søndag den 7. januar 2018

Poser og strikkeposer...

Jeg havde lovet Gitte at sy poser til hendes juletræ...
Sidste år syede jeg tre poser til vores eget.

Det er altså noget nemmere at håndtere end en stor tung papkasse...

Et par kasserede voksduge blev klippet til.
Efter Eriks forslag blev der syet lynlås i begge ender på de store poser: Juletræer stritter som modhhagere og er nemme at få i posen... men ikke den anden vej.
Nu prøver jeg om det funker med et rør..
Den lille pose har lynlås i siden; topstykket er nemmere at håndtere!

Tre tennisbolde er skåret op, klar til at sætte på "stammerne" som beskyttelse... for poserne..

Båndene gør det lettere at hente poserne op/ned fra kælderen.

Der står 4 poser med garn og påbegyndte projekter!

Jeg er strikkerastløs...

Det glatte, bløde, lette Alpakka Silke er et no brain strikketøj.
Og lidt kedeligt...

Kender I det, at noget garn tiltaler en meget mere end andet??

Jeg er bare fan af en god uld...
Så der blev slået op med Tvinni til Brunch fra Gæstebud (det er farligt med nye strikkebøger i julegave!) Garnet er fra turen til Henrichsens Uldspinderi i juni.

Den bliver mere spændende... Anderledes rib. Mønsterstrik på hver 4. omgang.
Nok til at man ikke keder sig.. og fint til at det skrider fremad...!

6 kommentarer:

  1. Uh, hvor man dog kender det med det kedelige strikketøj ... så er det godt, at man kan have flere arbejder i gang samtidig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Afveksling gør godt... Der er en hårfin balance mellem tv-strik og kedelig strik. Og somme tider vender man tilbage til det kedelige og nu er det vældig inspirerende at strikke..

      Slet
  2. For mig er det ikke kedeligt med strikketøj der ikke kræver den store koncentration, det er så godt til at koble fra på. Det jeg ikke er glad for er vrangpinde, strikke ærmer på langpinde, det har jeg valgt på en cardigan, ja, så er det kedeligt, når der kun er udtagninger at tænke på. Næste gang jeg går i gang med en cardigan bliver ærmerne strikket på strømpepinde, og går over på rundpind når jeg har taget nok ud.
    Den cardigan jeg er i gang med har rillestrik på hver 4 pind på bolden, og glat strik på ærmerne. Heldigvis er det str. 2 og 3 år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heller ikke glad for vrangsiden. Vil helst strikke rundt. Ærmerne klares med magic loop; kommer i karambolage med strømpepinde. Og så er jeg meget glad for modeller, der strikkes oppe fra og ned, så jeg kan prøve dem undervejs.
      Jeg bruger den kedelige blå bluse som strik til møder, bilture mm. Det er fint med noget strik til forskellige situationer 😊
      God strikkefornøjelse med rillerne. Dejligt med små større, så man kan blive færdig.

      Slet
  3. Helt enig - balancen mellem tv-/snakkestrik og kedeligt strik er hårfin. Jeg vælger også at afbalancere ved at have flere ting i gang og så bruge motivationsmarkører så jeg kan se hvor langt jeg kommer. Jeg synes dog også mønsterstrik kan blive kedeligt. Når jeg strikker snoninger og det bliver lidt automatisk kan jeg opleve at jeg laver den samme fejl, samme sted flere gange og så skal jeg jo tilbage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt en fordel med flere projekter i gang... Jeg sætter også markører for hver dag, så jeg kan se fremskridt!
      Jeg har lavet fejl... Men dog ikke den samme flere gange. Det er typisk strikkefastheden der ændrer sig og så må jeg baglæns!

      Slet