Viser opslag med etiketten anfald. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anfald. Vis alle opslag

søndag den 8. august 2021

Opsamling!


Når man hiver en lille uge ud af kalenderen, kommer man bagud!

Nedlagt af anfald med svimmelhed, kvalme og al den elendighed, der følger med.🤢🤮🥶😵
Min nye bedste ven; papirkurv fra IKEA ...
Er nu ved at være ok igen...
Men man taber godt nok hurtigt kræfter og kilo efter 4 dage uden næring...
2,5 kg fra mandag til fredag....

Men de komme nu nok igen!


Forsigtig start på morgenmad...
Og små måltider...
Lette aktiviteter inde og meget korte gåture ude.
Det går fremad


Friday tee med 1 langt ærme 👍


Set bagfra


Jeg har taget alm. ind ved de gule markører


og db. oven for de blå, for at få en tæt ribkant

Italiensk aflukning. Smuk og elastisk 🤩
Klar til ærme 2😃
Det var perfekt OL strik

Nu kan jeg komme videre med trøjen...
Den er så lækker at have på.



onsdag den 16. november 2016

Appendiks!

fra latin appendix, af ad 'ved' og afledning af pendere 'hænge'

Vedhæng...
Det kan man vel kalde de små dimser jeg har hygget mig med at sy, mens jeg følte mig som et appendiks til hverdagen og bare ventede på at få det bedre.
Der har været stille her, fordi jeg ikke har haft det godt.

Det med hænge passer... man hænger med hovedet og kan ikke fungere.
Jeg har læst blogs og følt mig beriget af andres indlæg, men kommentarer eller egne indlæg er det ikke blevet til.

Jeg har heldigvis haft det godt ind i mellem.
Jeg nåede med til Håndarbejdsdag i Håndarbejdsklubben, dvs. jeg tog hjem til frokost, men nød de tre timer jeg deltog.

Nu tror jeg det går fremad igen...
Jeg skriver ellers helst om de gode oplevelser... men denne gang synes jeg, der blev noget langt imellem dem.. så der skulle en forklaring til.

Jeg købte en Pendant hos Plattwerk.dk i Fredericia. Det har jeg leget videre med.

Jeg købte hørlærred i 14 tr.
Broderede en flade i forholdet 1:2

Faconen lagde op til en Bismarck klump!

Der blev syet sammen på den flade led og så på tværs.

Fyldet er fra en billig hovedpude købt hos Jysk til et andet projekt.
Der er til mange ideer i sådan en pude!!!

Og så er min Bismarkch klump klar...

Der bliver syet en snor i toppen så den kan hænge fra en pose... eller min saks... eller...

Der er mange muligheder i det koncept.

Jeg fandt et @ at brodere...
Sådan et symbol på, at jeg er glad for moderne kommunikation!


De første forsøg med bogstaver var for store...

Men denne gang lykkedes det.

Det er nemt at se @, selvom vedhænget bliver foldet i monteringen.

Den skal også lige have en snor...

Så kan den blive et fint appendiks...

lørdag den 16. november 2013

Stille dage...

Der bliver stille på matriklen, når indfald afløses af anfald.....
Når dage forsvinder i hovedpine, kvalme, svimmelhed, lysfølsomhed, lydoverfølsomhed, forstærket Tinnitus..... Når Migræne/Meniere får overtaget. 
Og jeg gemmer hovedet i min hættetrøje.... et indkøb fra en skøn tur til London under Paralympics i 2012.... 
Som om de gode timer kan opløse de dårlige.....
Nej!
Der er ikke andet at gøre end vente på, at det går over.
Og tålmodighed er ikke min favoritdisciplin!
Medicin kan tage toppen af anfaldet. Men jeg er "skæv", træt, ukoncentreret, alt er uoverkommeligt....
Jeg venter....
På de gode dage, hvor initiativet vender tilbage,
Og livet kan fortsætte.....i forsøget på at indhente det forsømte...
Det kan man ikke....
Kunsten er er nyde de gode dage. Søge de gode oplevelser.
Og sætte overliggeren ned i en højde, der passer til de aktuelle livsvilkår!