Vi havde ikke så høje forventninger , da det "kun" var stande i to af tre haller.
Der var behagelig plads mellem standene, så det hele var mere overskueligt.
Der var udstillere, der havde meget af interesse.
Og så mødte jeg spændende kreative folk; det er altid skønt at få en snak med nogen, der brænder for deres håndarbejde/håndværk.
Jeg fik en god snak med brodøsen ved Historicums stand.
Firmaet er involveret i den kommende tv serie om Danmarks historie.
Bettina Lennert sad og broderede guldbroderi.
Fascinerende at se, hvordan nedlagt syning skabte fabeldyr.
Jeg fik lov at tage et billed af hendes taske/lomme til at hænge i bæltet; dengang havde man ikke lommer i tøjet.
De fine på borgen, de adelige havde råd til den type smukke accessories!
Jeg mødte også en dame i en flot norsk trøje; det gav en snak om strik, montering, knapper og guldtråd!
På "bagsiden" var der udstilling af patwork/quilts fra Lillebælt Quilterne.
Jeg har lapper liggende til denne type tæppe...klar til at sy sammen...
men strikketøjet har fanget mig mere...
Lige pludselig.... så syr jeg patchwork igen...
Jeg beundrede det smukke arbejde.
Applikations arbejdet er så fint syet og quiltningen fuldender det store arbejde.
Quiltningen har en fantastisk effekt på helhedsindtrykket.
Tæppet er helt enkelt i sit udtryk og quiltningen i de ensfarved felter løfter arbejdet op i 1. klasses.....
Der var også leget med farver og former...
Vægophæng med farveskala og kasseeffekt...
Efter nogle inspirerende timer...
og lidt indkøb...
Jeg syntes den bog med vævestrik var anderledes end dem jeg havde i forvejen!
Mohairgarnet er til noget påskestrik...
Og det havblå fed garn lå på hylden hos Uldbutikken og råbte simpelthen højt efter mig...
Malabrigo Baby Silkpaca!
Blødt som i BLØDT!
Og farver som en sommerdag vad havet....
Vejret var ikke med os...
Det blæste en pelikan og trak op til regn/slud/sne.
Den gamle bro kan opleves meget smal, når et langt godstog buldrer forbi i den ene side og en varevogn kører forbi i den anden!
Jeg nåede desværre ikke at fange situationen:
Stram ballerne og giv plads!!
Dansk politi er hårdt presset...
Jeg vidste dog ikke, at de måtte tage den slags metode i brug og spare på benzinen...! ;-)
Vi nåede hjem uden den slags alternativ transport....
Jeg var på tur rundt i Ravelry og fandt en del gratis mønstre, der kunne bruges...
Jeg fik garnet vundet op og gjort strikkeklart...
Spurgte strikkesøster, hvad man kunne strikke af et fed garn/385m garn???
Forslag Winter is Coming
Den havde hun selv strikket og syntes, det var et spændende mønster.
Jeg er spændt på at komme i gang.
Der er flere mønstersektioner...
Det skal nok holde mig i ånde!
Der skal også være tid til besøg...
I går var sønnike og mormor med til at spise aftensmad; Gitte afprøvede en ny ret.
Paprika Pork, med kartoffelmos og råkost til.
Alle tog to portioner; den blev godkendt....!
Næste gang vil vi dog brune lidt bacon først og blande det røgede paprika med sød paprika, for at give retten mere dybde i smagen.
Dejligt turen til Middelfart blev bedre end forventet, trods vejret.
SvarSletSkønt med nye projekter, glæder mig til at se resultatet.
At ændre lidt i opskriften, justere her og der, det kender jeg godt, gør det selv, gør retten til min egen ;-)
Sikke en våd eftermiddag vi har haft, troede ellers det ville være fra morgenstunden, og tørvejr her til eftermiddag. Nå, fik dog gået en dejlig tur trods slud og blæst.
Det er nu sjovest, når man har fået en oplevelse ud af turen.
SletGitte prøver gerne en ny ret, når hun er på besøg hjemme. Så er vi flere til at bedømme, kommentere, komme med forslag til variationer/forbedringer. Det er hyggeligt at sidde der og udveksle mad-ideer.
Det har da været en våd dag. Vi nåede en gåtur inden det rigtigt regnede. 5,25km frisk trav. Det gjorde godt.
Dejlig med inspirationstur. Hvor er det flotte pattchwork arbejder, farveskalaen især. Jeg kørte FORBI messen lørdag formiddag, på vej hjem fra højskole. Der var simpelt hen ikke plads til flere input den uge..På højskolen var der iøvrigt også et hold der syede patchwork med Lis Ahrenkil, flotte arbejder som jeg dog ikke fik fotograferet. Lis holdt et foredrag om forklædets historie, hvilket umiddelbart lyder temmelig kedeligt, men det gjorde hun rigtig godt og sjovt.
SvarSletDet var fine quilte der vatr udstillet; jeg har også en svaghed for kasser og farver😊
SletForstår udmærket, at der ikke var mere plads i hovedet! Lis holdt forklædeforedraget, da jeg var på Skals; det var faktisk interessant at se kvindehistorie fra den vinkel.
Jeg er simpelthen altid så totalt imponeret over de quilts, der bliver udstillet. Jeg synes ikke, jeg er dårlig til PW, men jeg kommer aldrig til at nå visse af udstillerne til anklerne!
SvarSletGodt, at messen ikke var forgæves. Nu fortryder jeg selvfølgelig, at jeg ikke tog afsted alligevel ... ;-)
Vævestrikbogen ser meget interessant ud, selv om jeg kun kan se forsiden!
Det er også min reaktion... det er så præcist og gennemført syet... jeg nyder bare at se hvor smukt patchwork kan fremstilles.
SletDet er pudsigt med de messer... jeg vil gerne se en masse spændende, men kan ikke rumme alt for meget! Her passede det os begge fint med udbud, interesse og ressourcer!
Mon ikke du kan låne vævestrik bogen på biblioteket, evt få den hjem fra et sted i landet!