Viser opslag med etiketten Erik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Erik. Vis alle opslag

søndag den 13. februar 2022

En uge med mange facetter...


En skøn gåtur mellem sol og skyer.


Kigge forårstegn.


Og blive imponeret over den store svamp.


Fik hentet greb til mine små kommoder.

Ikea! Dejligt nemt!

Lige til at klemme på skuffekanten.


Det fungerer fint.


Jeg fik hentet min fotocollage hos Photocare Herning. 

En kalenderlåge fra Gitte til en collage på 3x3, 30x30cm.


Valgte at samle billeder af livsnyderen, naturmennesket og familiemennesket Erik

Jeg har savnet et billede; kunne ikke vælge..
Nu har jeg en collage 😍


Arbejdet med at lave collagen satte gang i en idé om en gallerivæg bag sofaen.


Forskellige billeder og størrelser.
Og så skifte ud, når der kommer et nyt yndlingsmotiv i kassen.

Det sysler jeg videre med....


En tur ud til Thorsminde for at lege med kameraer.

Prøvede med Canon G7.

Synes den er for flad i farver og opløsning; 5 MP

Jeg er mest tilfreds med mit kameraet i min Samsung mobil.
Der er en indstilling til at 3:4 108 MP

Det gav fotos på 20-40 MP


Som jeg måtte "formindske" for at flytte herover!


Jeg har haft besøg af min svoger og svigerinde.

De skulle se min lejlighed for første gang...Der kom jo en corona i vejen.

Dejlige timer i godt selskab
Frokost og test af alkoholfri øl.
Jeg tåler dårligt de gode med % 🙈

Vi nåede frem til, at Leffe er for sød.
Royal Classic neutral, god hygge øl.
Fur alkoholfri var en god overraskelse. Dufter og smager af øl!
God til frokost og anden servering. 😋


Jeg fik en smuk orkide af mine gæster.


Fascinerende på nært hold!


Og så kan jeg runde af med føljetonen propper og huller!!!!

Jeg fik den gode og nyreparerede prop retur i mandags.
Lige i tide til at tage den på før møde med netværksgruppen. Så skønt. Ikke træt eller hovedpine.

Dagen efter kom der to små pakker med hver sin prop. Med små huller!

Ny opringning og snak med hørepropteknikeren. Og nu er propperne sendt til Phonak service afd, så skulle de forsøge at bore større kanal i dem.

Nu om dage laves propperne ude i østen.
Og deres forståelse af stort hul er åbenbart ikke som min. Selvom det vel er der, den første prop blev lavet...?

Jeg er spændt på, hvad jeg kan skrive i næste afsnit!


onsdag den 29. juli 2020

En særlig dag...

I går var en særlig dag.
En mindedag.

Med tændte lys.
Og en tur på kirkegården.💔
hvor Peter satte den smukke buket.
Et stille kram.. og en stille tåre...

Nærvær og samvær. SMS hilsner.
Søde beskeder på facebook og instagram,..
TAK - de varmer sjælen.

Jeg har det godt til hverdag. Jeg er glad for, at jeg er flyttet ind til midtbyen i en dejlig lejlighed.
Men der er da momenter, hvor tankerne overhaler mig inden om.. eller jeg læser noget, hører noget musik, ser et maleri... 😥
De øjeblikke, hvor sorgen rammer og man lige skal tage en pause og finde fodfæste igen

Hjem til kaffe og snak.

Hygge i Japan mode...

 
Lækker sushi. 🥢
Jeg er blevet ret glad for den sushi, vi får fra vores lokale Sushimania.
Jeg øver mig stadig i at styre pindene... men det går da bedre og bedre!
Peter leverede en Tegn og Fortæl om det fascinerende land, kultur og skriftsprog..
da vi var godt mætte efter "pindemaden".

Det blev en god dag.

I dag har bare være efterårsagtig ... blæsende og masser af byger...

Ikke vejr til andet end indendørs hygge og tv!

Jeg har fundet mit Japansjal frem, inspireret af gårsdagens snak.


Rejsedrømmene omsat i varm uld er taget i brug!!!

Det er godt, jeg har både drømme og strik😉

torsdag den 23. april 2020

Solskinstur... og eftertanke...

I går var jeg på udflugt sammen med mor.
Det gode vejr lokkede og skulle da bruge til nogle gode opleverlser her under coronakrisens mange begrænsninger.

Vi kørte ud til Thorsminde og heldigvis var ishuset åbent.
Så jeg kunne give mor den soft ice jeg snød hende for i Skagen sidste år!

