Erik kom retur med en dåse friske Gode Råd, da han leverede kalenderkurven til mor/svigermor.
Uha, de smager godt!
De er bagt efter den sædvanlige opskrift: Fine, sprøde og über-lækre.
Gode Råd, som mormor laver dem!
4 æg
300 g sukker
250 g smeltet smør
1 dl koldt vand
lidt vanillesukker
150 g hvedemel
150 g kartoffelmel
Æg og sukker piskes skummende. Heri kommes det smeltede,
ikke for varme, smør blandet med det kolde vand.
Til sidst sigtes de to slags mel i og dejen røres sammen med
vanillesukkeret.
Jernet smøres med lidt smeltet smør.
1 spsk. af dejen bages i dobbeltjernet (nu om dage et elektrisk krumkagejern!) til kagen er lysebrun
og sprød.
Ca. 50 stk.
I bogen De glemte kager; En kulturhistorisk bagebog fra Museum Sønderjylland - Jacob Michelsens Gård, kan man læse at denne type kager er kendt fra områder i Bøhmen og i hele norden.
Opskrifterne varierer fra sted til sted.
Gode hårde råd ca. 60 stk.
500 g hvedemel
250 g smør
250 g puddersukker
3 æg
3 tsk. kardemomme og/eller vanillesukker
Reven skal fra en citron
1/2 tsk. hjortetaksalt
Det blødgjorte smør og sukker røres god og æggene tilføjes et af gangen.
Det sigtede mel og hjortetaksalt kommes i dejen sammen med kardemommen /vanillesukkeret og den revne citronskal. Dejen hviler i køleskabet én dag.
Alle ingredienser æltes derefter godt sammentil en stiv dej, der trilles til lillefingertykke stænger, heraf skæres stykker af passende størrelse og bages i Gode Råd jernet, der er smurt efter behov.
Bages fine lysebrune.
De specielle Gode Råd jern kan dateres tilbage til 1500 tallet...
I Løjt sogn kaldes kagen også for Vestervigere....
Gode Råd (Vestervigere) ca. 60 stk.
500 g hvedemel
250 g smør
250 g sukker
2 tsk kardemomme og/eller vanillesukker
3 æg
Reven skal fra en økologisk citron
Det sigtede mel og den blødgjorte smør blandes sammen, og sukker, æg og vanillesukker og evt. reven citronskal røres i.
Dejen hviler et døgn i køleskabet.
Trilles derefter til kugler, som lægges på jernet og bages.
Vestervig-navnet stammer fra Thy, hvor den lille by var udsejlingshavn til England og der findes et Gode råd- bagejern på Thy Museum. Men traditionen med at bage disse kager er ophørt på egnen forlængst.
Velbekomme.....
PS
Erik fik en skrabekalender af julenissen...
PS
Erik fik en skrabekalender af julenissen...
Det lyder godt og lækkert, men kan de mon ikke bages i en ovn? Jeg har hverken det ene eller det andet jern til den slags.
SvarSletDe er forfærdeligt lækre!!!!
SletI teorien kan de vel sætte på bageplader og flyde ud.... Og de mere faste kan trilles og presses flade..... Men jeg aner ikke hvordan de vil blive!
Et Wilfa Krumkagejern koster 299kr hos Imerco lige nu....
Uhm lyder lækkert- og ser lækkert ud :-) heldigt der også var lidt fra Nissen til Erik :-)
SvarSletDet er kniplingstynde fristelser!!!
SletJa, Erik er blevet til en skrabehane... ;-)
Som nævnt før har jeg hverken smagt eller bagt dem. Jeg har ikke sådan et jern, og ønsker ikke mere køkkenudstyr, men opskriften minder om mine vafler, som det godt nok er længe siden jeg har bagt. De bliver bagt i oven og formet til en vaffel, mens de stadig er bløde og lune.
SvarSletLavede man ikke kræmmerhuse af en plesken dej førhen? Husker dem som fyldt med jordbærsyltetøj og flødeskum???
SletGode råd kan også formes, mens de er lune... Men jeg er kun vant til den flade udgave..
Jo, der er vist det mest normale, men det er Gode Råd jo også lavet af.... Nogle af dem. Pleskendej beryder, så vidt jeg ved, æg, mel, sukker og smør tilsat lidt krydderier, og plesken betyder en flad kage, og det passer jo også fint.
SletVores kræmmerhus indeholdt også flødeskum og somme tider også lidt creme, begge med nogle bær af en eller anden slags.
Det må være fordelingen af ingredienser der giver forskellen på kagerne!
SletMors gode råd har så også fløde og vand i... og ikke noget hævemiddel...
De kræmmerhuse med indhold var sådan en fin søndags dessert i min erindring....
Hej Anne! Æggene er vist faldet ud af mormors opskrift. Hvor mange skal der i? De skal prøves! Smager bare så godt!
SvarSletKh Hanne O
Hej Hanne... Det er godt du er vaks ved bagefadet!
SletDer skal 4 æg i.. Har redigeret opskriften!!!
De smager nemlig yuumy yum yammy yam yam....
kh.Anne
Tak for at indvie os i traditionen og bagningen af 'Gode råd' - spændende. Jeg er fra Thy - og der kender man dem ikke. Har faktisk aldrig hørt om dem før her. TAK
SvarSletJeg synes, det er sjovt med de forskellige egnsretter... Og finder det pudsigt, at man i sønderjyllarsnd kalder kagerne for Vestervigere, når de er helt ukendt deroppe.
Sletjeg kender dem overhovedet ikke. Sjovt med disse traditioner der knytter sig til bestemte dele af landet :o)
SvarSletJa, det er da fascinerende, at der er så forskellige skikke i så lille et land... men på den anden side så var sognegrænsen jo "grænsen" for mange mennesker den gang.. for længe siden.
SletJeg fik da lige lyst til at finde mit elektriske "gode råd" jern frem (gad vide hvor det er henne?) og få afprøvet mormors opskrift. Tak for opskriften den er hermed gemt, til jernet dukker op :)
SvarSletUh... de er altså gode... Velbekomme!
SletHåber du finder dit værktøj i en fart!!!