt nok,
men skiftet i farverne på for/bagsiden kræver lige lidt hjernearbejde...

Det strikketøj skal nydes...