Kø kulturen fungerer fint herude.
En af gangen i huset og 2 m afstand mellem de ventende.

Åhhh.. den is var god.
Jeg havde lige tørret mig om mulen og konstateret, at jeg ikke kunne spise is uden at det fordelte sig i hele krydderen...
Impulsivt tog jeg selfie af os og kunne så grine sammen med mor... for det kunne hun tydeligvis heller ikke.

Vi kørte nordover og op til Lemvig. Ud over Gjellerodde med udsigt til Cheminova, Thyborøn og Agger... og ned til byen.
Langs havnen og op ad Østerbjerg ud til vejen gennem Nr Nissum.
Der er så kønt med udsigten over Limfjorden. Længere henne ser man Toftum Bjerge og Oddesundbroen. Fra Humlum gik det lige hjem.
Der var ikke plads til flere indtryk!

Vi havde startet vores tur med at se min lejlighed.

Mor klarede trapperne op til køkken/alrum.
Der er 12 trin ....

Så hun fik set det hele og var så glad for at jeg havde fået den nye bolig... når en gang jeg får solgt huset.

Vi var også på kirkegården med en buket fra haven til Erik og far.
Underligt at stå der sammen med mor...

Det er jo ikke ret længe siden Erik gik bort..
Der er sket så meget... og jeg synes det er en udfordring at finde sig selv.. at finde fodfæste..
På mine indlæg kan I se, at jeg samler på gode oplevelser og gode stunder.
De skal være modvægt til de tunge timer. Jeg synes, jeg har så let til tårer lige nu.
De fleste dage går tiden og jeg fordyber i broderiet p.t.
For min koncentration er udfordret. Og hukommelsen...
Nok en almindelig konsekvens af situationen.
Men det er møgirriterende!
Jeg længes efter overskud til at designe igen, strikke noget med udfordringer i.

Der kommer gode tider igen... til os alle.
Det var bare lige et hjertesuk.


mandag den 13. januar 2020

Kærligt farvel


Det blev en god dag....

Det betyder meget at få en smuk mindehøjtidelighed.
Der var så smukt i kapellet. 

De mange buketter op ad gangen og rundt om kisten fulgte Erik på vej. 

Han elskede blomster og naturens gaver. 

Vi havde ønsket blomster til kisten med stemning af en sommerbuket, som Erik kunne have plukket til mig. 
Og det blev så fint. 

Præsten, Martin Boje Christensen, holdt en personlig og varm tale, som vi havde ønsket det. 
Han havde så fint fanget alle nøgleordene i vores lange snak ved spisebordet her hjemme.
Det blev en hyldest til mennesket Erik og det liv, han har levet sammen med os.
Valget af dagens tekst, var godt. Der var lys og løfter i. 
Sindsro-bønnen passede lige ind i hjertet hos os alle.


Også hjemme er der blomster til trøst....

Jeg er glad for mindesammenkomsten. 


Der var en fin stemning og snakken flød i hele lokalet. 
Der var de små snakke rundt ved bordene, minder og anekdoter, der alle tegner billedet af den Erik, vi kendte.




Peter og jeg var henne ved ceremoni pladsen og se alle blomsterbuketterne lagt smukt op.

Det blev et farvel i Eriks ånd og som vi ønskede os det.



RIP Erik 💕

tirsdag den 7. januar 2020

Et langt farvel

❤️ Tak for alt ❤️

Et langt forløb med sygdom op- og nedture er slut
Det har været en lang og sej kamp for at holde på livet. 
Kræfterne slap op. 
Nu er der ro for en træt sjæl 

Erik sov stille ind i går aftes. 
Et suk... og farvel.
Han så rolig og fredfyldt ud, som han lå der med sit patchworktæppe over sig.
Det varmede mit hjerte at sige tak og farvel på den måde.

Han elskede livet. 
Hverdagen og de små glæder.

Ture i Danmark
Naturen og dens gaver.
At dele sin viden og lære nyt




Vi var ikke af de store ord. 
Vi var ikke altid enige. 
Men under det hele lå en tryghed, omsorg og kærlighed.

Den slags, der udtrykkes i gerninger. 
Han kom ind med de første violer, de første anemoner, buketter af smukke blomster fra naturen plukket på en af hans utallige cykelture rundt byen. 
Han støttede mig, da jeg gik ned med stress. Han var der bare. Sørgede for mig. Stod bag mig. 
Han var med til at skabe et trygt hjem for os og vores børn. 

Børnene støtter mig og er omkring mig.
Vores lille familie er blevet knyttet tæt sammen

Nu må vi samle stumperne op og leve videre med de bedste minder.

