torsdag den 15. august 2013

Helt ud til kanten... og hele vejen op!

Jeg kan godt lide at have hele sjalet plottet ind før jeg begynder at strikke...

Det er et stort arbejde at strikke et sjal... og jeg kan ikke lide at pille op!
Men jeg gør det, hvis jeg ikke er tilfreds med arbejdet!!

Dette sjal skal have hele motiver ud til kanten.

Så der skal pusles lidt...
Og regnes på den ønskede størrelse....

Der skulle lige tilføjes en række garnnøgler for at sjalet blev stor nok, - efter min mening!






Til sidst fjerner jeg alle tern og streger ...
og så kigger jeg på helheden!

Det' da vist ikk' så ring' endda!

onsdag den 14. august 2013

Et sjal vokser frem...

Der blev plottet flere elementer ind i Excel.

Den runde "appelsinskive" kunne måske bruges i kanten???









Nu begynder der at tegne sig en ide til indholdet i sjalet.


Et sjal begynder i spidsen med en eller to midtermasker. Og der tages en maske ud i hver side på hver omgang hele sjalet op .
Så det er da til at plotte udtagningsmaskerne ind...
og så fylde sjalet ud....






Spidsen ser sådan ud i strik!

tirsdag den 13. august 2013

Garnnøgle-føljetonen fortsætter....




Der blev tegnet endnu en skitse....
Mønstret skulle holde sig inden for 30x30...
Og så gik jeg i gang med Excel.
Jeg vælger gerne en farve midt i paletten.
Den står bedst frem sammen med ternene.

Bogstaverne var til gengæld for små.
De blev tilsat lidt "vokseværk"!

Og skulle garnnøglet nu være med eller uden pinde?

Der er ikke andet for end prøve sig frem...
Når først motiverne er plottet ind er det jo sjovt at "klippe-klistre" ......

mandag den 12. august 2013

Pause fra Computeren.....Gåtur mellem bygerne...

Jeg er slem til at blive fuldstændig optaget ved computeren, når jeg har fået en ny ide...
Der findes motiver...
Der tegnes og tegnes af og tegnes op....
Der plottes mønster ind i Excel....

Det gør pludselig ondt i muse-musklerne...

Det er på høje tid at gå en tur rundt på stierne i området
med en visit hos mor og vise hende mit nyeste projekt.
Hun lærte mig at strikke og følger interesseret med i mine påhit!

søndag den 11. august 2013

Man må (helst) ikke gå ned på udstyr....


Jeg kan ikke tegne (ret godt)på frihånd.... Så når jeg får en ide til et motiv, finder jeg et foto eller andet billedmateriale på nettet som udgangspunkt for min tegning.
Men det er besværligt med madpapir, kalkerpapir.....


Vi havde engang en lyskasse og da jeg på Quiltefestival i Aulby så denne lysplade hos 
var jeg solgt med det samme..... skulle lige spare lidt op! 
Den kom med posten for et par uger siden og jeg er allerede rigtig glad for den.
 
Jeg har et par sjaler på blokken og arbejder med delmotiverne.
Når ånden kommer over en flyver tiden og
en weekend er hurtigt forsvundet ind i com-puterens fjernlager......

lørdag den 10. august 2013

Adobe reader XI, brug markeringslinjen

Adobe version XI har en funktion, der kan bruges som alternativ til JKnitHDLite på iPad.
Programmet hentes gratis hos Adobe.











Filen åbnes med Adobe XI








Venstreklik på "Kommentar" oppe til højre i vinduet.





Venstreklik på "Opmærkning af tegning" og venstreklik på "Linje-Ikonet"





Sæt markøren med venstre musetast nede og træk en linje hen over diagrammet.
(Det gør ikke noget den ikke er helt vandret; den kan trækkes på plads bagefter.Sæt markøren for enden af linjen og træk den så linjen ligger vandret.)
Slip tasten og den røde linje står tydeligt.
Placer markøren over linjen (den skifter til en lille pil) og skub linjen op eller ned....


Linjens udeende kan ændres.
Sæt markøren over linje-ikonet og højreklik.
Vælg ”Standardegenskaber for værktøj.

Linjen kan gøres stiplet mm.



Udfor "Tykkelse" kan linjen gøres tykkere, jeg vælger 10 punkter.

Ved at højreklikke på "farve" kan man vælge en anden farve til linjen...
Der er frit valg i hele paletten.

Så er du klar til at strikke og kan nu holde styr på hvor langt du er nået i mønstret!

fredag den 9. august 2013

Min iPad og jeg....

Jeg fik efter mange overvejelser, læste test osv. endelig en iPad.
Jeg har nu haft den i 8 mdr. Og har hvad man kan kalde et had-kærlighedsforhold til iPad og Apple!
Vidunderlig skærm, de funktioner jeg kan bruge fungerer upåklageligt. Den har en god lyd. Den tager faktisk rigtigt gode billeder, og med de rigtige farver... næsten altid.
MEN systemet kan ikke/vil ikke snakke sammen med resten af verden!!!
Og jeg bruger Windows på computeren, Android på mobilen.... Filer og billeder skal via Dropbox for at blive hentet over i iPad. Man kan ikke arbejde med sin Office pakke på iPad. Mange af de funktioner jeg kan lide i de andre systemer findes ikke.....
Så jeg beholder den og surfer mellem mine dimsers funktioner....

 
En App jeg er rigtig glad for, blev jeg opmærksom på hos Slagtenhelligko.
 
JKnitLite er en strikkeopskriftlæser med indbygget lineal, desværre kun hos Apple indtil videre... de skriver at den kommer til Android.... senere....
 
Her er forsiden i programmet.
Jeg vælger PDF Library

Og kommer ind til alle de PDF filer jeg har hentet.

Jeg har flyttet dem over i JKnitHDLite ved at åbne filen i programmet og så lægges de ind i PDF Library

Jeg har valgt en PDF fil med borter

Det er jo for små til at strikke efter...




På tablets kan man jo bare "forstørre" ved at sætte tommel og pegefingre mod skærmen og så flytte dem fra hinanden.... til man kan se hvad man laver!


I feltet hen over mønstret er knapperne til linealen/Bar'en


Den kan gøres smallere/bredere med "- "og "+" knapperne.

Den kan skjules med "Hide Bar" knappen.

Og så kan linealen skubbes op og ned over mønstret med fingeren.

For at undgå uønskede forskydninger trykkes på "Edit Bar" så bliver knappen sort og linealen fastlåses!


Knappen med "pilen over arket" drejer dit mønster ark.

Der er flere  funktioner i Programmet, men dem må andre fortælle mig om....
For jeg bruger kun denne....

Fik jeg sagt at den er GRATIS ???