Det blev en rigtig god oplevelse.
Dels strikke-udstillingen, dels museet, som vi blev meget overrasket over.
Museet et lyst og indbydende, opdelt i en afdeling om de gamle håndværksfag, en afdeling om hedebondens gård, en afdeling om tekstiler og husflid og til sidst et rum til særudstillinger.
Desuden er der indrettet en skolestue af den gamle skole!
Og et lille historisk køkken, hvor vi kunne købe kaffe, te, saftevand og vafler bagt på brændekomfuret.
Den herlige stol var det første vi mødte!
Vi startede i gangen med handel og håndværk
Her var Høkeren med alt, hvad man måtte have brug for til den daglige husholdning... og lidt til...
Selv spytbakken er kommet med!
Og oppe under loftet hang diverse potter, kander og andet af serien Køkkenblå emalje...
Snedker, tømrer, skomager....
tagtækker, på engelsk Thatcher!
og bødkeren, Cooper på engelsk...
Vi snakkede lidt om det sjove i erhverv og navne.. møller, smed...!
Smeden havde en stor udstilling, men det er jo også et fag der alle dage har haft stor betydning for både land og by....
Her stod vi og kiggede på brandvæsenet...
Billedet mor står og kigger på er af en Falck-station...Far var Falck mand!
Inde på hedebondens gård kunne man se, hvor fattigt de har haft det.
Og hvor hårdt et liv, det har været.
Der skulle meget arbejde til før ulden blev til klæde...
Der var dog også plads til socialt samvær, på nutidsdansk,
Æ bindstouw, som Blicher fortæller om.
Det var før radio, tv, ipad mm....
Særudstillingen binder før og nu sammen i nyt strik, inspireret af gamle beklædningsgenstande og teknikkerne der fra.
Som strikkerne siger: "Vi en den første generation, der har kunnet strikke af andet end nødvendighed".
Strømperne er nok det allerbedste billede på nød og nødvendighed...
Håndstrikkede med fine detaljer og endda finesser, som en rosa kant og hulmønster til initialer...
Lappet og repareret i en uendelighed....
 |
Eller disse lange strømper.
Begge er forfødrede, dvs. der er strikket nye fødder på skaftet, der ikke blev slidt, som det nederste af strømpen.
Denne uldklokke har givet inspiration til flere projekter med sildebensmønstret strik...
Den er nu også et studie værd i sig selv.....
Det er bl.a. blevet til et skørt og et spindelvævstyndt sjal.
To verdener forbundet i ret og vrang!
Der var også en lang særk i moderne fortolkning...
Jeg var fascineret af det smukke bælte i dobbeltstrik!
Neverkont er en gammel teknik der er kommet frem igen...
Vi gik rundt i et par timer og sluttede ude i det historiske køkken.
Sad ved køkkenbordet og fik kaffe og en nybagt vaffel.
Og en god snak med to andre voksne damer og vaffelbageren.
De beundrede mit sjal (jeg havde mit Alfabet sjal på).
Det gav en hyggelig snak over kaffen om strik, sjaler, Århus og Århusmasken, vikinger og til sidst om Castberggård.
Man kan nå langt omkring på kaffe og vafler!
Mætte af indtryk kunne vi køre hjemad....
Give-egnens Museum er bestemt et besøg værd!
