Det gjorde nu ikke noget. Det blev knap så varmt.
Vi kørte ind til Bond Street og gik ud til Daunts boghandel på Marylebone High St.
Jeg havde set billeder på IG og ville gerne se stedet. Det er en snurrig gammel boghandel, bygget for en antikvarisk boghandler Francis Edwards i 1910. Nogle af bøgerne så også sådan ud. Mange rejsebøger og opdeling efter lande; skandinavien under et!
Et gensyn med Wallace Collection. Vi besøgte stedet til en særudstilling for nogle år siden og gjorde for lidt ud af resten af huset. I dag nød vi en rolig rundtur gennem smukke rum med utallige værker af kendte malere; Rubens, Fragonard, Velasque...
Gitte nåede også ind forbi våbensamlingen.
Efter en madpakke var vi klar igen. Vi tog hen til Westminster og gik tur langs Themsen. Der var godt nok mange mennesker og laaaange køer for at komme med en af turbådene på Themsen.
Kørte ind til Piccadilly Circus. Startede med kaffepause hos Waterstones før vi kiggede bøger. På 2. sal var der mange bøger om emnet Crafts. 2 reoler med strikkebøger. Bl.a. de to af Barbara Walker...
Jeg købte en bog af Amy Herzog.
Vi kiggede ind i Hatchards boghandel. En gammel forretning med bøger i flere etager... og ingen elevator! Opbygget, så det ikke er til at tage et godt billede derinde.
Jeg fandt ikke nogen nye bøger, så vi gik ud igen.
Gik tilbage til Picadilly Circus og alle turisterne! Gitte ventede udenfor, mens jeg kiggede ind i Cool Britannia.
De har ufatteligt meget bling og kitch, og der er fuld musik på højtalerne. Denne festligt klædte herre stod og vinkede folk ind i butikken!
På vej retur til hotellet provianterede vi i Wholefood, High Street Kensington. Flot opstillet, men vi skulle nu ikke have fisk!
Det er en stor forretning fra en amerikansk kæde. Gitte kalder det Irma på steroider.
Dagens uundværlige! Panden til et æg! Og minibrandspande til æggebægre...
Men vi ventede på toget, fik jeg øje på en etbenet due, der søgte føde på perronen. Den balancerede overraskende godt, trods manglende tå på det ene ben den havde!
Dagens indkøb....
I dag blev det kun til 14.400 skridt... Men det gjorde alligevel godt at komme hjem.
Mad og bad... slappe af til OL nyheder mm.











