God muld i æskerne fra de forlængst fortærede Dagmartærter.
Posen åbnes og det er nogle bitte små frø, der ikke er til af få fat i.
Hvad gør en handy man...?
De bliver taget med tang!
For til den pris skal der ikke gå noget til spilde...
Frø er generelt dyre her hjemme og udvalget for ringe efter min havemands opfattelse.
Og 30 kr for 35 små frø... er vel også godt betalt!
Jeg havde faktisk to slags tyndt garn.
Den lyse er kamgarn købt til et sjal i hulmønster... for lææænge siden.
Den mørke er købt i Lemvig på tur med netværkspigerne.. også for lææænge siden!
Efter en lille start af hvert garn faldt valget på den mørkeste; den passer bedst i tykkelse og der er mest kontrast.
Det blev Emiliana, jeg valgte at starte op på.
Jeg har strikket den før..
Jeg kan godt lide den struktur vævestrikket giver.
Og mønstret står så fint frem.
