Viser opslag med etiketten Gæstebud. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gæstebud. Vis alle opslag

fredag den 2. februar 2018

Brunch er færdig....men...

Jeg har nydt at strikke Brunch.
Der sker noget på hver 4. omgang, så arbejdet skrider mærkbart fremad.
Tvinni er også en god oplevelse. Jeg har ikke strikket i det garn før.
Og så er farven bare lige mig

Bagsiden.

Og sådan lidt sidelæns..

Fakta om min Brunch
Garn: Tvinni købt hos Henrichsens Uldspinderi i Skive
Brugt 257g
Strikket på p 2.5 og 3

Ændringer:
Slog op til str. M på ærmet og tog så hurtigere ud for at nå til str. L ved ærmegabet.
Strikket 5 cm længere i kroppen.

Jeg er simpelthen imponeret af Annette Danielsens fine design i raglanen

God vejledning i mønstret giver en smuk detalje i mødet mellem snoningerne.

Halsudskæringen er strikket med venderækker

Og her kommer så ... MEN
Jeg er ikke glad for den udskæring. Den er ikke dyb nok til min hals. Den generer lige over "Saltkarret".
Borten midt for/bag: Den gør mig firkantet.
Proportionerne passer bedre til Gina end til mig.
Jeg skal have investeret i en gine str. 42!

Altså, det er mine mål, der er problemet ... Ikke Annette Danielsens mønster!

Så... jeg tror jeg piller op!

onsdag den 31. januar 2018

Favoritfarven... og et godt tilbud..

Jeg strikker ... speedstrikker... på Brunch.
For der står så meget i kø.
Og jeg vil ikke have alt for mange projekter på pindene på en gang.

Jeg har fået samlet delene på Brunch og er godt af sted på raglanen.

Faktisk er jeg nået til skulle at tage ind på både krop og ærmer på hver anden omgang 8 gang... og så er det vendestrik..

Et nyt projekt ligger og venter ved siden af Ingen dikkedarer.

En mail fra Hobbii med tilbud om at prøve deres garn var jo spændende.
Der fulgte lidt korrespondance omkring valg af mønster, garn, farve og størrelse...

Denne trøje i Mayflower Easy Care tiltalte mig og farven...
ja... gæt selv!

En sød mail meddelte, at nu lå pakken og ventede på postbudet
og så var Post Nord kvikke...!

I dag kom en dejlig pakke med 10 nøgler Easy Care
i mørk petrol😉 sponsoreret af Hobbii

Så jeg har travlt med at blive færdig med Brunch!

Igår var jeg ude og trave.. idag er det kun blevet til en tur i gågaden. Jeg skulle snakke med hørepædagogen og kunne lige ordne t par ærinder samtidig.
Vejret har bare været vådt og gråt.

Så lyser glade, gule, regnvåde erantis gevaldigt op mellem de brune blade ved foderpladsen.

Og inde i udestuen har min fredslilje beriget mig med en ene blomst efter den anden siden jul..
4 store blomster, hvoraf den ene er tilbage.
Nu er der 5 mindre oppe eller på vej.

Det er skønt.
Især fordi jeg ikke har grønne fingre, men denne Fredslilje har bare blomstret...
Den stammer fra svigermors stue og jeg har haft den siden 2007. Den er pottet om og delt, mor har fået aflægger..

Den står i en IKEA selvvander potte. Der bliver fyldt godt med vand på, når bladene hænger og eller passer den sig selv.

Det er da imponerende!

søndag den 28. januar 2018

Lørdagsoplevelser og Søndagsdumhed!

Med lidt planlægning en lørdag formiddag kan man nå en del, før man skal være biografen kl 11.15.

Vi nåede ud til StofKarsten/Kølkær stoffer i Hammerum..
Gitte skulle have mere stof mm.

Og der er jo nok at vælge imellem..
Stof, garn, perler, div. hobbyting...


Jeg var også i Stof og Stil efter det nye katalog.

Retur og læsse af og så gik vi ned mod biografen.

Undervejs ville jeg gerne besøge Atelier 2 i Fonnesbechsgade.
Der har jeg ikke handlet før, selvom den har eksisterer i 3 år.
Dejlig forretning. Indbydende og med godt garn.

