Det var visuelt sat op, så man fik indtryk af de smalle gyder og den voldsomme brand. Vi studsede noget over, hvad folk forsøgte at redde fra ilden; Parmesan ost!?!
Vi gik gennem museet og fulgte byens udvikling fra før det var by. Så bl.a. romernes byggerier og kultur. Et stykke af den gamle romerske mur står lige uden for vinduerne.
Jeg morede mig over de infotavler, der var sat til børnenes tur gennem museet. Meget oplysende på den jordnære måde!
Udstillingen om The London 2012 Cauldron var vi meget betagede af. Især beskrivelsen af hvordan den blev skabt og den betydning den havde for udøverne, berørte os dybt.
Efter en madpakkepause gik vi retur til Undergrunden og kørte ind til Oxford Circus.
Vi slentrede ned ad Regent Street. Nød vejret og den specielle atmosfære i byen.
Vi kom forbi Libertys, men gik ikke derover. Bygningen er flot og unikt at den ligger klemt inde mellem alle de nyere bygninger.
Målet var Trafalgar Square. Gitte satte sig ude på pladsen. Hun ville slappe af.
Jeg ville ind og se udstillingen om hollandske blomstermalerier. En lille udstilling i Room 1. Det var spændende at se udvikling i teknik og opstilling i den tids still leben.
Jeg gik en tur rundt nedenfor Nelson og kiggede lyskryds og trafik-ikoner...
Vi fortsatte.... Passerede Horse Guards... hvor meget tålmodige heste inkl. ryttere blev fotograferet non stop af tossede turister!
Gad vide, om der står "Hors Lane" på gaden derovre....?
Vi nåede til Westminster... herfra gik toget til Bayswater; hjem til hotellet og slappe af!
Dagens billede. En Politi telefon. Sådan en har jeg ikke set før!













