Viser opslag med etiketten Rødekro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rødekro. Vis alle opslag

lørdag den 3. marts 2018

Tur til Rødekro... og ingen sne!

Næsten ingen sne. Vejene var rene og fine at køre på. Nu er der jo næsten motorvej fra dør til dør. Det er dejligt, når man skal langt!

Jeg havde nogle dejlige timer på AOH messen i Compass Center.
Fik hilst på adskille læsere af bloggen; det var så hyggeligt.

Et foredrag om Farver og Stil nåede jeg også.
Det er tankevækkende, hvor lidt der skal til, for at "firkantet" bliver til "former".

Jeg fik hilst på hos Tille's. Købte ikke noget denne gang, selvom jeg har kig på viskestykket stemplet; autoriseret opvasker!

Hos Geilsk fandt jeg flere dimser...
Jeg blev nysgerrig da jeg så videoen med Bente og  Gleeneren på Facebook (å synnejysk!)
Der ligger også mere info på Geilsk.

Ærmetube og maskemaskører stod også på ønskesedlen.

Gleeneren blev testet på den trøje jeg havde på.
Dimsen ligger godt i hånden (i modsætning til den lille flade dims jeg har).
Der er tre løse fnullefjernerstykker i forskellige karat.

Førstehåndsindtrykket er, at det er et effektivt værktøj mod ulderfnuller.


Hos Hedens Hørgarn købte jeg knipletråd til mor. Nu er der til mange hyggelige timer ved kniplebrættet.

Sidste stop var hos Garn Garagen, hvor jeg faldt for Carla Ponchoen.

Jeg kunne ikke fatte, hvordan den var "skruet sammen", så gine og poncho blev hevet ned og der blev forklaret og grinet.
Herligt med den slags strikkesnak!

Jeg tror, jeg vælger andre farver i kanten... Det kan jeg lige overveje.

Nu var det tid at vende hjemad. Der var snefog uden for. Ikke noget der lagde sig.. endnu.. men jeg stolede ikke på udsigten.

Det gik helt uden problemer og jeg nåede ud til Kølkær stoffer og supplerede forskelligt.. og lidt stof.

En rigtig god tur.

Efterårets udflugter skal også planlægges i god tid.
Kreative Dage har 10 års jubilæum og lægger op til et større event.

Bl.a sælges billetterne online og med antalsbegrænsning på besøgende pr. dag!!!

Det er vist med at være klar ved tasterne.....

fredag den 3. marts 2017

Fredagsfornøjelser...

Jeg nød turen til Rødekro.
God stemning.
Nemt at få en snak rundt omkring.

Første stop var Historicum og foredraget om arbejdet bag den nye serie Historien om Danmark.

Hun fortalte muntre anekdoter om rosenkranse af kaninlort og pestmaske med urter i næsen....
Det er jo ikke lige meget, hvordan skuespillere og rekvisitter ser ud i vikingetid eller middelalder...

Jeg glæder mig til at se den serie!

Hos G(uld) fik jeg en god snak om deres garn.
Det er så forskelligt hvordan et projekt falder ud i lammeuld, alpaka osv.

Der var gang i gryden og det er også for mænd!

Fora er resterne af Dansk Husflid.

Der er grupper rundt i landet hvor husflidsinteresserede samles og hygger sig med de forskellige aktiviteter.

Et tilbud der nok tiltaler mænd, da de kan komme til at arbejde med sløjd og ikke kun strikketøj!

Garnpusher havde en flot stand med skønne garner....

Også nogle nye økologiske....

Hos Geilsk fik jeg en snak...
Susanne er altid klar med god vejledning til interesserede.

Garnet ligger smukt linet op og frister øjet....
Jeg er fristet af Tweed og Sommer garnet....

Men jeg må ikke købe før lageret er nede og jeg har fundet en model jeg gerne vil strikke; så køber jeg garn til modellen i stedet for at finde en model til garnet!

Bente stillede op til foto.
Hun signerede hendes/min nye bog.
Sjove genoptryk og fornyelser af populære modeller.

Dagens indkøb...

Jeg har flere af de små hæfter med sjove teknikker, men denne var gået forbi min næse... til i dag!

Med forfatterens håndskrift!

Efter næsten tre timer kunne jeg ikke rumme mere og trillede hjemad...
Kaffepause på Skærup rast gjorde godt!

400 km!

Passerede et større uheld ovre i den modgående bane på motorvejen....
Politi, ambulancer og trafikdirigering ad næste afkørsel...

så er det godt at komme hjem i god behold.

torsdag den 2. marts 2017

Strikketøj og fredagsplaner....

Marius vokser... nedad!
Nu er det bare ensfarvet og rundkørsel!

Men det er jo klogt at prøve undervejs!

Det ser da ret godt ud...
Men selfies er ikke min favorit...
Mon ikke jeg kan få hjælp?

Erik hjalp!

Og jeg strikker videre....

Den bliver mere tætsiddende end jeg plejer.
Men det er måske sundt at prøve noget andet...?

Jeg er godt tilfreds med udfaldet af mine mønstertilpasninger og ommere....

Jeg købte billet til AOH messen i Rødekro.
Jeg trænger til en inspirationstur!
Tager derned i morgen, fredag.

Der er 60 udstillere. Foredrag fra Scenen.
Og workshops.
Så mon ikke der kommer nye ideer i rugekassen?

Jeg har memoreret ruten...
Afkørsel 70 og så er der vel skilte.. lige som sidste år.

Jeg tager bilen... 2t. 5min er bedre end 9 timer på cykel uden elmotor ;-)

Jeg nåede en gåtur ind i mellem strik og turplaner.

Skyerne er drevet forbi hele dagen. Pludselig så de meget upålidelige ud...

Men det holdt tørvejr... heldigvis!