Viser opslag med etiketten Tower Hill. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tower Hill. Vis alle opslag

mandag den 15. august 2016

London dag 4.

Tower of London! Vi havde købt billet hjemmefra.... heldigvis. Der var kø selvom vi kom allerede 10.45.
Vi kunne sætte os og vente på næste rundvisning med Yoman Warden kl 11.
Det blev en festlig rundtur. Han var en ægte storyteller. Munter og charmerende holdt han en stor flok tilhørere i sin hule hånd. Og han kunne sagtens nå ud til de bagerste!
Kan man ikke selv se ham, er det helt fint, at andre kan!
Barney, som han hed, fortalte om stedet, konger og dronninger, fanger og forrædere, henrettelserne offentligt og inde i Tower, pengesystem og møntpressere. De 45 minutter gik hurtigt!
Der var en megalang kø ind til Kronjuvelerne, så de blev fravalgt! Vi gik istedet ind i White Tower. Det var en spændende rundtur i våben, rustninger og stedet selv.
Der var gaver fra fjerne lande... Ja, løven havde de vist selv hentet efter en sejr!
Efter besøg hos Royal Mint og kig hos alle souvenirkioskerne kunne vi ikke rumme mere. Men vi kommer gerne igen. Næste gang vil vi prøve deres Audioguide.
Vi forlod Tower og gik hen langs Themsen.
Her kan man rigtigt se fortid og nutid løbe sammen....
Vi tog ud til Camden market. Der var et mylder af mennesker. Boder med alt muligt. Det blev for uroligt og overvældende... vi var vist for trætte...
Så vi vendte om og gik hen til undergrunden.... Hjem og slappe af!
Dagens billede!
Verdens ende; lige frem. Underverdenen; til venstre....

lørdag den 15. august 2015

London dag 6. Ose, slentre, nyde den sidste dag!

Vi lagde planer om Wallace Collection og Button Queen... og skrottede dem igen.
Hjernen meldte alt udsolgt... Currently out of order!
Og vi enedes om bare at nyde den sidste dag i London. Nyde byen, det gode vejr...
Vi tog med skifte ved Notting Hill Gate ind til Oxford Circus og slentrede ned ad Oxford Street. Osede i forskellige stormagesiner. Jeg købte et par bluser, en fyldepen... Gitte fandt noget køkkenditogdat. Fra Bond Street til Tower Hill. Vi spiste pizza til frokost. Det er en træls tynd bund, de leverer her!
Vi gik over gaden og gik ind i All Hallow at the Tower Church. Den ældste kirke i London City.
Den er mørk og spartansk indrettet.
Vi fandt den ret dyster.
Man skal nok også kende mere til selve kirkehandlingerne for at forstå og værdsætte indretningen.
På pladsen foran Tower er der altid mange mennesker. Dog ikke i de lange køer vi så før hen; det er blevet nemmere at bestille billetter over nettet!
Gitte passede tasker mens jeg gik rundt og tog billeder... Disse "rovdyr" kan jeg ikke huske at have set før.
Vi fulgtes ad ned mod floden... passerede endnu en apostrof! Men vi havde jo lige spist...
Jeg holder meget af at gå nede ved Themsens bredder... Og Tower Bridge er et imponerende syn.
Byen skyline i nyt og gammelt ind imellem hinanden er fascinerende.
Vi gik over broen... Tæt trafik af både biler og mennesker...
The Shard kan ses fra mange vinkler, i mange vinkler....
Londonds mange broer fra undersiden... Der er faktisk 5 på række....
Vi gik over London Bridge, med udsigt til HMS Belfast og Tower Bridge
Vi skulle op til The Monument og undergrundsstationen der.
Monumentet er da fuldstændigt omringet og overdøvet af alle de nye (grimme) bygninger...
Med Circle Line hjem til HSK og forbi vores "kagemand". Vi har ikke fået dessert eller is nogen af dagene, men vi har i den grad hygget med kage og kaffe, når vi kom hjem på hotellet!
Det sidste dagbog er skrevet og det er ført regnskab. To piger på tur har brugt 440 pund i alt på entreer, transport og mad. Dertil kommer så hotel og fly..... og de personlige indkøb!