I dag blev Eriks urne sat ned.
Et gribende øjeblik.
Peter var med og kunne give mig et varmt kram, da jeg behøvede det.
Følelsen af "aldrig mere" er markant.
Det gør ondt på en anden måde end ved bisættelsen.
Der har dog også været et behov for en afslutning.
Den er så kommet i dag
Kærligt farvel 💖
Tak for alt.
