Kontakt til M1 og han blev indlagt.
Mange bekymringer... Hvad var nu det her?
CT skanning viste heldigvis uforandrede forhold.
Ny medicin for smerterne og det virkede med det samme.
Stor lettelse.
Blodprøverne afslørede så baktier i blodet og nu ligger han med drop flere gange om dagen... får et bredspektret antibiotika.
Han har det egentligt godt, venter på at kuren virker og kan afsluttes.
Og jeg venter på at han kommer hjem.
At være pårørende er et liv i venteposition!
Det er også årsagen til at jeg er "ustabil" på bloggen. Det mentale er på nedsat tid 🙄
Jeg følger og læser med stor glæde de forskellige blogs ... men får alt for sjældent kommenteret, hos dem jeg følger....😕
Rigtig god bedring til Erik, håber du snart får ham hjem igen. Det er bare svært at være pårørende, man bruge enormt meget energi på sorger og bekymringer. Venter gerne på, at du får overskud til at skrive igen.
SvarSletTak, Marianne 💕 Jeg hilser Erik.
SletDer bruges rigtig meget energi på at være pårørende. Det er en svær balancegang.
God bedring til Erik.
SvarSletJa, som pårørende er det én lang ventetid, og man står der på sidelinjen og kan bare se på.
Det var godt, det ikke var noget værre.
Tak, Ellen 💕 Jeg skal hilse...
SletJa, godt det kunne behandles!
Sender dig, Erik og dine masser af healende tanker. Selvfølgelig kan du ikke være alle steder, selv det der gør dig godt, må du prioriterer.
SvarSletTak, Karin 💕 Vi kan bruge alle gode tanker.
SletJeg prioriterer og balancerer efter bedste evne.