Sct. Jørgen og Dragen... findes mange steder...

også i Holstebro...   Faktisk findes han mange steder i Holstebro!
Esben Graugaard skriver:

Næsten allesteds nærværende er han – Sct. Jørgen – også i det tyvende århundredes Holstebro; med eller uden drage. For mange blot et navn, som så mange andre, men også en indgroet del af byens identitet for mange bysbørn. Få tænker vel på ham når de går ned ad Sct. Jørgens Bakke, færre vel når de frekventerer værtshuset Sct. Jørgen.
Børn kan gå i Sct. Jørgens Skole, spille i Sct. Jørgen Blæserne eller som spejdere være medlem af Det Danske Spejderkorps Sct. Jørgens Trop. Og mange bor i en lejlighed tilknyttet boligselskabet Sct. Jørgen, ligesom byens sportsverden har såvel en bokse- som en skakklub, der bærer navnet Sct. Jørgen. Nævnes bør da også Sct. Georgs Gilderne for denne Georg er én og samme skikkelse som Jørgen. 

Helt udenom ham kommer ingen imidlertid, som når man passerer skulpturen af ham og hans drabelige kamp med dragen på Store Torv; eller når man får øje på ham siddende til hest på kommunens officielle papirer.

Den hellige Jørgen er ganske flot, som han sidder der i sin gule rustning på den hvide hest, i færd med at stikke lansen i den grønne drage, der har forladt sit skjul under broen og nu møder ridderen ovenpå den røde pælebro; således fremtræder Holstebros byvåben i dag, et resultat af talrige ændringer og versioner af samme tema gennem århundreder. 

Legenden om Sct Jørgen i Holstebros udgave:
En sådan lindorm (drage) var på farten og kom derved til byen ved Storåen. Her fandt den ud af, at broen over Storåen midt i Holstebro var en både passende og behagelig bopæl, så her slog den sig ned. Den viste sig hurtigt at være et ubehageligt bysbarn, for med stor appetit satte den tænderne i alle som passerede broen og slugte dem, dog først efter at have sønderrevet dem. Ingen mænd i Holstebro skulle nyde noget, for én ting er at være en dygtig handelsmand eller håndværker, men derfra og til at risikere liv og lemmer for en lindorms skyld er der ret langt. Derfor var det en stor lettelse for byens indbyggere den dag en modig rytter kom hertil og gav sig i kamp med lindormen, som det lykkedes ham at dræbe. 
Rytterens navn var Holst og ganske naturligt kom broen efter ham nu til at hedde Holstes bro, og senere fik hele byen navn deraf: HOLSTEBRO!

En anden forklaring på bynavnet lyder sådan:
I 1274 nævnes Holstebro første gang ved navn i et brev fra biskop Thyge af Ribe. Udtrykket "Et vadested ved Storåen" blev til et ”holdested ved broen” - og heraf måske navnet HOLSTEBRO... 
Men den forklaring er da ikke nær så spændende!

Omkring Rom og Paris til Lemvig....

Jeg kørte til Lemvig ad vej 513 for at mødes med min Netværksgruppe ....

Faktisk ligge Paris og Rom jo lige syd for Lemvig!

Lemvig museum har skrevet om navnenes oprindelse...

Paris er 4-5 huse på hver side af landevejen mellem Gudum og Resenstad (det navn lyder også lidt som pral). Denne landevej, som gik fra Lemvig til Struer, blev anlagt 1891, og før den tid var der bare marker og markveje dér, hvor Paris ligger nu. Men der opstod en lille bebyggelse, og på et kort fra 1917 er der nogle huse omkring det lille vejkryds, blandt andet en ejendom ved navn Godthåb og en telefonstation. Men der står ikke noget navn på den lille bebyggelse. Det gør der til gengæld på et kort fra 1970 – Paris står der sandelig. Og det gør der stadig på moderne kort. Det står oven i købet på et vejskilt. Der er ikke nogen sikker forklaring på, hvordan navnet er opstået, men det er sikkert fordi de nede i Gudum var så højmodige, at de kaldte deres by for London. Og så kunne de jo godt kalde sig Paris oppe på bakken. 

Vest på ligger Rom: Det staves ligesom Rom, hovedstaden i Italien, men det udtales Romm. I Middelalderen blev sognenavnet stavet Runnum. Det kan eventuelt betyde ”et sted, hvor der er et mærke”, og det passer meget godt, fordi netop her ved Rom Kirke løb de nord-sydgående og de østvestgående middelalderlige veje sammen. Det er jo også her den såkaldte ”oldtidsvej” kommer forbi, markeret af højrækker gennem Ramme, Lomborg og Fabjerg. Rom Kirke er den største på Lemvigegnen, og det fortælles, at den havde status som fjerdingskirke. Det vil sige den kirke, som lå ved tingstedet. Det passer ikke helt i dette tilfælde, for Skodborg Herreds ting lå i Gudum, og flyttede først til Rom Kirke i 1608. Men det var den kirke, der lå midt i herredet og muligvis ikke blot den største, men også den ældste i Skodborg Herred. 

London og Lille københavn kan I også læse om på linket til  Lemvig Museum

Jeg havde en rigtig hyggelig eftermiddag med gruppen... vi fik snakket både strik og sy, sprog, hukommelse/drømme, hørelse... 

Vi er alle hørehæmmede og selv om det almindeligvis er det emne, der fylder mindst når vi er sammen, så havnede vi i en snak om hørelsen og dannelsen af sprog ved høretab/døvhed?

Om sprogets betydning for erindringer/drømme; husker vi i ord, følelser, billeder? Hvad så en blind, hvordan er erindringerne der? 

Vi fandt ikke svar på det, men det var et spændende emne med mange vinkler!

Vi kan snakke videre næste gang, vi mødes.....