Kniplingsfestival i Tønder sammen med Gitte.

Der er kniplingsfestival hvert 3. år... når der ikke er corona!

Gitte og jeg tog på tur til Tønder.

Vi parkerede og gik over til salgshallen. 

Allerførste stand i hallen var en udstilling af kniplepinde..

Gamle og nyere... OG nogle af Eriks pinde.

Længere henne var der også en stand med nogle hans pinde imellem.

Det gjorde faktisk godt at se.

Nok knipler vi ikke, men vi har begge en drøm om at komme i gang.
Men også en drøm om at finde ny måde at bruge kniplinger på.

For vores livsstil i dag passer ikke til flaconer mm. eller pynt på tøjet...
Så måske vi kunne få inspiration...

Der var i hver fald meget at se på.

Der var udstillinger af kniplinger fra andre lande.. her en polsk stand.

Et tysk par sad sad og kniplede. De bruger puder.

Og kun fantasien sætter grænser...

Jeg vil nok ikke kniple en togbane...

En flot samling af gamle vifter.

Med kniplinger og smukt benarbejde.

Vi mindedes vores tur til Greenwich og besøget på det lille bitte viftemuseum.

Jana Novak har lavet mange spændende ting i både beklædning, smykker, julepynt mm. 

Hun har også udgivet bøger med sine ting.

Der var mere farverige tørklæder og sjaler mm..

Og flotte billeder..

En dame fra Holland fortalte om sit arbejde med broderi og knipling på tøj.

Til sidst havde vi set det hele... og gik over til bilen.

Spiste vores madpakker og fortsatte hen til museet.

Med festivalarmbånd kunne vi jo bare komme ind på udstillingerne...

På museet var der også en flot udstilling om historien om og bag kniplingerne og kniplerskerne i det sydvestlige Sønderjylland.

De startede med at kniple allerede som 6-7 årige.

De boede hjemme. Arbejdede med den samme knipling, som de kunne udføre smukt og sirligt.

Ofte blev de først gift sidst i tyverne... måske fordi de selv tjente penge og ikke var afhængige af en mand.

Mange genoptog knipleriet, hvis de blev enker.

Der kørte en lille film om at kniple.

Og her var Eriks pinde med på brættet.

En anden film var med Kathrine Thuesen (1918-2009)

En af Tønders dygtige kniplerske.

Hun fortalte om sit liv med kniplinger.

En sjov historie var fra en af hendes ture til Kbh. i hendes unge dage.

Da sad hun i Magasin og kniplede.

Folk kunne så komme og se hvordan... 

Hun var iklædt egnsdragt med et smukt gammelt huelin.

En spurgte, "hvor gammelt det var...?" 

Ca. 200 år...

Åhh.. Har du kniplet det???? 😆

Og Kathrine ler noget så hjerteligt.

Gitte er glad for Wegners stole...

Så vi gik over og OP i vandtårnet 🥵

Jeg er imponeret af det flotte og smukke håndværk.

Og hvor gode de er at sidde i trods minimalistisk udformning.

Det er passende at teste stole... for der er mange trin op!

Vi tog elevatoren ned igen... 😇

Ud og videre til Drøhses hus via gågaden.

Vi var heldige med vejret.

Dejligt med solskin.

En af gæsterne havde strikket denne flotte trøje med bærestykket som en knipling.

Jeg måtte altså lige prikke til hende og kommentere på det fine arbejde.

Og bad om lov til at fotografere...

Nu var vi totalt proppet i hovederne af indtryk!

Vi gik retur til bilen og kørte overe til Fleggård for at handle...

Og så gik det hjemad.

Med et par rast undervejs og så landede vi hos Gitte ved 18 tiden.

Vi rundede dagen af over en kop kaffe og en is og så kørte jeg det sidste stykke hjem.

Lidt souvenirs havde jeg da købt...

Hybenmarmelade hos Hornvarefabrikken

Maskemarkører i glas..  De kan også monteres som øresmykker.

Og en fingerring i sølv.

Jeg synes, den er så let og fin.

Jeg var godt træt i hovedet da jeg landede i stolen...

sad bare og slappede af.

Fik redigeret i billederne og lagt det på Insta og Facebook.

Det er en god måde at gentænke oplevelserne på.

Og lige ved hånden...

Bloggen kræver tid og min pc!

Tøsetur til Tønder, Tyskland og Ribe....

Gitte og jeg havde givet hinanden en tur til julehygge i Ribe kombineret med en gåtur i Tønder og handel i Tyskland i fødseldagsgave.
Vi tog af sted fredag morgen og trillede sydpå. Vejret var blandet og det var symptomatisk for hele turen!

I Bredebro skulle jeg ind til ECCO.
Jeg havde et par Biom, som jeg var RIGTIG glad for, men desværre flækkede sålen.
Det var så det tredje par, der lavede det nummer!
Og jeg har fået pengene retur hver gang. Første gang endda uden bon, da jeg slet ikke havde opdaget, at mine sko var ved at falde fra hinanden. Klistermærket sad stadig på sålen, slidt men tydelig.
Ecco yder god service!

