Viser opslag med etiketten Pfaff. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pfaff. Vis alle opslag

lørdag den 30. december 2017

Sved, støn og masser af myoser...


Det bliver vist resultatet i aften...



Vi startede dagen med en gåtur...
Der var ikke mange fodspor...
Folk havde taget bilen ud og handle...

Med god samvittighed kunne vi kaste os over weekendens projekt:
Quiltning af regnbuetæppet...

Det blev startet på gulvet her d. 20.8.2015
Og lagene blev riet sammen d.25.3.2016

Planen var at håndquilte... men efter flere forsøg blev den plan ændret....
Det skulle maskinquiltes....

I mellemtiden har jeg fået en Pfaff med overtransportør...

Så Gitte skulle først lære den at kende...
Spole, tråde, træde, sy...

Og så gik hun i gang....

Koncentration...

Et godt råd fra Helle: Brug handsker med gummidupper!
Sådan nogle havde jeg ikke på lager... men de lilla reserve-havehandsker blev fundet frem.
Gitte var noget skeptisk.

Men efter kort tid overgav hun sig... De giver et rigtigt godt greb i quilten, mens der syes...

De første baner blev fine... men pludselig var der en tråd, som ikke blev pæn.
ØV. Pille op.

Nyt forsøg.. duede ikke...

En vokset quiltetråd er til håndquiltning... og ikke til symaskinequiltning.

Heldigvis var der andre spoler med passende farver.

Hun holdt frokostpause... og fortsatte...
Syede... og syede...

Det blev mørkt...

Og hun sidder stadig og syer...

onsdag den 31. august 2016

Det burde næsten hedde Annes anfald lige nu...

Der bliver ryddet op og ryddet ud i stor stil.
Et anfald, der har presset på længe... uden at jeg lige fik gjort noget!

I dag var det rodekassen, der fik den helt store revision. I ved den kasse, hvor alt lige bliver vippet ind under låget... og indholdet efterhånden er et filter af lynlåse, bånd, bændler....
Lynlåsene blev sorteret og lagt i poser efter længde. Alt løsøret sorteret og prioriteret, lagt i poser med tekst...

Bogreolen blev også efterset med hård hånd.

Glorien er begyndt at stramme!!!!

Jeg (gen)fandt også klokkestrenge og bakkebånd.

Bakkebåndet mener jeg, at min mormor har syet.
Det lange med "For en fremmed barskt og fattigt" har min mor syet.
De små klokkestrenge har jeg syet.
Den med almuestil er Gittes, den kommer ned til hende.
Jeg har ikke fået spurgt, om den øverste skal hen til ejermanden....

Alt blev nænsomt lagt sammen og puttet ned i min ternede håndarbejdspose fra skoletiden.
Tanken er, at det kan bruges til noget "redesign", når den rigtige ide dukker op...

Må jeg præsentere husets nye beboer....
Pfaff Quilt Expression 4.0

Købt brugt for hos Kyndbøl Symaskiner på Patchworktræf i lørdags. Maskinen ankom allerede tirsdag!
Oppe i låget er en oversigt over alle de sømme, man kan programmere ind...

Jeg har brugsanvisningen liggende ved siden af mig...
Jeg tror, den skal nærlæses først!

Jeg valgte at købte quiltebordet med det samme, så fik jeg også messerabat!

Med "værktøjsskuffen" skubbet ind er der en god syflade.

Men den store plade, til lige at skubbe ind i stedet for, giver en dejlig stor flade at have større projekter liggende på!

Jeg glæder mig til at sy igen.
Mine symaskinekøreevner er særdeles rustne, så jeg satser på helt enkle projekter til at starte op på...