❤️ Tak for alt ❤️

onsdag den 25. september 2019

På tur og på sygehuset...

Sidste lørdag var jeg på tur til Kreativ HobbyWeekend i messehallerne i Års.
En messe der har vokset sig stor meget hurtigt.
Der er nu en stor variation i stande, noget for enhver.

Gitte søgte selvfølgelig først hen til patchwork standene!

Jeg besøgte Tille's

Der er altid nyt og spændende på hylderne...

Der blev kigget grundigt af "damerne"..


Men denne gang købte jeg ikke noget.

Jeg betragtede kampen med de franske knuder.

Og ærgrede mig over, at det først var næste dag temaet var Sashiko.

Jeg endte hos Garnpusher og Hanne Rimmens design.

Købte et kit til Søster Irene, men valgte en anden farve i toppen i stedet for den lyse blå.

Efter et par dejlige kreatimer kørte vi hjem. Først til Herning med Gitte, som gav kaffe og citronfromage 😋

Da jeg kom hjem ved 15 tiden, havde Erik det underligt. Utilpas. Træt. Rystede/trækninger.
Kontakt til afd. M1; temperaturen var 38,9 og Erik begyndte at snakke sort. Kunne ikke huske, hvad han begyndte på at sige... 
Der blev bestilt liggende transport. 
De to reddere tog sig godt af Erik. De kunne godt se, at det var helt galt. 
På sygehuset tog de rutineprøver, podning mm. Temperaturen var nu 39.6.
Lægen lyttede på lungerne; kunne høre en knitren ved den ene lunge. 
Derfor blev der startet ud med bredspektret penicillin. 

Søndag dag havde vi/jeg en aftale med Peter om en tur til IKEA i Aalborg.  (Erik skulle have været med på tur!)
Sønnen kiggede på udstyr til ny lejlighed og jeg købte diverse småting. (dem er der mange af i IKEA!) 

Mens vi kørte mod Aalborg ringede Erik. 
Nu var han vågnet op. Han kunne intet huske fra dagen før, men var vågnet midt nat, overrasket over at været på sygehuset. 
Erik fortalte, at han havde været til rtg af lungerne. Han havde været i bad og var  kommet i rent og frisk tøj. Det gik meget bedre!


Han er stadig indlagt. Han har det godt nu. Får antibiotika og den vante behandling for Myelomatosen. 
Blodprocenten er lidt lav, så han afventer at få to portioner blod.

Det er skræmmende, at feber kan forstyrre så meget. 
Det er så ubehageligt at vågne et uventet sted uden at kunne huske hvordan eller hvorfor. 
Det er også svært at se sin kære forandre sig og agere helt uden for kontekst. 

Det er en lettelse, at det gik så hurtigt over denne gang. 
Nu håber vi behandlingen er effektiv og at han snart kan vende hjem igen.

tirsdag den 17. september 2019

Så blev det tirsdag igen....

I fredags var jeg i Herning.
Mødtes med Gitte og spiste aftensmad på Bones.

Salat og kyllingebryst.

Hyggeligt og muntert selskab 😀

Jeg fik en smuk buket med hjem 😍🤩

Den står og pynter på spisebordet.

Lørdag fik Erik dobbeltsyn.
En meget frustrerende tilstand.

Det gik ikke væk efter en nats søvn.
Så han måtte til vagtlægen, som sendte os videre til neurologerne...
Som heller ikke kunne finde en forklaring...

Hjem igen efter 4-5 timers ventetid her og der...
Sudoku og kabaler... Strik...

Patienten får mad, pårørende må selv finde ud af noget.
Men når man venter på en læge, går man jo ikke i kiosken efter en klapsammen.

Pirat Erik!

En god ting var den klap, han fik udleveret.
Så kunne han slappe af i ansigtet og ikke knibe det ene øje i hele tiden for at se i ental.

Der blev forsøgt med tape på det ene brilleglas, men det gav styrtende linjer og svimmelhed, fordi han alligevel kunne se noget i siderne.

Mandag kom mine rejseveninder til kaffe og billedvisning.

De har været på tur til Grønland og ville vise os billeder fra rejsen.
Ih, vi nød at se og gense...
Det er i Ilulissat...
Og ude ved Kællingekløften...
Det er ved Knud Rasmussens hus!
Hey... der er Pisiffik; der har vi handlet...
Jo, der var noget at snakke om.

Vi fik den sødeste lille isbjørn som hilsen fra Grønlandsturen...

Den kom ind til mine glasfigurer.

Nu skinner lyset så fint ind i graveringen.