En ny tid

Der er så mange formalia og gøremål...
Det er nu godt nok.
Jeg har det bedre med at foretage mig noget.
Så kan jeg tage mine tudeture ind i mellem de praktiske opgaver med at rydde op i skabe og skuffer.

Jeg er omgivet af blomster og omsorg.
Det varmer i en trist januar.

Jeg dækker op og sætter mig ved bordet.

Maden skal nydes og ikke bare hældes ind!

Jeg har tabt mig, selvom jeg spiser almindeligt...
Jeg må ud og købe nye bukser!

I går var jeg i musikteatret til Nytårskoncert sammen med mine veninder.

En dejlig oplevelse med god klassisk musik og kendte numre.

Mathias Hammer var konferencier

Og han spillede med i Typewriter!

Susanne Elmark kunne synge hele salen op.
Både i rollen som sød uskyld og

udfordrende femme fatale.

Hvor både publikum og dirigent blev udfordret...

Forleden fik jeg besøg af vores ældste søn.
Han havde en pakke med fra Japan.
Et brev med den sødeste hilsen med kondolence i forbindelse med Eriks død.
Det blev jeg meget berørt af og rørt over.

Gaver i form af tre forskellige småkager og en pakke med dumplings.

Så vi spiste japansk aftensmad.

Der skulle have været en råkost, men jeg havde ikke fået købt ind.
De små dumplings med let krydret svinekød blev dyppet i dressingen og spist som en mundfuld, dertil risene. Lækkert og let.
Ris uden masser af sovs (på dansk maner) mætter utroligt godt.
Den måde at spise ris på vil jeg udforske lidt mere...

Til aftenteen fik jeg den ene slags småkage.

En fin, sød godbid.

I kaffepausen i dag smagte jeg på den anden småkage og sendte en varm tanke til Japan.

Små, fint indpakkede kager.

Lige til den søde tand!