Viser opslag med etiketten nissesokker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nissesokker. Vis alle opslag

tirsdag den 1. maj 2018

Sokkestrikkeoplæring!

Ja... jeg plejer at sige: Livet er for kort til at strikke sokker!
Men Charlottes udfordring lokkede og jeg synes faktisk, det er sjovt at blive udfordret med nye teknikker og ny viden.

Op til starten på sokkekurset fik vi til opgave at strikke minisokker og prøve forskellige hæltyper.

Kilehæl. Sweet Tomato Heel. Timeglashæl.

Jeg fandt sokkegarn i kasserne... og supplerede lidt...

Og så startede vi.
Med en strikkeprøve.

Hvor mange masker har du faktisk på 10cm?

Mine strikkeprøver passer heldigvis med oplægget.

Der er mulighed for at købe garn med rabat hos flere forhandlere og jeg bestilte sokkegarn hos KnitWeDo

Modtog en fin æske med lækkert garn, lidt mundgodt og en sød hilsen.


Hen over weekenden kunne vi øve elastisk opslag og afluk...
Da var jeg optaget af patchwork!

Det skulle indhentes...
Dobbelt krydsopslag, både til ret og vrangmasker!
Jeg kiggede på video og gentog... og gentog.. og..
Det er slet ikke så nemt at slå op på nye måder, når det almindelige krydsopslag bare sidder i fingrene!

Til sidst lykkedes det at få lavet en strikkeprøve.

Dobbelt krydsopslag er virkelig elastisk.
Og pænt!

I den anden ende skulle jeg prøve en syet aflukning. Også kaldet tubular bind off.

Den er elastisk og fin... og der er plads til forbedringer!

Næste udfordring var at tage mål af min fod.

Der kom forklaring og tegning. Charlotte viste og fortalte på en video..
Og alligevel for jeg vild i fodsålen...

Det gav en helt anden mening, da jeg kiggede på billedet af min fod.
Så jeg måtte i gang med at tage nye mål og regne efter...
Og satte så målene ind på billedet.

Jeg har en elendig rum-retningssans.
Jeg kan godt lide at kunne sætte det mere visuelt op, som her med et foto.

Nu er jeg spændt på de næste opgaver...


fredag den 20. april 2018

Fyn, Holmsland Klit og hjem...


Vi havde en aftale.... og tog på tur.
Først den ene vej...
Så den anden vej..
Helt på tværs...
Opad..til Hvide Sande..

Og så fik vi årets første is.
Ihhhh... den smagte godt!

Fyn er fin sådan en sommerlig aprildag.
Bølgende landskaber.
Snoede veje med vejtræer som alleer
Mirabellerne blomstrede som skyer.

Men jeg holder lige så meget af at køre ud fra Nymindegab og se de bølgende klitter og Tipperne med esehytterne neden for vejen.

Igår var militæret på arbejde .
De røde varselskugler var hejst i top.

Båkerne langs kysten fortæller deres egen historie om en farlig kyst og et hårdt liv for beboerne.


Vel hjemme igen satte jeg mig med noget småstrik.
Denne gang nærmest mikrostrik!

Jeg har meldt mig til Charlotte Kaaes Sokke Bootcamp.
"Bliv en ørn til at strikke sokker"

Jeg plejer at sige, at livet er for kort til at strikke sokker!
Men hun kan måske bryde min sokkefobi..?

Jeg fik i hvert fald lyst til at lære flere teknikker, end dem skolen havde forsynet mig med ... for meget længe siden!

Idag fik jeg strikket tre små nissesokker...

En sjov måde at lære nyt på..
Timeglashæl, sweet tomato heel og kilehæl.

Jeg er glæder mig til kurset starter... du kan nå at tilmelde dig frem til søndag d.22.4.2018 kl 20

Imens jeg strikkede blev vinter og sommerdyner luftet og sengelinned vasket.

I løbet af dagen sprang vores egen Mirabelle ud.
Mon ikke den står som en fin sky på søndag...