Viser opslag med etiketten vintertid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vintertid. Vis alle opslag

onsdag den 13. februar 2019

Rastløshed fører meget med sig...

Først startede jeg på 2 to Dance af Bambus/Bomuld.

Det skulderstykke skulle prøves...

Det første blev for stort...
Det næste er bedre

Men så var trangen til en uldtrøje større og den dansede ned i projektkurven...

Mørke skyer kom godt i gang...

Og blev rubriceret som TV strik...

Fordi.. der var jo en cone mere i den petrol og det kunne gå fint sammen med en lys blå og en lys støvet grøn i Rimfrost fra Vintertid.

Udfordringer var bare, at den er strikket nede fra og jeg vil have den i Top Down.

Så masketallet fra Mørke skyer blev transformeret over i Rimfrost striberne.
Pudsigt nok går begge modeller over 6 omgange.

Samtidig kom Charlotte Kaae med info på bloggen om årets strikkebootcamp:
Rock din Raglan. på YouTube

Ja, det kan jeg godt se, at jeg kunne have gavn af...


Men nu strikker jeg altså på Rimfrost TD på min måde...

Jeg har leget lidt med en dybere halsudskæring..

Nu er den delt

Og også bare TV strik....!

Men striber rykker mere end skyer!

Så jeg har Rimfrost i hænderne foran TV indtil videre.....

søndag den 28. oktober 2018

Vintertid... og kreative dage...

Den første dag på Vintertid/Normal tid.

Vi fik ikke sne... men der var rim på taget og i væksterne i haven.
Koldt og smukt var det...

Det har været en travl weekend.

I fredags tog Gitte og jeg til Kreative Dage i Fredericia.
Der var trængsel kl. 9.28!
Dobbelt kø før indfletning 250 m længere henne...
Det med at flette er ikke danskernes favoritdisciplin!

Der var også trængsel inden for...

Afgjort flest damer!

Men der var også lidt for dem med hang til motorer..

Der var garn i alle nuancer og garn typer...
Jeg tror, disse er fra Spindelvæven.
Farverne er langt flottere irl.

Henne ved Garna fik jeg en lang og inspirerende snak om deres garn; cashmere, yak mm.
Holdnuop.. det var lækkert... og det løber utroligt langt pr 25-50g.

Jeg ville gerne have set flere bøger... Men dem fandt jeg ikke så mange af..
Denne kunne nu godt komme på ønskesedlen...

Faktisk var der ikke ret meget der råbte efter mig.
Købte nogle rundpinde Knit Pro Royale med drejeled. Og garn hos Garnsøstrene, der havde ophørsudsalg.

Efter et par timer i trængsel var vi begge overtrætte i hovedrene og valgte at køre hjem...

Hjemme igen fortsatte vi de kreative dage...
Gitte har syet på sine juletræstæpper...

Efter et eftersyn for hvilken søm, der nu skulle bruges...

Og trådene vil gerne hænge fast omme bag ved....

Så... nu kør' det!

Flokken var samlet til aftensmad lørdag.
Gitte stod for menuen.
Ih, hvor vi forspiste os. Enebærgryde med kartoffelmos og gulerodssalat med mandler og persille. Derefter citronfromage.
Kaffe og småkager.

Mormor skulle prøve trøjen. Jeg er nået op i halsen. Der skal tages ind og strikkes en ribkanrt.
Så kan Rygja syes og klippes op til forkanter.

Jeg overvejer lige, hvilken type kant jeg vil lave.
Jeg skal også finde nogle knapper. Det må ikke være de smukke norske tinknapper. De er for kolde og generer mor.
Træ eller horn.. tror jeg vil være fint...