Vi kom i god tid så jeg fik fotograferet lidt... Vi har aldrig været ude ved Victoria statuen foran slottet. Det gav en ny udsigt til slottet og indtryk af hvor mange mennesker der altid samles her...
Og lige midt ned ad The Mall....i et øjeblik uden trafik!
Vi sad - sammen med mange andre - og ventede på at blive lukket ind gennem security. Denne gang måtte vi tage vores rygsæk med og bruge eget headset til Audioguiden. I øvrigt en ny der var nem at bruge og med et godt display til billedinformationer. Der var lavet "ruter" for voksne, familier, høre- og synshandicap mm. Der var i det hele taget sket en fornyelse i præsentationen af slottet.Udstillingen var spændende... men man må jo ikke fotografere derinde!
Efter godt 1,5 time nåede vi ud til have/park-siden. Der er cafe i venstre side af terrassen og familieafdeling i højre side.
Vi fortsatte om til St. James's's's park hvor vi morede os over ællinger og egern...
Og undrede os over hvad denne fugl med de meget specielle fødder hedder?
Selv i ukrudtet kan man finde aktivitet...
I de højere luftlag var der også trafik!
På Trafalgar var der, som altid, et menneskemylder....
Kombineret med tæt trafik uden om...
Vi fandt et pizzeria og dagens store spørgsmål var pludselig; Hvad skal jeg nu vælge???
Efter en god, tiltrængt pause gik vi ad Strand til Somerset House. Vi skulle gennem gårdspladsen for at komme om til Galleriet med udstillingen Beneath the surface. Sjældent udstillede værker fra V and A's fotosamling. Lille udstilling, men tankevækkende billeder af "underLondon", fattige, fængslet.. Og mere grafiske motiver.
Trætte og mætte af indtryk tog vi hjem til hotellet efter endnu en god dag i London!










