Mine veninder og jeg havde glædet os længe til vinterens sidste aften i Musikteatret.
Vi skulle spise i restaranten inden.
Lækker mad...
Og kapacitetsproblemer med det sidste dessert.
De fik rødvin og jeg nød en Grimbergen Double; en lækker fyldig øl.
Balletten var Svanesøen.
Klassisk opsætning med virkelig dygtige dansere. Og humoristiske indslag med hofnarren der spillede op til hoverollerne.
Ren nydelse.
Den russiske nationalballet fra Moskva
En eventyrlig handling, smukke kostumer, medrivende musik og dans, leveret af dygtige balletdansere fra Rusland. Det er Svanesøen, som vi elsker den. Med musikken til Svanesøen begejstrede Tjajkovskij i 1877 både datidens balletpublikummet og de klassiske musikelskere. Russisk ballet, og fremfor altSvanesøen, kendetegnes ved at lade følelserne komme til udtryk uden at spilde et enkelt ord, trin eller tone. I den klassiske iscenesættelsen bliver musik og dans i fællesskab til ét sprog, som alle umiddelbart forstår.
Den Russiske Nationalballet fra Moskva har flere solister med fra Moskvas Bolsjoj Ballet, og har stor international succes. Med over 30 dansere på scenen vil man opleve en storslået opsætning af Svanesøen, som den oprindelig var tænkt. En opsætning der har sikret balletten sin popularitet 140 år efter premieren i Moskva.
Der danses til båndet musik..
Jeg har glædet mig til at blive færdig med de lange omgange på Eriks trøje!
Nu er bunden nået og jeg har lukket af med en elastisk aflukning.
Nu venter der to abe-lange ærmer...
Ikke helt i Kay og Bojes stil... men det føles sådan!
Det er gået fremad for Erik siden januar... stille og roligt.
Blodprøverne er fine og blodprocenten har sneget sig helt op på 8.
Det kan Erik mærke. Der er mere overskud og lyst til at komme ud, både gåture og haven/drivhuset lokker, når solen skinner.
Jeg læste hos Ellen, at hun kiggede på rabatter hos Ældresagen og kom da i tanker om, at jeg også er medlem, samt hos FDM og JP.
Så jeg gik i gang med at skrive udflugtsmål af interesse op fra de forskellige... suppleret med åbent og pris og hvilke rabatter...
Der er mange ture at glæde sig til.
Vi har booket en weekend i campinghytte, for at prøve, om det er en god ferieform
Dagsture tager vi, når solen skinner...😊




