Viser opslag med etiketten Malabrigo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Malabrigo. Vis alle opslag

fredag den 14. april 2017

Når garnet ikke gør som forventet...

Efter adskillige tryk på genstart mht. mit smukke Baby Silkpaca garn....
endte det med et sjal imspireret af Solaris.

Til gengæld var det mørkeblå garn, formentlig kamgarn, købt på en cone for lææænge siden en overraskelse.

Jeg lavede en strikkeprøve med to pindetykkelser..
Valget faldt på p 3,25.

Og det mørkeblå garn er umuligt at fotografere!

Garnet ser glat og fint ud i garnnøglet.

Men strikket op krøller det sig sammen som en anden telefonledning (for dem der stadig husker den slags!)

Jeg købte et par nøgler Drops Lace for at have et alternativ, men det sorte garn får lov at ligge til et andet projekt...


Det blev ikke et sjal med tydelig strikkestruktur...

Til gengæld må jeg sige, at ønsket om flimmer i det havblå er blevet opfyldt!

Det blev til en bred kant med skiftevist blåt og havblåt.
Vasket og spændt ud...

Det målet 2m x 53cm.
Meget større end forventet!


Et overraskende let, luftigt og lækkert sjal/tørklæde

Det vejer 92g!

Jeg har 36g tilbage af de 85g Silkpaca=
49 g Silkpaca og 43g mørkeblå kamgarn.


Det kan let snoes rundt om hals og skuldre.


Jeg synes det havblå kommer til sin ret i det brede stykke.


Det er et resultat, der ikke blev som forventet...
men heldigvis rigtigt fint... helt på sin egen måde...
UNIKA!

søndag den 19. marts 2017

Håndarbejdsmesse i Middelfart

Gitte og jeg tog på tøsetur. Til Håndarbejdsmessen i Middelfart.
Vi havde ikke så høje forventninger , da det "kun" var stande i to af tre haller.
Men det blev en god oplevelse!
Der var behagelig plads mellem standene, så det hele var mere overskueligt.
Der var udstillere, der havde meget af interesse.
Og så mødte jeg spændende kreative folk; det er altid skønt at få en snak med nogen, der brænder for deres håndarbejde/håndværk.

Jeg fik en god snak med brodøsen ved Historicums stand.
Firmaet er involveret i den kommende tv serie om Danmarks historie.

Bettina Lennert sad og broderede guldbroderi.
Fascinerende at se, hvordan nedlagt syning skabte fabeldyr.

Jeg fik lov at tage et billed af hendes taske/lomme til at hænge i bæltet; dengang havde man ikke lommer i tøjet.

De fine på borgen, de adelige havde råd til den type smukke accessories!

Jeg mødte også en dame i en flot norsk trøje; det gav en snak om strik, montering, knapper og guldtråd!

På "bagsiden" var der udstilling af patwork/quilts fra Lillebælt Quilterne.

Jeg har lapper liggende til denne type tæppe...klar til at sy sammen...
men strikketøjet har fanget mig mere...

Lige pludselig.... så syr jeg patchwork igen...

Jeg beundrede det smukke arbejde.

Applikations arbejdet er så fint syet og quiltningen fuldender det store arbejde.

Quiltningen har en fantastisk effekt på helhedsindtrykket.

Tæppet er helt enkelt i sit udtryk og quiltningen i de ensfarved felter løfter arbejdet op i 1. klasses.....

Der var også leget med farver og former...

Vægophæng med farveskala og kasseeffekt...

Efter nogle inspirerende timer...
og lidt indkøb...

Jeg syntes den bog med vævestrik var anderledes end dem jeg havde i forvejen!
Mohairgarnet er til noget påskestrik...
Og det havblå fed garn lå på hylden hos Uldbutikken og råbte simpelthen højt efter mig...

Malabrigo Baby Silkpaca!
Blødt som i BLØDT!
Og farver som en sommerdag vad havet....

Vejret var ikke med os...
Det blæste en pelikan og trak op til regn/slud/sne.

Den gamle bro kan opleves meget smal, når et langt godstog buldrer forbi i den ene side og en varevogn kører forbi i den anden!

Jeg nåede desværre ikke at fange situationen:
Stram ballerne og giv plads!!

Dansk politi er hårdt presset...
Jeg vidste dog ikke, at de måtte tage den slags metode i brug og spare på benzinen...!  ;-)

Vi nåede hjem uden den slags alternativ transport....


Jeg var på tur rundt i Ravelry og fandt en del gratis mønstre, der kunne bruges...
Jeg fik garnet vundet op og gjort strikkeklart...

Spurgte strikkesøster, hvad man kunne strikke af et fed garn/385m garn???
Forslag Winter is Coming
Den havde hun selv strikket og syntes, det var et spændende mønster.

Jeg er spændt på at komme i gang.
Der er flere mønstersektioner...
Det skal nok holde mig i ånde!

Der skal også være tid til besøg...
I går var sønnike og mormor med til at spise aftensmad; Gitte afprøvede en ny ret.
Paprika Pork, med kartoffelmos og råkost til.
Alle tog to portioner; den blev godkendt....!
Næste gang vil vi dog brune lidt bacon først og blande det røgede paprika med sød paprika, for at give retten mere dybde i smagen.

søndag den 7. august 2016

Hvad skal jeg nu vælge....

Efter fotosession og prioriteret til og fravalg er jeg nået frem til en liste med strik, jeg tror kan fange mig...
Jeg nåede endda en gåtur!

Et sjældent syn denne sommer...
men det varede så heller ikke så længe!
Jeg nåede heldigvis hjem inden skyen faldt ned!!!

Og så kunne jeg jo strikke med god samvittighed.

Jeg kastede mig først over Wanderling.

Det er sådan et mellemklassestrik; ikke i negativ betydning, men efter hvor meget opmærksomhed strikkeriet kræver af mig!

Efter den kommer Pæon og Krokus....

Godt igang.. faldt blikket på det grønne garn, som har ligget i kassen i alt for lang tid. Malabrigo sock, så vidt jeg husker.

Det skulle bruges til et tørklæde.
Gerne nemt og i trekant i stedet for det aflange og skæve...
Jeg fandt Casual Lace Knit shawl på Ravelry. Gratis!!
En blanding af glatstrik og netmønster i baner der bliver bredere ud efter.
I samme kasse lå Madelinetosh Prarie i farven Baltic

Paris igen igen...

Med nye pinde købt i Bilka, der har tilbud på strikvarer i denne uge... også KnitPro Zing!!
Så jeg supplerede lidt. Det er mine rejse pinde, gode nok at strikke med og ikke så dyre, at det er en ulykke, hvis de bliver væk!
Jeg har ønsket mig en mere buet kant på Paris...

Det må kunne skabes med venderækker...

Måske i retrillerne?

Test strik!
Jeg har lavet to vend i hver retrillesektion.
Det er nok for meget.
Jeg savner den karakter, rillerne giver til strukturen.

Men en rille ud af de tre kunne vist godt forkortes...?
Eller skal rillerne udvides til 4 og så med to forkortede?