Viser opslag med etiketten nationaldag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nationaldag. Vis alle opslag

torsdag den 21. juni 2018

Mærkedage og nye striber...

21.6. er årets længste dag.
Det er vores bryllupsdag. Vi er nået til nummer 43.

Bryllupsrejsen gik til Nordkap i en gul Datsun 100A. Vi havde telt på taget...og aftalt at overnatte i en hytte, hvis det regnede for meget undervejs!
Sølvbryllupsturen gik til Lofoten. Denne gang overnattede vi i campinghytter (af meget forskellig kvalitet) undervejs.
Og 40 års dagen blev tilbragt på Hotel Thon i Oslo.
Det er da gået fremad for os! 😏

Det er også Grønlands nationaldag.

Denne dag mindes jeg turen til Grønland i 2005.
Det var den mest fantastiske oplevelse.
Sejltur mellem isbjerge til Discoøen.
Kaffe hos Katrine, der viste sin smukke dragt frem og fortalte om alle detaljerne i det fine håndarbejde.
Gåturen ud til Isfjorden.
En natur så hjertegribende storladen.

Den  rejse satte spor i mit hjerte.

Mit lager af LinCot er efterhånden blevet mindre og der skal leges med resterne...

Striber med vrangen ud???

Farverne blev valgt.

Surf på nettet gav inspiration til andre striber.
Men jeg kan ikke bare strikke derudaf...

Så Excel blev taget i brug igen.. igen.. igen!

Det tror jeg bliver ok...

Lidt spræl med de støvede farver!
Siesta v.4 😄