Sct. Jørgen og Dragen... findes mange steder...

også i Holstebro...   Faktisk findes han mange steder i Holstebro!
Esben Graugaard skriver:

Næsten allesteds nærværende er han – Sct. Jørgen – også i det tyvende århundredes Holstebro; med eller uden drage. For mange blot et navn, som så mange andre, men også en indgroet del af byens identitet for mange bysbørn. Få tænker vel på ham når de går ned ad Sct. Jørgens Bakke, færre vel når de frekventerer værtshuset Sct. Jørgen.
Børn kan gå i Sct. Jørgens Skole, spille i Sct. Jørgen Blæserne eller som spejdere være medlem af Det Danske Spejderkorps Sct. Jørgens Trop. Og mange bor i en lejlighed tilknyttet boligselskabet Sct. Jørgen, ligesom byens sportsverden har såvel en bokse- som en skakklub, der bærer navnet Sct. Jørgen. Nævnes bør da også Sct. Georgs Gilderne for denne Georg er én og samme skikkelse som Jørgen. 

Helt udenom ham kommer ingen imidlertid, som når man passerer skulpturen af ham og hans drabelige kamp med dragen på Store Torv; eller når man får øje på ham siddende til hest på kommunens officielle papirer.

Den hellige Jørgen er ganske flot, som han sidder der i sin gule rustning på den hvide hest, i færd med at stikke lansen i den grønne drage, der har forladt sit skjul under broen og nu møder ridderen ovenpå den røde pælebro; således fremtræder Holstebros byvåben i dag, et resultat af talrige ændringer og versioner af samme tema gennem århundreder. 

Legenden om Sct Jørgen i Holstebros udgave:
En sådan lindorm (drage) var på farten og kom derved til byen ved Storåen. Her fandt den ud af, at broen over Storåen midt i Holstebro var en både passende og behagelig bopæl, så her slog den sig ned. Den viste sig hurtigt at være et ubehageligt bysbarn, for med stor appetit satte den tænderne i alle som passerede broen og slugte dem, dog først efter at have sønderrevet dem. Ingen mænd i Holstebro skulle nyde noget, for én ting er at være en dygtig handelsmand eller håndværker, men derfra og til at risikere liv og lemmer for en lindorms skyld er der ret langt. Derfor var det en stor lettelse for byens indbyggere den dag en modig rytter kom hertil og gav sig i kamp med lindormen, som det lykkedes ham at dræbe. 
Rytterens navn var Holst og ganske naturligt kom broen efter ham nu til at hedde Holstes bro, og senere fik hele byen navn deraf: HOLSTEBRO!

En anden forklaring på bynavnet lyder sådan:
I 1274 nævnes Holstebro første gang ved navn i et brev fra biskop Thyge af Ribe. Udtrykket "Et vadested ved Storåen" blev til et ”holdested ved broen” - og heraf måske navnet HOLSTEBRO... 
Men den forklaring er da ikke nær så spændende!