Med et nytårsforsæt om at prøve andre garner...
Og inspiration fra Instagram...
OG et mønster til Ingen Dikkedarer...
Så måtte jeg da se, hvad det originale garn til den opskrift var for noget!

Jeg havde en plan om andre farver,
men ...
Jeg syntes, det var den havgrønne, der tiltalte mig mest!


Den nuance er bare meget svær at ramme!

Jeg har lavet en strikkeprøve..
Det er noget meget lækkert garn at strikke med.
Mohairtråden løber fint med, fnugger ikke og klør ikke i næsen!

Jeg er meget spændt på at strikke trøjen.

Vi skulle i biografen og se Darkest Hour.
Om Churchill og hans allerførste tid som prenierminister.
Denne anmeldelse rummer nok bedst mit indtryk.
Jeg synes, det var en intens og gribende film på den særlige engelske måde. Man skal selv tænke undervejs!

Og mange gange sagde vi; "der har vi været"!
Måske vi skal se Churchill War Rooms næste gang, vi er på de kanter...?

Søndag nåede jeg til ærmegabet på ærme 1 på Brunch.

Men ikke om jeg kunne få masketallet til at passe i aflukningen.
Jeg regnede og bladede i bogen ...
og grublede...

Pludselig gik det op for mig, at jeg havde overset, at der kun stod S M L om udtagningerne; XL var ikke med.
Jeg havde bare cirklet næstsidste tal ind... og det var så M!

DUMHED!

Ommer...

med baglænsbussen 20 omgange og så fremad igen. med lidt tættere udtagninger.

Når man laver sine egne udtagninger, skal man læse opskriften ordentligt!
Jeg har nemlig slået op til M og taget ud til L, altså... det jeg troede, var large..

Nu bliver det til rette masketal før jeg lukker af igen!

fredag den 26. januar 2018

Brunch og blomster i januar.

Patchworkfirkanterne holder pause.
Brunch får lidt tiltrængt opmærksomhed.
Etape 1 er klaret ✔
Etape 2 påbegyndt →

Der er en fin struktur i mønsterpartiet.
Farven kunne ikke gengives...
Den er mere grøn end på billedet.

Vi har været på tur og sendt folk på arbejde.
En skulle til Billund, en anden til Esbjerg...
Men vejret var nu ikke til udflugt og gåtur ved hawet!

Gåtur blev det til i dag. For første gang efter forkølelsen...
3km... lidt har også ret.

Hjemme i haven gør naturen klar til foråret...
Helleborus i blomst..
Hvem skulle tro, at auriklerne allerede er i gang?

Og trods al roderiet omkring buske og træer, så pibler det op med vintergækker.
Små raketter op mellem bladene.
Et skønt syn!

søndag den 7. januar 2018

Poser og strikkeposer...

Jeg havde lovet Gitte at sy poser til hendes juletræ...
Sidste år syede jeg tre poser til vores eget.

Det er altså noget nemmere at håndtere end en stor tung papkasse...

Et par kasserede voksduge blev klippet til.
Efter Eriks forslag blev der syet lynlås i begge ender på de store poser: Juletræer stritter som modhhagere og er nemme at få i posen... men ikke den anden vej.
Nu prøver jeg om det funker med et rør..
Den lille pose har lynlås i siden; topstykket er nemmere at håndtere!

Tre tennisbolde er skåret op, klar til at sætte på "stammerne" som beskyttelse... for poserne..

Båndene gør det lettere at hente poserne op/ned fra kælderen.

Der står 4 poser med garn og påbegyndte projekter!

Jeg er strikkerastløs...

Det glatte, bløde, lette Alpakka Silke er et no brain strikketøj.
Og lidt kedeligt...

Kender I det, at noget garn tiltaler en meget mere end andet??

Jeg er bare fan af en god uld...
Så der blev slået op med Tvinni til Brunch fra Gæstebud (det er farligt med nye strikkebøger i julegave!) Garnet er fra turen til Henrichsens Uldspinderi i juni.

Den bliver mere spændende... Anderledes rib. Mønsterstrik på hver 4. omgang.
Nok til at man ikke keder sig.. og fint til at det skrider fremad...!