Viser opslag med etiketten indkørslen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indkørslen. Vis alle opslag

torsdag den 10. december 2015

10. december... klar til afgang...

To do listen er krydset af.
Det sidste til kufferten hænger til tørre...
Jeg skal nemlig på venindetur til København!

Vi har en aftale med Leonora Christine og Nøddeknækkeren,
Brunch på Europa med Helle og visit hos Sommerfuglen,
Pigekoret og DR koncerthus....
Måske Eckersberg og Statens museum for kunst...
Eller Frederiksborg...
Strøget og Julebordene hos det kongelige porcelæn...
Ikke at forglemme Jul i TIVOLI.
Må vi godt bede om tørvejr?


Mens vi tilrettelagde de sidste detaljer fik Erik sat de sidste stemn og skovlet jorden op i renden...

Det var et stort arbejde...
Men nu er det næsten klar til, at elektrikeren kan komme til..

Lad der blive lys...

onsdag den 9. december 2015

9. december... og en tur til Lemvig

I dag passede både vejret og hovedet til mine planer...
Mor ville gerne med, så vi kørte til Lemvig.
Det var skønt at komme af sted og vi nød solen over landskabet....

Vi kørte til Museet for Religiøs kunst

Vi ville op og se udstillingen Gud, konge og fædreland med malerier af Thomas Kluge.


Museet ligger så smukt på Strandvejen med udsigt over vigen.

Her et kig ind mod byen.
Jeg har et ambivalent forhold til Kluge. Noget af hans kunst kan jeg ganske enkelt ikke lide!
Men disse portrætter er en sand nydelse. Kluge er teknisk fantastisk dygtig og det virkede, som om personerne "trådte ud af malerierne".
Udstillingen er en tur værd. Den slutter d.13.12.2015.

Fotos forbudt.
Så I får udsigten fra kaffepausen.

Der var gratis kaffe, mens vi ventede på at strømmen blev genetableret!
Det øvrige museum var mørklagt...
Efter en god oplevelse trillede vi hjem igen; nu med lav sol over landskabet, .

Hjemme blev jeg sat i arbejde!

Erik havde gravet i flere dage.
Der skal etableres lys i indkørslen og nu skulle kablet lægges ned og kantstenene genoprettes.

Jeg "fik lov" at smide jord ned i renden og stabilisere stenen.

Vi nåede halvt ned ad indkørslen!

To be continued.......