Jeg fortsatte med at strikke rundt...
Jeg gider nemlig ikke strikke frem og tilbage i mønsterstrik.
Jeg kan godt klare det... jeg er bare doven.
Jeg strikker striber eller andet, så det er tydeligt, hvor halsudskæringen skal være...
Jeg slog i øvrigt en ekstra maske op til klippemasker: 4 masker i stedet for mønstrets angivelser på 3!
Taljen blev strikket på p 3 istedet for p 3,5.
Det er mellem maskemarkørerne.
Jeg fordelte maskerne til for og bagstykke efter M bag og XL for.
Sammenlagt en størrelse L!!
Ærmerne blev jo strikket med masketal til XL.
Så der skulle tages ekstra ind så mønsteret lå over for hinanden ved raglanstriben.
De forskudte størrelser blev tillempet på de sidste ca 10 raglanindtagninger.
Her tog jeg ind på 3 af fire omgange.
Det er nemmere at få et helhedsindtryk af et projekt, når man tager et billede på afstand...
Så kan man se, hvordan mønstret træder frem...
Jeg har mine overvejelser, om slidsen skal have lynlås eller knapper/hægter.
For at lade alle muligheder stå åbne valgte jeg at hækle steeks i slidsen...
efter, at jeg havde syet en zigzag i hals og slids som sikkerhed!
Klippede op...
Og nu er der en pæn kant at gemme lynlåsen bag... eller til at hækler trenser til knapper...
Det var så planen at strikke krave i petrol med turkis inderside....
For at få belægningen til at følge halsudskæringen har jeg strikket venderækker i det første stykke....
Men helt ærligt...
så kan jeg ikke lide det!
Det er alt for fersk, i forhold til den fine kontrast, der er i trøjen....
Altså på tur med bussen igen...
Jeg kan bedre lide denne kontrast og mere farve op mod ansigtet....
Nu bliver den med turkis kant i ombukket og petrol inderside....
Jeg strikker videre....
Og så skal jeg finde en lynlås... eller nogle fine knapper...
Jeg prøver med lynlås først!
To be continued......
Det nummer med halsen laver jeg også - jeg gider overhovedet ikke strikke mønster frem og tilbage. Det gjorde jeg med Johns første norske sweater - med tre farver, oven i købet! Så jeg kan også godt, men det bliver langt, langt pænere på rundpind.
SvarSletJeg ville vælge lynlås foran, så kan det lukkes helt til. Jeg købte den flotteste, forede, strikkede jakke (strik, der ville svare til p.2) i Norge, men den havde de traditionelle norske hægter foran, med det resultat, at trøjen kunne være nok så varm og vindtæt, men vinden fløjtede lige ind gennem hullerne mellem hægterne, så jeg satte selv en lynlås i - og NU er den varm.
Godt, du lavede kraven om - den er meget pænere i en mørk farve.
Det bliver nemlig meget flottere med rundpind hele vejen, Ellen.
SletOg jeg har samme forhold til hægter. De er smukke, men uden underfald suser vinden lige ind.
Jeg forsøger mig med lynlås. Jeg har en ide om at hækle bag lynlåsen; kan ikke lide den fornemmelse ind mod halsen. Ellers bliver det knapper. Og med underfald.
Tak, Jeg er også glad for at jeg lavede kraven om. Det ser meget bedre ud nu!
Den er superflot !
SvarSletMange tak, Angelika. 😃
SletHold da op. Den er flot.
SvarSletTusind tak, Birgitte. 😊
SletWau hvor er den blevet flot og lækker. Klæder dig.
SvarSletJeg er "doven" foretrækker at strikke rundt hvis det er muligt, dog må jeg tage frem og tilbage hvis jeg skal lave hals åbning, har ingen symaskine, og har ikke hittet ud af hvordan jeg skal klippe og samle korrekt op, må altså snart igang med et projekt hvor nogle af de udfordringer jeg ikke rigtig tør springe ud i, da jeg ikke har prøvet det, eller tidligere havde min mor i baghånden.
Jeg er bare ikke til mange mennesker på 1 gang, hvis det kan undgås, jeg kan ikke koncentrere mig, og det gavner jo ikke, men en gruppe på 4 personer max er okay. Og gruppen skal være nybegynder (hihi).
Tak, jeg glæder mig til den kommer i brug.
SletDet er ikke svært at klippe op/samle op. Man skal bare kende fiduserne! Hard core strikkere syer ikke før klip; ulden filter, så maskerne ikke løber.
Jeg er en kylling og syer først!! Man kan sy stikkesting med den uldtråd,der er strikket med. Eller hækle, som jeg har gjort. Symaskine er ikke et must.
Kom, når der er strikkehygge på biblioteket. Det er en god blanding af nye og gamle strikkere!
Den er flot. Interessant at læse hvordan du har løst problem med størrelsen. Det er jo ikke så let i mønsterstrik. Jeg lægger også altid nogle ekstra masker op og strikker mønster rundt. Let at klippe i, og mønsteret bliver altså pænest når det kun er retstrikket. Holder en knap på lynlås til den hals - spændt på at se hvad du vælger!!!
SvarSletTak, Lone. Jeg har før strikket ryggen mindre og det fungerer godt. Mindre pind til "taljen" ser ud til at virke... så det bliver lagt ind i to do bogen!
SletJa, hellere lidt ekstra masker at give af til opklipning og pænt strik hele vejen op..
Satser på lynlås; efter vask, når strikket er foldet ud. Knapper bliver plan B...
Det er så skønt at følge med i dit kvali strik, stor fornøjelse !
SvarSletJeg skal også snart til at opklippe min trøje, jeg råber nok HJÆLP inden da, har aldrig prøvet det før i sådan noget "alvorligt" rigtig strik til mig selv
Det blir en skøn trøje du får lavet dig, spændt på hvad du vælger til lukketøj ?
Skrev forrige besked i går aftes men glemte at trykke send ......
SletMange tak, Helle. Du kan sagtens klippe op... det virker bare skræmmende at klippe i noget godt garn og efter lang tid strikkearbejde!
SletJeg forsøger med lynlås først....
Bedre sent sendt... end aldrig😉
SletFlot arbejde - og igen er der tænkt over alle detaljer. Det er em fornøjelse at se. Det ser ud til at blive en fantastisk trøje.
SvarSletTak, Hanne. Mon ikke de fleste tænker over deres projekt... jeg beskriver der bare med detaljeret!
SletJeg tror, det bliver en vinder. Jeg håber, den bliver lige tilpas tæt og blød efter vask.
Den er simpelthen bare så flot ! er det endnu et af dine smukke designs ? striben i skulderkanten strikker du vel som en del af mønsteret ? og ikke sammenstrik bagefter? er selv igang med noget lignende i en trøje jeg er ved at 'redesigne' (læs: strikker først, og ser først opskriften bagefter ... uups.). Jeg glæder mig til at se næste afsnit ..
SvarSletMange tak, Mona😊 Det er et mønster fra Dale. Kan hentes frit, der ligger mange smukke trøjer!
SletJeg har bare beskrevet mine tilpasninger. Striben er strikket med som fair isle strik i de 8 blå masker. Den er strikket på rundpind hele vejen op.
Pøj pøj med dit projekt. Det er med at læse HELE opskriften; jeg overså også noget, men det kunne reddes😉