Vi fortsatte til Tønder og gik en tur i en julepyntet gågade.

Jeg kunne vise Gitte "min" kirke; Tønder Kristkirke.
Her blev jeg døbt og har gået i søndagsskole og kigget på det mange billedskærerarbejder og malerier, den er udsmykket med.

Nicolaikirken blev nedrevet i 1591, dog blev tårn og vestgavl bevaret, hvortil den nye kirkebygning Kristkirken - blev tilføjet. I 1593 lod sognepræst Andreas Thomæus ophænge en tavle i den nye kirke med en latinsk indskrift, der i oversættelse lyder: »Her, på den tidligere snævre og faldefærdige kirkes plads, begyndte man i Kristi år 1591, dagen før 1. maj, fra grunden at bygge den nye (kirke) op til det gamle tårn,

Kristkirken er en af de kirker i Danmark, der er rigest på gammelt inventar. Det økonomiske grundlag for dette overdådige udstyr, der overvejende stammer fra slutningen af 1500-tallet til lidt ind i 1700-tallet, er byens korn og studehandel samt kniplingsindustrien. Inventaret fortæller om liv og død, om det patriciske bystyre og dets førende slægter, om danske, tyske og frisiske befolkningsislæt, om skiftende modestrømninger, om flensborgske og tønderske billedskærere og deres tøvende holdning over for nye strømninger.

Kristkirken fik sit første orgel 1596 hos Mathias Malin i Buxtehude. Størstedelen af pulpiturerne og orgelkonstruktionen hidrører imidlertid fra en ombygning i 1630, og fem år senere leveredes de ni topfigurer. I 1701 ændrede Peter Petersen, den yngste af billedskærerdy-nastiet Petersen, facadens senrenæssancedekoration til barokudsmykning med store akantusblade. Den nyeste udsmykning er Christian X´s monogram, som i 1945 afløste den tyske kejser Wilhelm II's. Orgelværker er gennem årene ombygget mangfoldige gange, indtil det 1946 erstattedes af et nyt, leveret af Th. Frobenius & Sønner, København. Samtidig blev facaden istandsat og mange farvelag fjernet, herved afdækkedes stafferingen og malerierne i pulpiturernes felter. De bedste og mest livfulde af malerierne, Frelseren og apostlenes er ligesom stafferingen fra 1653, mens de langt stivere figurer, der symboliserer sanserne, må antages at være en snes år ældre.

På torvet er der julehytter og en karrusel for de små.

Men koldt og forblæst var det, så der var ikke rigtigt gang i den.

Vi fik lige varmen da vi var inde i Drøhses Hus og snakke med en kniplerske.
Hun havde de flotteste pinde på brædtet og kunne fortælle om arvestykker der var 200 år gamle...

Vi fortsatte turen og kørte til Süderlügum.
Udstyret med en pæn indkøbsliste susede vi ud og ind af de forskellige butikker.
Til sidst havde vi fået købt næsten det hele, fra listen!, og var godt øre i hovederne...

Nu var det passende at køre til Ribe og blive indkvarteret!

Bilen blev parkeret sammen med Rudolf!

Ahhhh.... slap af!

Resten af aftenen hyggede vi med TV og Vild med dans finalen....

Lørdag morgen sad vi og lyttede til regnen!
Øhhh, hvis det bliver ved, kører vi altså hjem...

Heldigvis klarede det op.
Vi kunne tage på bytur....

Den megen regn havde skabt højvande i alle vandløb og det larmede fra sluserne.

Ved Skibbroen var der også strøm og bobler, der hurtigt drev ud af....

Oppe i gågaden stod boder og telte.

Vi kiggede indenfor og fik en snak.

Jeg fik også en souvenir med hjem...

Jeg fik en (efter eget ønske) lillebitte  smagsprøve og syntes den havde en god smag. Let krydret, med en behagelig bitter eftersmag.

Den skal jeg dele med sønnen...
Jeg kan nemlig ikke drikke en hel øl!

Vi kiggede ind i de forskellige butikker...


Bl.a Det gamle Apotek i Ribe.
Det må være en aflægger af det i Tønder!

Der var flere arrangementer i Ribe i forbindelse med "Peters Jul", men vi kunne ikke rumme mere.

Vi kørte hjemad og nød, at der var solskin og udsigt over landskabet...
Det gik vi jo glip af på turen derned!

I Herning Centret skulle Gitte hente en CD og derefter fik vi en sen frokostburger i Café Fry.

Godt mætte kunne vi læsse af hos Gitte og sige Farvel og tak for turen.

Det sidste stykke til Holstebro var også med sol og regn...
Og en smuk regnbue som finalen på vores udflugt!