Viser opslag med etiketten hobbymesse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hobbymesse. Vis alle opslag

tirsdag den 28. september 2021

Familietræf, hygge, udflugt og strik....


Jeg laver altså andet end at strikke!

Siden sidste indlæg har jeg haft ungerne hjemme til kaffe og brød...
Hjemmebagt brød!!!😇


Gitte overnattede.
Vi skulle til Hobbymesse i Års om lørdagen.

Godt vi kom tidligt = parkeringsplads og mindre mylder inden for!


Jeg startede hos Tille's.
De havde en super flot stand med masser af inspiration (fristelser)


Lige ved siden af havde Garnpusher en stor og inspirerende (fristende) stand.
Jeg kiggede, følte og prøvede en cardigan i Mohair edition 4eren.
Det er virkeligt lækkert garn. Og det fnuller ikke, blev der sagt.
Det er jo et ret godt argument for en som mig, der storfnulrer mit strikketøj!

Jeg var altså meget påholdende  😇😇😇
Indkøb:
Garn til en strikkeprøve.
Håndarbejdets Fremmes årskalender
Der var flere skønne ting og fine anvendelsesmuligheder.


Der var 100 stande med ALT muligt forskelligt.
Overraskende mange med kniplegrej.


Skolen for Kreativ Fritid havde en stor stande med flere borde, hvor man kunne få oplysning og snak om, hvad de havde af tilbud.


Jeg er monogam over for Grått i Setesdal.
Og den vokser frem...

Godt man hurtigt kan tilkalde modellen til prøvning!

Delene blev samlet.
Jeg satte 9 masker af i ærmegabet og fortsatte så opad med raglanaflukning.
To ret løs af, en ret, løft de to løse masker hen over.
Det giver en fin markering. (efter ønske fra modtageren)

De 9 masker på hhv. krop og ærme vil jeg sy sammen med maskesting senere.


Vurderingen af hvor halsudskæringen skulle starte, var svær.
For trøjen nåede ikke rigtigt op på skuldrene.

Det resulterede i, at det skulle have været en stribe længere nede.
Så jeg samlede masker op i en dybere bue...

Flappen blev syet og klippet til før halskanten blev lukket.


Fint mønster på kanten.
Den lægger sig pænt til i halsudskæringen.


Gina stod model!

Jeg kan godt lide at teste faldet på mit strik ved at give Gina trøjen på.

lørdag den 29. oktober 2016

Kreativ på en fredag...

Jeg var på en dejlig udflugt med Gitte...
til Kreative dage i Fredericia.

Fin udsmykning uden for.. så der var noget smukt at kigge på, mens vi stod i kø for at komme ind.
Vi var jo ikke de eneste, der var stået tidligt op!


Masser af mennesker...
Masser at kigge på.

Der var også en del stande for mænd...
Træmænd.. Stenslibning mm.

Jeg fik hilst på Charlotte Kåe og hørt hendes foredrag om at bruge de sociale medier.

Der ligger mange overvejelser bag et billede.
Og der er mange knapper der kan trykkes på ift. sider, grupper, spam mm.

Jeg købte også... lidt forskelligt.

Geilsk strikkeposer er bare så pænt lavet...
Jeg vil prøve selv at sy nogle, Stof og Stil havde en anderledes lynlåsmontering.
Strik en trekant... skulle bruges til garnlageret!
Coast til et julesjal...
Platwerk.dk havde små kits; jeg faldt for Pendant og en Knap.

Og så købte jeg en fyrfadsstage... af en australsk nød, sagde sælgeren.

Erik mener, det er en Lotus kogle/nød/frøstand.
Nogen der er klogere?

Planen med stagen er at lave en nålepude med noget broderi...

Man kan jo bruge smukke træting, æggebægre... og så lave sin helt egen nålepude a la de små fra Skals kurset.
Jeg fik ideen fra Instagram...

Jeg var helt flad, da jeg endelig var hjemme.
Så mange indtryk, så mange mennesker, så meget larm!

Jeg fik kigget mine indkøb igennem...

Og så satte jeg mig til at brodere en Pendant.

Det er så hyggeligt et lille projekt.
Enkelt og totalt afslappet broderi!

Et lille overskueligt projekt.

Og hurtigt lavet.

Der er endda materiale til mindst en pendant mere.
Jeg har noget hørlærred, det kan vel også bruges..

Jeg vil i hvert fald prøve...