Alvorlige farvekvaler...

Når man sidder og strikker og farverne er lige under næsen på en... sådan da...
Så kan det være svært at bedømme helhedsindtrykket..

Bliver det nu som tænkt???

Jeg grublede meget over, om det blev for mørkt...

Det ser meget forskelligt ud i dagslys/elektisk lys.

Det er også fascinerende at se, hvordan farverne spille på bagsiden.
Der er en god rettesnor for, om det bliver godt, når kanten ses på afstand.

Da alle farverne var strikket ind i kanten satte jeg wirer i og lagde det ud på gulvet.

Jeg kiggede på det en hel dag... morgen, middag og aftenbelysning...

Tog billeder og sendte til modtager...
Hvad siger du???

Jeg fik besked på at fortsætte...
Pyyyhhhh!



Jeg har før pillet en kant op, som jeg var utilfreds med... Det er træls!
Men hellere pille op... især når det ikke er til en selv.

Jeg valgte at eksperimentere lidt.
Oppe i den grafitgrå kant med ombukningen skiftede jeg til p 3.

Jeg synes, den yderste kant kan blive lidt ... slandret... når den strikkes med p 3,5 som mønstret er strikket i.

og så til de laaaaange omgange...

Jeg har jo maskerne på øverste kant siddende på wiren.
Opsamlingen starter ude til venstre... i strikkeretningen..

Jeg stikker igennem til bagsiden for hver omgang på sjalet.

Fanger tråden

Og trækker om på forsiden..

Der giver et godt hold i kanten. Og når der er lukket af syer jeg kanten fast i opsamlingslænken.

Opklipningen vil flosse lidt, men det sker der ikke noget ved... når der er syet...

Til sidst er der xxx maaange masker på rundpinden.
Jeg bruger 150cm rundpind/wire.

Farverne er linet op... klar til brug.

Kanter og nye planer og nye projekter....

Kanten er lukket af og er syet på.

Sjalet er til vask og tørrelse....

Imens er jeg næsten færdig med Happy 2016.
Det sidste ærme blev kværnet af til håndbold...
Uha... så ærgerligt at danskerne tabte...
Og at nordmændene lige måtte overgive finalen til tyskerne...

Nu må jeg så heppe på norsk bronze...

Jeg har mod alle planer købt nyt garn...
Et gavekort til Woolspire satte gang i en gammel drøm om at strikke Wiolakoften
Jeg har set en udgave i hvid, lysblå og koksgrå, som tiltaler mig.
Jeg har valgt at strikke med Heilo, dels forhandler de Dale garn, dels synes jeg Peer Gynt er for tung.

Jeg har også strikket strikkeprøver af garn fra hylden.... Det grå og hvide forrest er silkwool og en blanding fra Gug; tænker Rævetempel af det. Det hvide og grå til højre; Stjerneruter fra Koftebogen 1: Garnet også brugt i Danmarksjalet.
Og Dale Heilo i poserne bagerst til Wiola koften. 
De beige farver til venstre silkwool og pacalina  

og jeg startede forleden på Pullover fra Knitwear af Susie Haumann

De to tråde sammen passer med strikkefastheden og føles godt i fingrene!

Det enkle mønster giver en fin struktur.

MEN da jeg slog op og skulle til at strikke videre efter rillekanten opdagede jeg at modellen ikke har en højere nakke...
Det synes jeg ellers tegningen antyder...

Nå, jeg lavede venderækker lige som på Berlin trøjen.

Jeg tror, det bliver helt fint..

Det er mit næste snakketvmødestrik....

Og så skal Wiola på pindene.
Jeg glæder mig til at strikke med et nyt/gammelt garn. Mønstret er fra Familien.no som jeg abonnerede på i en periode.

Rosensjalets kant...

Bagsidens garn er linet op..
Nu skal bundfarverne lægges ind.

Det er nu sådan en god fornemmelse, når vrangpinden er strikkket og man kan begynde på bagsiden af kanten.
Så kan man se en ende på projektet!

Lige her sad jeg og nød udsigten til de røde farver i kanten.
Det er sjovt som farverne virker på for/bagsiden.

Nu er der ikke mange omgange tilbage....

Det gode ved at strikke kanten på en gang er, at jeg nu bare skal lukke af og sy kanten fast...
Det kan jeg godt lide!

Øv... en ommer....

Jeg strikker kant...
Farverne var lagt op....
Jeg havde en ide om, at den pink skulle lyse op inderst i kanten... og så køre ud mod de orange farver yderst.

Men fordelingen af farver er heller ikke ligegyldig...

Planen var to omgange af hvert nøgle...

Men to omgange pink faldt ikke i min smag!

Den plysselysserødepink råbte af mig...

Så jeg hev pinden ud og tog baglænsbussen ned til første omgang pink!

Det er altså mange masker at samle op igen....

På'en igen...

Der var bedre.. efter min mening!!!

Faktisk er det ganske fascinerende at se på bagsiden...
Ofte kan farvespillet bedre vurderes deromme!

Nu skal der lyse farver ind i felterne på bagsiden af kanten...

Et tæppe... en kant...og en tehætte til en engelsk tepotte...

En kant på et tæppe:
et indlæg fra 21.juli 2014 fortæller om Gittes smukke sengetæppe... som lå i et skab i flere år fordi det var blevet alt for stort og tungt....






Billedet her er fra 2011, da vi samlede tæppet....

Med tungt hjerte gav hun tilladelse til, at den yderste kant blev klippet af!

Kanten blev liggende hos mig...Jeg har syet et par garnnøgleholdere
Og en campingstolsarmlænsstrikketaske!

Det er stadig noget tilbage af kanten....

På turen til London ledte Gitte længe efter en tea-for-one, men de engelske sæt er alt for pyntede til hendes smag.


Hun ønskede sig en hvid udgave.
Så det endte med en rigtig sød lille rundmavet tepotte...

Og den er virkelig i rundbuestil...

Tekop/krus har man jo alligevel derhjemme....

Men da vi besøgte Hampton Court forelskede hun sig i denne kongelige tekop...

Den blev pakket meget omhyggeligt ned i håndbagagen!

Forleden kom så en sms:
Kan du strikke/sy en tehætte til min lille tepotte??

Lidt korrespondance om stil og ønsker fulgte...
Og ikke mindst om målene på den lille potte!

Regne... tegne ... tænke...
Kom i tanker om en kant fra et tæppe...
Det var da oplagt at bruge den....

Jeg prøvede at udnytte de smukke patchwork syninger og felter...

Midterborten

Den nederste kant er påsat som et skråbånd og syet i hånden på indersiden...

Jeg valgte IKKE at sy skråbånd på sømkanterne, men bare zigzagge, for at det ikke skulle blive alt for tykt.

Den blev afleveret i går...
Og godkendt!