Viser opslag med etiketten pudser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pudser. Vis alle opslag

mandag den 28. december 2015

Futter, sutsko, hjemmesokker, pudser....

Disse uundværlige fodvarmere har mange navne og faconer...
Jeg skrev fremgangmåden til mine ned efterhånden, som jeg strikkede første hold futter... 
For jeg havde kun et par gamle med huller i hælen at strikke efter!!!

FUTTER! Hjemmestøvler. Str. 38-39.
Materialer:
Garn. To tråde supersoft, højlandsuld  e.l. 
Anslået garnforbrug 175-200g
P. 4,5

Slå 58 m op med to tråde på p 4,5.
Strik retstrik…
Strik 16 retriller og tag 4 m ind fordelt på pinden.  = 54m
Efter i alt 20 retriller tages igen 4 m inde fordelt over pinden. = 50 m
Fortsæt i retstrik til der er 32 retriller. Bryd garnet.

Del arbejdet; sæt de yderste 16 m i begge sider på maskeholdere.
Sæt garnet til de midterste 18 m og fortsæt med retstrik.
Efter 27 riller strikkes 2 masker sammen i beg og slut på pinden.
Gentages efter 28. og 29. rille. Bryd garnet.

Nørderi: Tag ind i den ene side så støvlen bliver fodformet!
Husk at spejlvende!!

Strik maskerne fra maskeholderen i højre side, saml 29 m op i siden af overstykket  (1 for hver rille), strik de 12 fra oversiden, saml 29 m op i modsatte side og strik de sidste masker på maskeholderen i venstre side. = 102 m
Strik 8 retriller, læg evt. en tråd til for en tykkere sål efter 6 riller og strik yderligere 2 riller.

Sæt nu markører ind efter 8, 36,14, 36, 8m.
Indtagninger til sålen:
Strik 6m, 2 dr. r sm, flyt markør, 2 r sm, strik 32 m, 2 dr. r sm, f m, 2 r sm, strik 10m, 2 dr. r sm, fm, 2 r sm, strik 32 m, 2 dr. r sm, f m, 2 r sm, strik 6m.
Strik ret tilbage.
Strik 5m, 2 dr. r sm, fm, 2 r sm, strik 30 m, 2 dr. r sm, f m, 2 r sm, strik 8m, 2 dr. r sm, f m, 2 r sm, strik 30 m, 2 dr. r sm, f m, 2 r sm, strik 5m.
Strik ret tilbage.
Fortsæt indtagningerne til alle maskerne i midten er strikket. Slut med en pind på vrangsiden.
Vend vrangen ud på støvlen. Læg siderne mod hinanden og strik en maske fra hver pind sammen og luk af fra hælen og ud til tåen.
Bryd garnet.
Sy støvlen sammen og hæft ender.

Vaskes ved 40 grader for at filte støvlen. 

Sæt den evt. på en læst eller sid med den fugtig støvle, så den former sig efter foden.


Højlandsuld filter tættere end supersoft.



De bliver tætte og mere formfaste efter turen i vaskemaskinen!


Værs'go'

Et par fodformede uldne og varme futter...

Et par lag gummi i bunden kan anbefales.
Dels bliver de skridsikre 
Dels øger det slidstyrken betydeligt!